Kort om projektet

I Lemvig lever man med det vilkår, at vandstanden i Limfjorden af og til forhøjes. Men der har de senere år været flere og mere alvorlige oversvømmelser til gene for både brugere af havnen, trafik, erhverv og boligejere. Derfor tog kommunen i 2012 initiativ til at få klimatilpasning og byudvikling til at gå hånd i hånd.

Nu bugter en 80-120 centimeter høj betonmur sig cirka 350 meter på tværs af havnearealet og er integreret i havneomdannelsen. Muren holder ikke kun vandet væk fra byen, den tiltrækker samtidig borgere og gæster, der nyder det nye havnemiljø.

Der har været afholdt adskillige events, som tydeligt viser, at havnens udformning og indhold indbyder til rekreativ aktivitet.
Status

Lemvig klar til storm

Højvandssikringen stod klar i december 2013 og har siden da flere gange vist sit værd. Senest i 2015, hvor vandstanden under stormen Dagmar blev målt til 195 centimeter.

Højvandsikringen på Lemvig Havn blev færdiggjort, lige inden stormen Bodil raserede henover Danmark i december 2013.

Havnen gik ikke fri, og både anlæg, bygninger og fartøjer i havnen fik mange skader. Men muren holdt og stoppede vandet fra at oversvømme havnen, gader, huse og kældre i byen.

Den har gentagne gange siden vundet over de oversvømmelser, som Limfjorden har budt Lemvigs beboere. Blandt andet i januar 2015 ved stormene Egon og Dagmar, hvor den hidtil højeste vandstand på 195 centimeter blev målt.

Muren forventes at kunne holde de næste 25 års højvande ude af Lemvig Havn og by. Herefter skal den fornyes eller forhøjes, vurderer Lemvig Kommune.
Baggrund

Behov for ny teknologi på havnefronten

Forhøjet vandstand i Limfjorden er en tilbagevendende begivenhed. Men de senere års alvorligere vandstandsstigninger blev den brændende platform, som fik kommunen til at gøre alvor af planerne om at sikre havnen bedre.

Mindst en gang om året går Limfjorden over sine bredder og finder vej ikke bare til havneområdet, men også til de nærliggende gader og kældre.

De senere års vandstandsstigninger betyder, at den hidtidige højvandssikring i træ ikke er tilstrækkelig.

I vinteren 2011-12 oplevede Lemvig by således fire gange, at højvande truede byen, og i ét tilfælde blev højvandssikringen gennembrudt.

Den 9. til 11. december 2011 oplevede Lemvig by særlig højt højvande, som på sit højeste var 182 centimeter, hvilket svarer til en 90-årshændelse.
Løsning

Betonmur med rekreative elementer

Muren, som udgør højvandssikringen, bugter sig cirka 350 meter langs med havnen. Formålet med muren er at holde vandet væk fra havn og by, når naturen raser, og være et centralt samlingspunkt på havnen, når vejret indbyder til udendørsaktiviteter.

Den nye højvandssikring (Urban Højvandsskærm©) er en buet mur (også kaldet Le Mur) bygget i specialdesignede betonelementer.

Sikringen er udviklet til urbane landskaber, som er truet af oversvømmelser. Der er mange passagemuligheder i form af åbninger, som lukkes med skydeporte i ekstremt vejr.

Højvandsskærmen fungerer optimalt i højder mellem 80 og 120 centimeter. Højvandssikringen dækker ekstreme højvande op til 210 centimeter, og overskydende vand pumpes fra opsamlingssteder på den 'tørre' side af sikringen tilbage i Limfjorden.

I det daglige fungerer muren som et bymøbel på havnepladsen, der med bugtninger og vinkling inddeler store arealer i mindre byrum.

Elever fra produktionsskolen har fremstillet de specialdesignede møbler, som er hægtet på højvandsværnet.

Urban Højvandsskærm© systemet med betonelementer, porte og møbler er udviklet af Hasløv og Kjærsgaard, Oranje Beton, COWI, Lemvig Maskin- og Køleteknik og Woodpro.

Om valget af betonmuren siger planlægger i Lemvig Kommune Michael Haustorp:

- Man kunne også have valgt at etablere en effektiv dæmning længere ude i stedet for en højvandssikring på havnearealet, men vi ser den skiftende vandstand som en fordel, der gør havnen mere organisk og er med til at fastholde byens og dens indbyggeres tætte forbindelse til Limfjorden.

Ved at bygge den buede mur ændrer vi havnens udseende og funktion, da der kan indrettes nye pladser til aktiviteter.

Udover den buede mur er der etableret adskillige flydebroer til gæstesejlere. Molenerne er blevet udvidet med cirka 150 meter, så de fungerer som effektive bølgebrydere.

Også her er det rekreative element tænkt ind, for molerne er forsynet med kighulsbænke, som man kan sætte sig på og i læ opleve elementernes rasen i Limfjorden.
Gevinster og merværdi

Lemvig Havn udvikles til attraktivt opholdsrum

Kommunen har længe haft fokus på et give den engang så travle fiskerihavn nyt liv. Involvering af borgere og erhvervsdrivende i udviklingen af havnearealet har betydet, at indbyggerne i Lemvig har taget muren og havnen til sig.

Både børn og voksne har ydet deres bidrag til udsmykning og funktioner på muren. Murens siddevenlige områder og legepladsen er blevet byens nye samlingssteder.

Rekreativ brug af havnen har spillet en vigtig rolle i etableringen af muren. Tanken var at skabe et område med samlingssteder og promenade, som binder havnearealet og byen bedre sammen.

I det daglige fungerer muren som et bymøbel på havnepladsen, der med bugtninger og vinkling inddeler store arealer i mindre byrum.

Den er blandt andet forsynet med kighulsbænke, som man kan sætte sig på og i læ opleve elementernes rasen i Limfjorden. Der er let adgang til vandet via portene, så man som for eksempel som kørestolsbruger kan komme helt ned til vandet.

Kommunens børn har fået en hel særlig rolle omkring højvandssikringen, da alle låse mellem betonelementerne er skjult bag en mosaikplade, som børnene har lavet.

Børnene har været glade for at udsmykke muren og samtidigt har det skabt ejerskab for det nye byrum.

Muren tiltrækker borgere og gæster, der nyder det nye havnemiljø. Der har været afholdt adskillige events, som tydeligt viser, at havnens udformning og indhold indbyder til rekreativ aktivitet.

Muren har åbnet mulighed for, at Lemvig Havn igen kan blive et aktiv for hele byen og de erhvervsdrivende, som viser fornyet interesse for at etablere virksomhed på havnen.
Finansiering

100 millioner kroner over fem år

Kommunalbestyrelsen afsatte 100 millioner kroner over fem år til omdannelsen af havnen samt højvandssikringen. Selve muren var en meget lille del af et stort renoveringsbudget.

Kommunalbestyrelsen har afsat små 100 millioner kroner over fem år til at omdanne den engang så travle fiskeri- og erhvervshavn til et område med blandede aktiviteter og mere fokus på den rekreative udnyttelse af det centrale byområde.

Cirka 6 millioner kroner er blevet brugt på højvandssikringen, og resten er brugt på renovering og nyanlæggelse af havnen.

Driftsomkostningerne ved højvandsmuren estimeres til 50.000 kroner om året ved cirka seks små eller store oversvømmelser.

Beløbet bliver brugt til vedligehold og rengøring efter oversvømmelse, og når portene skal lukkes og åbnes.
Proces og interessenter

Borgerne inddraget i idéudviklingen

Processen, som i sidste ende gav Lemvig et nyt havneområde, begyndte med et behov for at styrke højvandssikringen til fremtidens klimaforandringer.

Da selve renoveringen af havnen kom på dagsordenen, blev Lemvig kommunes borgere og virksomheder inddraget i idéudviklingen af det rekreative område.

I begyndelsen af årtusindskiftet etablerede Lemvig Kommune et højvandsværn i træ med aluminiumsporte og en pumpe til at lede gennemtrængende vand og bagvand ud i Limfjorden.

Med klimaforandringerne blev det en udfordring fortsat at kunne holde gang i byen, fordi højvandsværnet i træ ikke kunne yde tilstrækkelig beskyttelse af havnen. Samtidig var den tidligere så livlige fiskerihavn blevet nedslidt og forladt.

2010: Arbejdet med at styrke højvandsikringen påbegyndes i Lemvig Kommune.

2012: Udviklingen af havneområdet begynder. Blandt andet opfordres borgere, virksomheder og foreninger til at tage del i processen ved at dele idéer og forventninger til brugen af havnen.

2013: Muren er færdig i januar, men en mindre storm viser, at portene ikke er tætte nok. Efter mindre justeringer af portene kunne stormen Bodil i december bekræfte, at muren og portene er fuldt funktionsdygtige.

2015: Etablering af cirka 300 meter ny vestmole og derved færdiggørelse af havneomdannelsen på den centrale del af Lemvig Havn.

Allerede ved et borgermøde på Lemvig Havn i oktober 2012 viste kommunens borgere, virksomheder og foreninger, at de har store ønsker og forventninger til havnens udnyttelse.

Formålet med mødet var at indhente store og små idéer og ønsker til, hvordan havnen skulle bruges fremover. Ud af 200 idéer fik 50 af dem en særlig behandling af forsamlingen, hvor de blev vurderet i forhold til:

• hvad ideen kræver af tekniske forudsætninger eventuelt i forhold til nye anlæg på havnen.

• hvor på havnen den eventuelt kan bruges.

• hvem der kunne blive involveret i etablerings- og driftsfasen.

Ideerne, der blandt andet omfatter en legeplads med vejrbestandige redskaber, mobile krabbebassiner og en flytbar scene, ligger nu samlet i en idébank.

Flere af ideerne er allerede udført og taget i brug. Blandt andet har havnen fået en legeplads og mulighed for vand- og strømtilslutning. Resten vil blive brugt i den videre udvikling af Lemvig Havn.
Barrierer

Skepsis over en høj mur

Projektet bød på flere udfordringer. Særligt ved valget af muren var borgerne bekymrede over, om udsigten ville forsvinde, eller om muren ville blive en hindring for at bruge havnen.

Tidligere forløb højvandsværnet på langs af havnen og relativt langt væk fra kajen. Det var et meget lille højvandsværn, da terrænet her er noget højere end midt på havnen.

Der var politisk usikkerhed omkring både valg af materiale og placering af værnet. Mange havde indvendinger mod at stille en betonmur op midt på havnen, som de frygtede ville fremstå koldt, goldt og fjendsk.

Muren skulle de fleste steder tilmed flyttes væsentligt tættere på kajen og derved ligge på et lavere terræn. Det betød, at muren flere steder opleves som 1,2 meter høj.

Mange frygtede, at udsigten til vandet ville forsvinde, og at muren ville skræmme væk i stedet for at invitere til ophold.

Det var også klart en udfordring at skulle lave så stort et anlægsprojekt midt i byen. Havnen er central for både handel, ophold og gennemkørsel.

Derfor var mange særligt butiksejere bekymrede over anlægsperioden. Der blev fra kommunens side gjort en særlig indsats for at orientere om projektet i foldere, avisen og i lokal-tv og -radio. Det stod også hurtigt klart, at der i sommerperioden skal være en pause i byggeriet for at undgå anlægskonflikter med byens gæster, butiksejere og trafikanter.

Det er altid en udfordring at arbejde med nyt materiale og et nyt produkt. Beboerne var vant til træmuren, og nu skulle de pludselig have en 40 centimeter bred betonmur til at slynge sig gennem hele havnearealet.

Portene voldte i starten udfordringer, fordi de ikke var tætte nok. I januar 2013 blev havnen ramt af en meget lille oversvømmelse, hvor det viste sig, at portene ikke var tætte, mens resten af muren var præcist som ønsket.

Dette krævede mindre justeringer af alle portene og en række prøveoversvømmelser, før alle var helt tilfredse. Ved Bodil-stormen i december 2013 holdt portene helt tæt.

Højvandsmuren vandt i 2014 KTCs innovationspris og i 2015 Dansk Betons Bæredygtig Beton Pris, hvilket vidner om konstruktionens særlige karakter.