Kort om projektet

Klimaklar Skibhus er et pilotprojekt, der kører i et udvalgt boligområde i Odense centrum. Området og dets gader er udvalgt, fordi de alle er koblet til den samme ‘gren’ af kloaksystemet. Beboerne i området er så at sige i ‘kloakfamilie’.

Mange familier i dette område har i en årrække døjet med vand i kældrene, fordi kloakken mangler kapacitet, og grundvandet står højt i den forholdsvis lerede jord i området.

På grund af en storstilet byudvikling siden 2. verdenskrig er kapaciteten i kloakkerne utilstrækkelig. Derfor skal regnvandet i området afkobles fra fællessystemet og så vidt muligt afledes lokalt. Mange i kvarteret er nu klar til at håndtere regnvandet på egen grund og frakoble sig kloaknettet.
Status

Projektet afsluttes i 2018

Projektet er opdelt i tre trin; involvering af borgere, samspil mellem kommune og forsyning samt implementering af konkrete regnvandsløsninger.

Odense ligger i en ådal. Derfor vil der med klimaforandringer komme mere vand fra alle sider. Både i form af flere skybrud, stigende grundvand og stigende havniveau. Derudover er Odense udfordret af at ligge på en leret jord med lav nedsivningsevne.

Første fase af projektet bestod i at afholde borger-workshops for at involvere og inspirere borgerne tidligt i projektet. Her blev borgerne oplyst om udfordringerne med regnvand og klimaforandringer.

Dernæst skulle idéer konkretiseres. Det blev gjort i workshops med borgerne, VandCenter Syd og Odense Kommune. Her blev det præsenteret, hvordan private kan håndtere større mængder regn og undgå oversvømmelse. Samtidig blev borgernes ønsker indtænkt i planlægningen af løsningerne på vejene i området.

I 2017 begynder anlæg af de forskellige regnvandsløsninger i de offentlige veje. Der evalueres og samles løbende op på erfaringer. Borgerne understøttes under hele forløbet i privat afkobling af regnvand.
Baggrund

Langvarig overbelastning af kloaksystemet

Skibhuskvarteret i Odense har i mange år måtte leve med et overbelastet kloaksystem. Det skyldes blandt andet øget nedbør. Odense Kommune, VandCenter Syd og GEUS har derfor udviklet en model, som kan forudsige, hvor vandet vil løbe hen både på og under jorden.

Siden 2. verdenskrig er Skibhuskvarteret blevet kraftigt bebygget og de moser, der lå i området før, er blevet drænet, og vandløb er rørlagt. Derfor er der med øgede regnmængder brug for tilpasning, hvis området stadig skal være beboeligt.

En traditionel løsning så som at renovere og udvide det eksisterende kloaksystem er kompliceret og omkostningsfuldt, som samtidig ikke giver særlig gode forudsætninger for at lave skybrudssikring. Der skulle derfor tænkes i nye og alternative baner.
Til dette skal det nye værktøj, MODFLOW-LID, bruges. Det er en grundvandsmodel, som regner på overfladisk afstrømning fra gennemtrængelige og uigennemtrængelige arealer, lokale regnvandsafledninger og grundvand. Den giver mulighed for at beregne konsekvensen af afkobling fra kloaknettet, den hydrauliske effekt på kloakker og områdets nedsivningskapacitet.

Med dette værktøj håber partnerne at undgå fejlinvesteringer samt at minimere risikoen for negative konsekvenser. Derudover bliver oversvømmelsesværktøjet SCALGO også flittigt benyttet til at opstille scenarier for regn-situationen i området.

I projektet skal den hydrauliske model benyttes til at simulere og evaluere effekten af forskellige LAR-løsninger samt vurdere, hvor stor del af regnen der kan nedsives, før det giver problemer med grundvandsstanden.

Målet er, at fjerne kapacitetsproblemet i kloakken, håndtere regnvandet lokalt, samt forberede kvarteret til skybrud, så beboerne kan ”tage på ferie i skybrudssæsonen med ro i mave”, som projektleder Martin Sørensen udtrykker det.

”Samtidig har vi brug for den forståelse af vandbalancen i området, som MODFLOW-LID forhåbentlig kan give os”, uddyber Martin Sørensen.
Løsning

Både privat og offentlig indsats

Med regnbede, rende-løsninger, vejbede, permeable belægninger og skybrudskorridorer skal Skibhuskvarteret klimasikres.

Forarbejdet: Før anlægsprocessen startede, blev der foretaget undersøgelsesboringer, jordprøveanalyser, pejling af grundvandspejl, måling af infiltrationsevne og nedsivningstest. Dette data skulle bruges som input til den hydrauliske model.

Løsninger i baghaver: Lodsejerne i Skibhuskvarteret opfordres til at etablere regnbede i baghaven, hvor regnvand fra tagnedløb på bagsiden af husene kan ledes hen til. Regnbede er rigtig gode til det formål, da de både lader vandet sive ned i jorden og øger fordampning af vand direkte fra jordoverfladen, hvilket mindsker mængden af vand, som skal nedsives.

Løsninger i forhaver: Det en del sværere at håndtere regnvand fra tagnedløb på forsiden af husene. Enten er det for kompliceret at lede regnvand fra forsiden til baghaven, ellers også er forhaverne for små til, at der kan anlægges et tilpas stort regnbed, der kan aftage regnvandet. Derfor ledes dette vand ud på vejen de steder, hvor dette er mest praktisk.

Løsninger på vej: Odense Kommune og VandCenter Syd vil bygge ”fortovs-render”, der kan transportere regnvand fra forsiden af private huse til den offentlige vej. På vejen skal der etableres vejbede, permeabel belægning og skybrudskorridorer, som skal håndtere vandet fra vejarealerne og fra dele af de private arealer.
Gevinster og merværdi

Fremtidssikre løsninger kan bidrage til øget livskvalitet

Projektet tilgodeser flere forskellige interesser.

I fremtiden vil borgerne i Skibhuskvarteret trods øgede mængder regn kunne tage det mere roligt, også når det regner. Hvis det lykkes at få skabt de nødvendige LAR-løsninger, behøver de ikke frygte at få deres kældre over-svømmet med kloakvand, Biodiversiteten vil blive øget i kvarteret.

Samlet set har LAR-løsningerne potentiale til at tilføre mere værdi til området for de samme penge sammenlignet med traditionelle løsninger.

Når der ikke er kloakvand i kælderen eller lige så stor risiko for at få det, er det langt nemmere at sælge sit hus til en god pris.
Med en mere sikker økonomi, ro i sindet i regnvejrstider og flere grønne områder vil borgerne få øget livskvalitet.

Der vil sandsynligvis stadig komme oversvømmelser i tilfælde af skybrud, men der vil langt fra være samme sundhedsrisiko, da det ikke vil være spildevand, som løber over, men regnvand.
Finansiering

Forsyningen og borgerne tager ansvaret

Borgerne håndterer regnvand på egen grund – kommune og forsyning tager sig af de offentlige arealer.

Udgifterne til anlægsarbejdet på offentlige arealer og veje afholdes af forsyningsselskabet. Borgerne står for at anlægge LAR-projekter til deres eget tagvand, og de får omkring 24.000 kroner tilbage i tilslutningsbidrag, når de afkobler deres regnvand fra kloaksystemet.

Det samlede budget for projektet er 31 millioner kroner.

Foreløbigt er der primært blevet brugt midler til rådgivning, den hydrauliske model, planlægning og tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. En stor del af midlerne er endnu ikke blevet afholdt, da det offentlige anlægsarbejde ikke er startet.
Proces og interessenter

Nøgleordene er inddragelse, kommunikation og frivillighed

Både VandCenter Syd og Odense Kommune har stor fokus på deres sociale ansvar, hvilket også fremgår tydeligt i Klimaklar Skibhus. De vægter involvering af interessenter højt, og derfor har de iværksat mange nye borgerinitiativer.

Projektets opstart var løst planlagt, da det udviklede sig ud fra et stort behov for at for at øge kloakkapaciteten. VandCenter Syd var opmærksom på dette og fandt, at en traditionel tilgang med at udvide kloakrørene ikke ville være en holdbar løsning, hverken økonomisk eller praktisk. Da de blev opmærksomme på den nye LAR-tilgang besluttede de sig for at afprøve denne sammen med kommunen og borgerne.

Det har været en høj prioritet fra forsyningsselskabet, at både kommunen og borgerne var en stor del af projektet fra starten for at skabe ejerskab og engagement.
For at inddrage borgerne i udviklingen af løsningsforslag og give dem muligheder for at følge projektet på helt nært hold, har Klimaklar-projektet nedsat et ambassadørkorps med 15 beboere. Her får de lov til at give deres mening til kende om eventuelle nye tiltag, og dermed er de med til at forme projektet.

Borgerne fik i opstartsfasen mulighed for at rådføre sig både med haveeksperter, en kloakmester og anlægsgartnere. Endvidere fik de tilbudt et ’Klimatjek’ af deres haver. Det skulle give dem inspiration til anlæggelsen af deres egne LAR-anlæg i baghaverne. Der blev også anlagt demonstrationshaver i kvarteret, som bruges under havevandringer og som inspiration.

Projektleder Martin Sørensen mener, at der generelt har været en positiv stemning blandt beboerne omkring projektet, og ved hjælp af kommunikation og oplysning har knap 10 procent af grundejerne i dag afkoblet sig kloaksystemet.

Derer indtil videre ikke brugt tvang i processen for at få beboerne til at afkoble sig kloaksystemet. Projektet vil gå så langt de overhovedet kan ad ”frivillighedens vej”.

Interessenterne i projektet er borgerne, forsyningen og kommunen.
Barrierer

En for alle, alle for en?

En af de største barrierer for projektet er, hvor stor villighed der vil være blandt borgerne til frivilligt at lade sig afkoble kloaksystemet og selv stå for at håndtere regnvandet.

Udfordringer med frivillighed: Frivillighed er meget centralt for projektet, og den skal byg¬ges på både solidaritet, øget sundhed og økonomiske incita¬menter. Da Skibhuskvarteret er placeret på en lille bakke, er de nederste husejere i ”kloak-familien” afhængige af, at de øverste husejere afkobler sig, da det er for foden af bakken, at oversvømmelserne forekommer. 65 procent af regnvandet i kloakken i dag kommer fra private ”overflader”, derfor er projektet afhængighed af beboerens villighed til at afkoble sig, da det ikke vil være nok kun at afkoble offentlige arealer.

Tekniske udfordringer: Projektet er blevet forsinket cirka et halvt år, blandt andet fordi den hydrauliske model har krævet meget arbejde i form af datamålinger. Modellen har endnu ikke kunne simulere virkelighedstro scenarier og er derfor ikke blevet brugt til at planlægge klimatilpasning endnu. Projektlederen håber, at modellen vil være klar i efteråret 2016.

Æstetiske udfordringer: Med i projektets organisation sidder blandt andre byplanlæggere fra Odense Kommune. For dem har det været centralt, at kvarteret også blev forskønnet og er i synergi med resten af byen. Derfor er det væsentligt, at der anvendes Odense-klinker i projektet til for eksempel permeable overflader. Dette har været en udfordring for projektet, da klinkerne ikke er blevet brugt til dette formål før, og en del testning har været nødvendigt, før anlægsprocessen kunne gå i gang.

Anlægsmæssige udfordringer: En anden udfordring, som projektet har mødt, har været de hensyn som skal tages i forhold til tilgængeligheden på fortovene. Når vandet fra forhaven ledes ud på vejen, skal der etableres vandrender i fortovene. Der er krav til, hvordan disse render må udformes, da handicappedes adgang er helt central. Derfor har projektet måtte udvikle deres egen vandrende-design.

Lovmæssige barrierer: I løbet af processen har loven på dette område været en ud¬fordring, da det lovmæssige grundlag for at lave LAR-projekter er uklar. Det vedrører særligt forhold til ejerskab af anlæggene samt risikoansvar for anlæg.
Det har været svært for projektet at finde ud af, hvem der skal fremgå som ejer af LAR-anlæggene - om forsyningen er ”gæster” i vejen samt hvem, der har det overordnede ansvar. Dette er en udfordring, som projektet endnu ikke har fundet svar på.

Organisatoriske udfordringer: I forbindelse med samarbejdet mellem forsyningen og kommunen har det været en udfordring at opnå den rigtige forventningsafstemning, da de to institutioner har to forskellige arbejdstilgange. Kommunen og forsyningen arbejder forskelligt med projektarbejde. Det har derfor været en udfordring at finde den ”rigtige” måde at arbejde sammen på.

Udfordringer med udlejningsejendomme: 20 procent af ejendommene i Skibhuskvarteret er udlejningsejendomme – og lejerne i disse boliger har været vanskeligere at komme i kontakt med. Lejerne deltager ikke i borger-arrangementerne, og kun én lejeejendom har fået etableret et LAR-anlæg. Derfor har VandCenter Syd lavet et tiltag, hvor tilbagebetalingen af tilslutningsbidraget bliver forøget i for-hold til, hvor mange husstande lejeboligen indeholder. Dette skal give udlejningsejendommene et økonomisk incitament til at påbegynde en afkobling fra kloaksystemet. Klimaklarprojektet har også været i dialog med lokale håndværkere og anlægsgartnere, da disse har interesse i at opstarte anlægsarbejde - og derfor kan være med til at ’sælge ideen’ til lejere og udlejere.