Kort om projektet

Når København bliver ramt af skybrud, fyldes kloakkerne ikke kun af regnvand fra vejene. Oveni kommer også vand fra række vandløb, der løber sammen i Utterslev Mose og Gentofte Sø og derfra videre til Emdrup Sø. Herfra ledes vandet via kloaknettet til rensningsanlægget Lynetten.

Gentagne gange har kloakkerne i Hellerup nord for København ikke kunnet klare de store vandmængder. Resultatet har været, at urent vand presses op af kloakkerne, ud på vejene og ind i boliger og andre bygninger.

Om nogle år vil en stor tunnel fra Emdrup Sø ud i Øresund aflaste kloaknettet.

For at styre vandmasserne indtil da har forsyningsselskabet HOFOR i 2012 etableret et ’skybrudsoverløb’ som en midlertidig løsning.
Overløbet er en åben kanal på et par hundrede meter, som kun aktiveres, når presset i kloakken en sjælden gang bliver for stort.

På en strækning langs Hellerup Skole er kanalen udformet som et byrumsmøbel langs skolegården, hvor børn kan lege.

Umiddelbart efter at overløbet har været i funktion, bliver det spulet rent af HOFOR. I en dag eller to herefter, er badning forbudt i det område i Svanemøllebugten, hvor kanalen munder ud.
Status

Nødudløb fra kloaknettet beskytter området mod kloakvand

En lang række ejendomme ved Svanemøllen i det nordlige København har tidligere været ramt af oversvømmelser, når kloaksystemet ikke har kunnet klare presset fra vandmasserne. Den fare er nu stærkt begrænset takket være et skybrudsoverløb.

Efter det voldsomme skybrud i juli 2011 gik HOFOR i gang med at undersøge, om det var muligt at iværksætte hurtige, midlertidige foranstaltninger, der hurtigt tage presset af kloakkerne.

Man ville mindske risikoen for oversvømmelser i Ryvangskvarteret og mellem Strandvejen og Øresund.

I efteråret 2011 gik selskabet i gang med planlægningen.
Hen over vinteren begyndte man at projektere løsningen og fik indhentet alle tilladelser fra Københavns Kommune og fra grundejere på strækningen.

Anlægget var færdigt i foråret 2012 - inden sommerens skybrudssæson.

Efter det voldsomme regnskyl den 31. august 2014 fik HOFOR mange positive tilbagemeldinger fra borgere, der takket være det nye anlæg havde undgået oversvømmelser.
Baggrund

Skybrud og ønsket om rent badevand udfordrede kloaknettet

En række afløbssystemer ud mod Øresund er blevet lukket af for at sikre renere badevand i Svanemøllebugten. Det har sammen med stigende mængder regnvand øget presset på kloaknettet.

- Man har faktisk spærret byen lidt for meget inde uden samtidig at tage højde for de kraftige regnskyl, fortæller chefkonsulent i HOFOR, Jes Clauson-Kaas.

Under et skybrud kommer der store mængder regnvand i kloakkerne. Der kommer også vand i diverse vandløb, der løber sammen i Utterslev Mose og Gentofte Sø og derfra videre til Emdrup Sø.

Herfra ledes vandet videre gennem et stort kloakrør til rensningsanlægget Lynetten. Når presset blev for stort, blev det blandede kloak- og regnvand presset op af kloakkerne og oversvømmede området.

HOFOR der blandt andet har ansvaret for kloakkerne, udarbejdede en midlertidig løsning – et åbent nødudløb, der kun aktiveres, når presset i kloakken bliver for stort. På den måde kan man forhindre, at store boligområder bliver oversvømmet.

- Det er vores ypperligste opgave inden for håndtering af spildevand at forhindre kontakt mellem mennesker og spildevand, fortæller chefkonsulenten.
Løsning

Kontrol med oversvømmelser i forbindelse med skybrud

For at undgå at der kommer spildevand på gaden, i skolegården og boliger i området ved et voldsomt skybrud, aflaster et nødudløb på et par hundrede meter nu kloaknettet.

I den situation bliver blandet kloak- og regnvand nu ledt direkte ud i Øresund. Der sættes øjeblikkeligt skilte op på stranden om, at badning ikke er tilladt. Badeforbuddet gælder kun en dag eller to.

- For at undgå at få spildevand ud over parkeringspladser, skolegårde og ned i folks kældre, hvor folk kommer i kontakt med det beskidte vand, er det trods alt bedre at lukke op for kloakken og lede vandet over i en grøft og derfra ud i havnen. Det vil naturligvis være bedst helt at undgå, og sådan bliver det også i fremtiden. For at aflaste kloaknettet bliver der bygget en stor tunnel fra Emdrup Sø, der om ti år vil tage al det vand, der kommer fra Utterlev Mose og Gentofte Sø, fortæller chefkonsulent i HOFOR Jes Clauson-Kaas.

Det midlertidige nødudløb består af forskellige elementer.

Først en port i den store kloakledning, der springer op, når trykket bliver for stort.

Herfra løber vandet over i et grøfteanlæg langs skolegården ved Hellerup Skole. Grøften er her udformet som et byrumsmøbel – der bruges som løbehjulsbane om sommeren eller til at kælke på om vinteren.

Herfra løber vandet videre i en betongrøft langs en parkeringsplads og ud i havet.
Gevinster og merværdi

Formindsket risiko for kontakt med spildevand

Nødudløbet reducerer kraftigt sandsynligheden for, at folk kommer i kontakt med forurenet spildevand i det offentlige rum.

Samtidig forebygger anlægget, at kraftig regn skaber oversvømmelser med skader til følge på bygninger og inventar.

Den del af nødudløbet, der løber langs legepladsen på Hellerup Skole, er udformet, så det lægger op til leg og inspirerer børnene til fysisk aktivitet.
Finansiering

Nødudløbet betales via vandtaksten

Nødudløbet har kostet 5 millioner kroner. HOFOR har indregnet udgifterne til anlægget i vandtaksten, som dækker både drikkevand og spildevand.

HOFOR ejer projektet og står for drift og vedligeholdelse. Blandt andet vil HOFOR sikre, at nødudløbet bliver spulet rent umiddelbart efter, det en sjælden gang har været i brug.
Proces og interessenter

Gnidningsløst samarbejde mellem HOFOR, kommunen og private

Samarbejdet mellem de forskellige interessenter har været godt. Derfor har projektet kunnet gennemføres på kort tid.

- Både Hellerup Skole og private interessenter på strækningen kunne meget hurtigt indse, at projektet var til fordel for dem selv. Og skolen fik jo en gratis forbedring af deres legeplads, så det har været meget lige ud af landevejen. Oprindelig var der planer om at spærre kloakken af, men fordi den kun vil være i brug meget, meget sjældent, gav det god mening at udforme den, så børnene kunne lege på den. De uhyre få gange, den er i funktion som kloak, bliver den spulet ren dagen efter, fortæller chefkonsulent i HOFOR Jes Clauson-Kaas.

Projektet er en del af Københavns Kommunes skybrudsplan. Denne var imidlertid ikke helt færdig, da anlægsarbejdet gik i gang.

- Men ved lidt smidighed kom aftaler og formaliteter omkring spildevandsplanerne mellem kommunen og forsyningsselskabet alligevel på plads, fortæller han.
Barrierer

Ønske om mere koordination mellem kommunale myndigheder

For at forebygge menneskelige og fysiske skader som følge af voldsomme regnmængder er det vigtigt at have øje for de overordnede problemstillinger.

Det er værre med beskidt kloakvand i mange gader og kældre end urenset kloakvand i havet en meget sjælden gang, mener chefkonsulent i HOFOR Jes Clauson-Kaas.

- Men det virker som om vandmiljømyndighederne, der er sat til at passe på vandmiljøet, kan have problemer med at indse det. Og det virker som om myndighederne ikke koordinerer deres indsats, så nogle blokerer for en løsning i det ene hjørne, mens man fra et andet hjørne presser på for hurtige beslutninger, siger chefkonsulent i HOFOR Jes Clauson-Kaas.