Kort om projektet

Køge Kyst er et langsigtet byudviklingsprojekt, som i de næste 20 år vil udvikle tre centralt beliggende havne- og industriområder til en bæredygtig bydel, der skaber mere sammenhæng i byen.

Området omfatter 24 hektar omkring Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden mellem den historiske bymidte og Køge Bugt.

Ved kraftige storme er vandet i Køge Bugt gentagne gange blevet presset op i Køge Å, der løber gennem byen. Her har vandmasserne beskadiget de historiske bygninger i den gamle middelalderby.

Projektet skal sikre den nye bydel imod større regnmængder og de kommende havvandsstigninger.

Løsningen omfatter blandt andet forhøjede boliger, kajkanter, promenader og en række LAR-løsninger.

Der er endnu ikke taget endelig stilling til et mekanisk skot ved Køge Å’s udløb, som kan lukkes ved høj vandstand.
Status

Anlægsarbejdet gik for alvor i gang i 2015

De tre områder, der indgår i Køge Kyst-projektet, er Stationsområdet, Søndre Havn og Collstropgrunden. De tre områder er på i alt 24 hektar. Som led i projektet bliver den nye bydel sikret mod både fremtidige havvandsstigninger og øgede regnmængder.

Bag Køge Kyst står et partnerskab mellem Realdania By & Byg og Køge Kommune. Partnerskabet blev etableret i 2009.

I november 2011 vedtog Køge Kysts bestyrelse en samlet udviklingsplan for den nye bydel. I forlængelse af udviklingsplanen er der udarbejdet LAR-løsninger for Søndre Havn.

I december 2013 vedtog Køge Byråd Kommuneplan 2013, som blandt andet muliggør Køge Kyst-projektet.

I løbet af 2016 færdiggøres en forhøjet kant mod Strandengen og Søndre Strand. Den udformes som en promenade, der hæves 2,5 meter over daglig vande.

Udbygningen på Søndre Havn kommer til at foregå i etaper. Køge Kyst etablerer alle veje, klimasikringen og friarealerne.

Beboelsesområderne opføres af forskellige bygherrer. Køge Kyst har allerede indgået købsaftaler med Arkitektgruppen, Calum og Casa Nord/Kuben Byg om de første boligbyggerier ud mod Strandengen og Køge Bugt.

For de første to boligprojekter omfatter 120 lejligheder, som opføres i 2016-17.

Ud mod Strandpromenaden går byggeriet af cirka 55 private lejeboliger og 90-110 ungdomsboliger efter planen i gang i 2017.

Udbygningen sker herefter i takt med, at de eksisterende virksomheder på havnen afvikles. Der er ikke fastsat konkrete årstal for udbygningen, men den forventes afsluttet i løbet af de næste 20 år.
Baggrund

Lavtliggende bymidte er udsat ved havvandsstigninger

Køge er en blandt 10 danske kystbyer, der er udpeget i oversvømmelsesdirektivet som særligt udsat i forbindelse med havvandsstigninger og stormflodshændelser, fordi hele bymidten ligger lavt og lige ud mod Køge Bugt.

Ved kraftige storme er vandet i Køge Bugt gentagne gange blevet presset op i Køge Å, der løber gennem byen. Her har vandmasserne beskadiget de historiske bygninger i den gamle middelalderby.

Samtidig havde byen gennem mange år været udfordret af, at jernbanen og et par større veje har besværliggjort adgangen fra bymidten til havnen og stranden, og af at et område med havneindustri på Søndre Havn har mistet noget af sin tidligere betydning.

Samtidig blev der mulighed for, at flere af de eksisterende virksomheder kunne flytte til en ny og større, moderne erhvervshavn, som i disse år anlægges nord for bymidten.

Fra kommunens side ønskede man at klimasikre bymidten, at skabe forbindelse og sammenhæng mellem byen og kysten og at styrke Køges rolle som center i Hovedstadsområdet. Alt sammen til gavn for borgerne, Køges kulturinstitutioner, foreninger og erhvervsliv.

Det forventes, at den nye bydel kommer til at rumme 4.000 nye arbejdspladser og 4.000 nye beboere.
Løsning

Klimatilpasning er indarbejdet fra projektets start

Klimatilpasningsløsningerne i bydelen Søndre Havn håndterer både mere vand fra oven og fra siden og skaber liv mellem husene.

For at beskytte byen mod havvandsstigninger etablerer man en forhøjet kant ud mod havnen og havet og et dige mod den bagvedliggende strandeng.

Mod havnebassinet bliver den hævede kajkant udformet som et ”siddemøbel” også kaldet Kajkanten med en trappe både på inder- og ydersiden af kanten. Den gør det muligt at komme helt ned til vandet. Den mulighed er der ikke i dag.

Kanten mod Strandengen og Søndre Strand bliver udformet som et dige – Engkanten – med en promenade med gang- og cykelsti. Engkanten hæves med 1 meter til 2,5 meter over dagligt vande.

Fra havnebassinet mod nord til Strandengen mod syd gøres plads til en række grønne byrum – de såkaldte almindinger – mellem de kommende boligkarreer.

På strandengen udgraves en række lavninger, der kan tilbageholde vandet ved kraftig regn. Den afgravede jord bruges til at skabe en højderyg gennem Søndre Havn.

Derved kan regnvand fra tage og veje naturligt ledes til almindingerne, hvor udgravede magasiner og renseenheder forsinker regnvandet og aflaster byens kloaksystem. I regnvejr bliver vand derved en aktiv del af byrummet.

I de kommende boliger vil stuegulvene som minimum ligge 3,25 meter over dagligt vande.

Klimatilpasningsløsningen for Søndre Havn kan udbygges, så den indgår i en fuldstændig sikring mod havvandsstigninger for hele Køges historiske bymidte. Det kan ske ved, at man etablerer et mekanisk skot ved Køge Å’s udløb i havnebassinet på nordsiden af Søndre Havn.
Skottet skal kunne lukkes ved høje vandstande.

Mod syd kan den høje kant ud til Strandengen fortsættes i en eller anden form. I givet fald vil Køge Kommune selv gennemføre denne udbygning.

Der er ikke fastsat en forventet levetid af klimatilpasningsløsningerne.
Gevinster og merværdi

Rekreativ klimatilpasning

LAR-løsningen på Søndre Havn er et eksempel på et klimatilpasningsprojekt, der både håndterer store vandmængder og skaber rekreativ værdi.

Samtidig med at byudviklingsprojektet er med til at beskytte den gamle bykerne mod oversvømmelser, vil det også binde byen sammen og skabe forbindelse til havet. Det gør byen mere levende, harmonisk og sammenhængende.

Både Kajkanten og Engkanten, der indgår i klimasikringen, bliver udformet, så de inviterer til ophold, cykel- og gåture.

Ud for Strandengen blev en ny og bedre strand indviet i 2015. I den forbindelse blev der etableret to høfder, dvs. stensætninger ude i vandet, der dæmmer op for bølgerne og sikrer mod, at strandsandet breder sig mod nord.

Selve stranden er anlagt med knap 80.000 kubikmeter sand, som er hentet fra havbunden og pumpet ind på kysten.
Finansiering

Partnerskabet står for hele finansieringen

Egenkapitalen er på 240 millioner kroner ved stiftelsen af selskabet. Køge Kommune og Realdania By & Byg ejer hver 50 procent af Køge Kyst.

Det forventes, at grundsalget vil finansiere byggemodningen af området, så investorerne, når området er færdigudviklet, vil have fået deres indskud igen.

Der etableres en bydelsforening med en række karréforeninger, der skal stå for traditionel drift og vedligeholdelse af boligområderne - og derudover også af LAR-løsningerne, almindingerne og de private fællesveje.
Proces og interessenter

Partnerskabet er den centrale drivkraft

Realdania By & Byg udgør sammen med Køge Kommune de to hovedinteressenter i Køge Kyst. Når Køge Kyst er færdigudviklet og overgår til drift, bliver partnerskabet Køge Kyst nedlagt.

Det er næsten 20 år siden, Køge Kommune første gang så på mulighederne for at omdanne Søndre Havn til byområde.

Projektet tog form med Kommuneplanstrategien 2008, der blev til i et samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og satte fokus på udviklingen inden for blandt andet miljø, trafik, erhverv og byudvikling.

Køge Kommune søgte en partner til projektet og fandt sammen med Realdania By & Byg. Sammen etablerede de selskabet Køge Kyst i 2009.

Selskabet ejede fra starten stort set alle arealer.

De væsentligste love i forbindelse med projektet har været naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven.
Barrierer

Grundigt forarbejde begrænser overraskelser

Der har været en lang dialog om udviklingen af Søndre Havn-projektet. Der gik seks år, fra partnerskabet blev stiftet, til anlægsarbejderne gik i gang.

En del af havneområdet har været forurenet. Det har krævet, at man har taget sine forholdsregler, men man har kendt til forureningsproblematikken fra begyndelsen af projektet og fundet løsning på problemerne.

For øjeblikket har Køge Kommune en overvejelse om at hæve diget fra 2,50 til 2,80 meter over dagligt vande. Hvis det besluttes, er diget udformet, så man senere kan bygge 30 centimeter oven på det nye dige.