Kort om projektet

For et par år siden var området omkring Søndersø ikke andet end et par sumpede fodboldbaner. Et stort projekt har gennemgribende forvandlet det 10 hektar store område, så det i dag både sikrer et stort område mod oversvømmelse, fungerer som rekreativt område og renser regnvand fra oplandet inden det ledes ud i Søndersø.

Projektet sØnæs er et af fire projekter i VANDPLUS-partnerskabet mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Projekterne har til formål at demonstrere, at regnvandshåndtering og spændende byudvikling kan gå hånd i hånd.
Status

sØnæs blev indviet i sommeren 2015

I juni 2015 kunne Viborgs borgere indtage det rekreative parkområde sØnæs, hvor klimatilpasning i kombination med vandrensning har skabt et attraktivt vandlandskab.

I 2012 indledte Viborg Kommune og Energi Viborg Vand forhandlinger med Idrætsforeningen Viborg B67 om at overtage foreningens område. Tre år senere stod Viborgs nye våd- og oplevelsesområde færdigt.

Myndighedsbehandlingen og VANDPLUS-ansøgningen forløb i 2013-2014.

Byggeriet gik i gang i juni 2014, og området blev indviet i juni 2015.
I oktober 2015 modtog sØnæs en innovationspris fra Kommunalteknisk Chefforening for Danmarks bedste klimatilpasningsprojekt.

Byparken er blivende, og projektet vil løbende blive vedligeholdt.
Baggrund

Viborg havde behov for rensedam og skybrudssikring

Efter store dele af Viborg var blevet separatkloakeret, havde Energi Viborg Vand længe haft ønske om at kunne rense det separatkloakerede regnvand, inden det blev ledt ud i Søndersø. Fysisk var det muligt at placere en rensedam og nogle kontrollerede overløb på sØnæs, som kunne håndtere regnvand i forbindelse med skybrud.

Selv om regnvand ikke kræver rensning på samme måde som kloakvand, kan myndighederne kræve, at vandet renses for blandt andet fosfor og kvælstof, inden regnvandet ledes ud i søer og vandløb.

Samtidig var der behov for at skybrudssikre den lavtliggende bebyggelse omkring sØnæs.

Et 10 hektar stort område ned mod Søndersø, som var udlagt til fodboldbaner, lå ideelt til formålet. Omvendt var arealet ikke specielt velegnet til fodbold, fordi det ofte var sumpet, da drænene ikke længere fungerede.

Viborg Kommune ønskede samtidig, at området omkring rensedammen blev udviklet til et rekreativt område. Her kom midlerne fra VANDPLUS ind i billedet og gjorde det omfattende projekt muligt.
Løsning

Regnvandspark med tekniske og rekreative funktioner

Ved at etablere en rensedam i et blødt, bølgende terræn er den naturmæssige karakter blevet bevaret, og der er opstået en bypark, hvor øer vokser og skrumper alt efter den aktuelle mængde af regnvand.

Det separatkloakerede regnvand fra sØnæs’ opland løber til rensedammen. Den ligger som en bugtet sø med fem bassiner rundt om.

I rensedammen bundfældes blandt andet urenheder, fosfor og kvælstof, hvorefter det rene vand pumpes ud i Søndersø.

Når vandstanden stiger i rensedammen, løber vandet videre til det første overløbsbassin og ved mere regn videre til de næste bassiner. Ved kraftig regn vil arealet blive omdannet til et større søområde.

Bunden i overløbsbassinerne ligger højere end bunden i rensedammen. Derfor vil vandet fra overløbsbassinerne løbe tilbage til den store rensedam ved lavvande.

Mellem bassinerne danner stier et netværk af diger, så det stadig er muligt at bevæge sig rundt i området også ved kraftig regn.

sØnæs kan i alt tage op til 36.000 kubikmeter regnvand. Det svarer til, at oplandet er beskyttet mod en 100-års hændelse.

Rensedammen har to såkaldte forbassiner med erosionsbarrierer, der beskytter bunden af den egentlige rensedam, når vandet kommer i store mængder og med stort tryk.

Forbassinerne opfanger desuden sand, der udledes sammen med det separatkloakerede regnvand. Sandet kan lettere suges op fra forbassinerne end fra selve rensedammen. Det betyder en optimering af driften, fordi der nu går flere år, før den egentlige rensedam skal ’hovedrengøres’.
Gevinster og merværdi

Viborg har fået en attraktiv og kreativ vandpark

Den utraditionelle klimasikring har omdannet en middelmådig og sumpet fodboldbane til en rekreativ og varieret søpark.

Området blev populært på rekordtid. Flere end 27.000 gæster lagde turen forbi i august 2015, og der var i 2015 fem gange så mange cyklister på stierne som i 2013.

Selve anlægget bruges også af markant flere. Før området blev omdannet, blev det primært brugt til fodboldtræning i hverdagene og kampe i weekenden i udendørssæsonen. På hverdage var der i gennemsnit 40 personer og i weekender i gennemsnit 75 personer inde på området. Efter anlæggelsen af sØnæs er der en weekenddag i august talt 1.500 besøgende.

Områdets biodiversitet er også forandret. I stedet for flade boldbaner med ensartet bevoksning har man fået et bølget sø-mose-område med blandt andet gråænder, blishøns og isfugle.
Finansiering

Kommune og forsyningsselskab delte udgifterne

Omkostningerne til forvandlingen af den gamle fodboldbane til en kreativ klimatilpasningsløsning er fordelt mellem Viborg Kommune og forsyningsselskabet Energi Viborg Vand med tilskud fra VANDPLUS-partnerskabet.

Anlægsudgifterne til sØnæs løb samlet op i 28,4 millioner kroner. Heraf bidrog Energi Viborg Vand med 16,9 millioner kroner og Viborg Kommune med 11,5 millioner kroner. Derudover har projektet fået 4,5 millioner kroner i tilskud fra VANDPLUS, der er et nu afsluttet partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen.

Overordnet har kommunen betalt for de dele af projektet, der har en rekreativ funktion. Det har for eksempel været stier og picnicfaciliteter.

Forsyningsselskabet har betalt for de dele af projektet, der har teknisk betydning for eksempel rør og pumper og de dele, som både har tekniske og rekreative funktioner som udgravninger, der former landskab eller de erosionsbarrierer, der også fungerer som trædesten.
Proces og interessenter

Flytning af idrætsforening banede vej for projektet

Energi Viborg Vand havde haft kig på at bygge en rensedam på området i 30 år, men fodboldklubben på stedet var ikke klar til at flytte.

I 2012 fik forsyningen og kommunen forhandlet sig frem til en løsning, som indebar, at forsyningen købte klubhuset, så idrætsforeningen kunne etablere sig i nærheden af en eksisterende sportshal.

I samme forbindelse udviklede projektet sig fra at være en traditionel rensedam til at være en rekreativ bypark med et klimatilpasningsaspekt.

At projektet kunne gennemføres så hurtigt, skyldtes blandt andet, at byplanvedtægterne tillod, at man uden ændringer kunne etablere en rekreativ bypark på stedet.

Både miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, søbeskyttelsesloven og museumsloven har været i spil.

Der har været mange interessenter i projektet, blandt andre Viborg Kommune, Energi Viborg Vand, Idrætsforeningen Viborg B67, lokale grundejere, løbe-, orienterings- og cykelklubben.
Barrierer

Borgerbekymringer blev taget i opløbet

Det gav en vis uro blandt borgere og naboer, da man påbegyndte det store projekt, som blandt andet indebar meget gravearbejde.

For at imødekomme borgeruroen blev der iværksat en række initiativer, inden projektet gik i gang. Blandt andet kunne borgere via postkort give deres bud på områdets kommende udformning og indretning. Det resulterede i 70 konkrete forslag, hvoraf en del blev indarbejdet i projektet.

- Til at begynde med var der ikke ubetingede klapsalver fra borgerne. Vi skulle flytte over 20.000 kubikmeter jord, grave store huller med store maskiner og foretage en grundvandssænkning, så naboerne var naturligvis bekymrede for, hvordan det kunne påvirke deres ejendom, fortæller projektleder i Energi Viborg Vand, Henrik Juel Poulsen.

Der blev arrangeret borgermøder for at søge løsninger på, hvordan borgerne kunne føle sig trygge. En af løsningerne blev at sætte vibrationsmålere op på soklerne af hver enkelt ejendom.

I dag er uroen vendt til begejstring – fra alle sider.

- Det har været et fantastisk projekt. Jeg smiler stadig, når vi snakker om det. Det har været fagligt udfordrende og spændende at lave noget, der er synligt og anvendeligt og ikke bare slutte af med nogle dæksler og et slidlag - og hvis vi ikke hører andet, er det godt. Det har været dejligt, at opleve, hvor begejstrede brugerne har taget imod sØnæs. Det har helt klart givet lyst til at lave flere af den slags projekter, siger Henrik Juel Poulsen.