Kort om projektet

Da kloakforsyningen i Aalborg Kommune alligevel skulle i gang med et større gravearbejde på Lufthavnsvej i Nørresundby, benyttede kommunen chancen til at renovere den 70 år gamle betonbelægning og teste en ny, klimavenlig vejtype.

Nu er den 1,7 kilometer lange ’klimavej’ belagt med permeabel asfalt, der tillader, at regnvand kan trænge ned gennem belægningen.

Under asfalten ligger et 40 centimeter tykt lag såkaldt DrænStabil, der består af knuste skærver, som kan rumme og tilbageholde store mængder regnvand, indtil vandet stille og roligt siver videre ned i jorden.

Området er samtidig blevet separatkloakeret, og alle materialer fra den gamle vej er blevet genanvendt.

Klimavejen sparer store udgifter til vandopsamling og større kloakker.
Status

Klimavenlig vejbelægning klar til test i fuld skala

Den 1,7 kilometer lange vejstrækning i Nørresundby med 14.000 kvadratmeter asfalt er det hidtil største og mest trafikerede stykke klimavej i Danmark. Interesserede kommuner kan for fremtiden hente viden om klimavenlig vejbelægning i fuld skala.

Ideen til klimavejen, der er i stand til at opsuge regnvand, også under skybrud, opstod i efteråret 2014 og blev sammen med en ny cykelsti indviet året efter.

Projektet opstod på et tidspunkt, hvor det ikke kunne nå at blive behandlet i byrådet i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, hvor det normalt ville høre under.

Pengene er i stedet primært fundet via intern omprioritering i det kommunale budget.
Baggrund

Klimaperspektivet blev tænkt ind ved renovering af vej

I efteråret 2014 var Aalborg Kommune i gang med at grave til en ny pumpe på Lufthavnsvej i Nørresundby. Situation blev udnyttet til at realisere flere projekter på én gang: lægge klimavenlig belægning på vejen, fremrykke et cykelstiprojekt og separatkloakere området.

- Ideen blev født, da jeg var på rundtur i Aalborg Kommune for at præsentere kommende projekter for en ny stadsingeniør. Vi kom forbi Lufthavnsvej, der var elendig at køre på, fordi den var bygget af gamle betonplader omkring 2. Verdenskrig. Her var kloakforsyningen netop i gang grave op til en ny pumpe. Jeg tænkte, at når man alligevel skulle fjerne eksisterende vej, kunne man lige så godt tænke i helheder og i nye baner, fortæller Henrik Jess Jensen, afdelingsleder Trafik & Veje i Aalborg Kommune.

Tidligere havde der været tilfælde, hvor kloakkerne i området løb over ved kraftig regn. Derfor blev det besluttet at lave et forsøg i fuld skala og lægge en klimavenlig belægning på vejen, der kan absorbere regnvandet.
Løsning

Ny vejtype overflødiggør kloakker

Under kraftig regn har kloaksystemer svært ved at håndtere store vandmasser, og lavtliggende områder bliver oversvømmet. Aalborg Kommune har sammen med udviklings- og entreprenørvirksomheden NCC Roads og rådgivningsvirksomheden NIRAS anlagt en såkaldt klimavej, der overflødiggør kloakker, fordi vejen kan opsuge og tilbageholde store mængder regn.

Den 1,7 kilometer lange klimavej er designet til at håndtere en 100-årsregn. Levetiden er ligeledes anslået til 100 år.

Grundlæggende er vejen bygget op af to komponenter. Øverst et lag perforeret asfalt og herunder i ’vejkassen’ et 40 centimeter tykt lag DrænStabil. Det består af en særlig blanding af knuste skærver, som kan rumme og opsamle meget mere vand end sædvanligt.

Materialet er udviklet og patenteret af virksomheden NCC.

DrænStabil består af nogle veldefinerede stenstørrelser, der skaber så meget hulrum mellem stenene, at store mængder regnvand kan tilbageholdes i et stykke tid, før det langsomt siver ned i undergrunden.

Stenene bliver liggende, så vejen ikke synker sammen, og hulrummene er så store, at de ikke sander til.

I siderne af vejen er anbragt en lodret fiberdug, der virker som et filter, så der ikke trænger sand ind derfra.

Selv et skybrud med 120 millimeter regn vil efterlade vejbanen uden vandpytter.

Tidligere løb vandet fra vejbelægningen i en fælles kloak. Nu er regnvand og spildevand separeret, og dermed belaster regnvandet fra vejen ikke længere spildevandskloakken.

Samtidig er der opsat tre målerbrønde i den nye vej, der måler på, hvad der sker i vejkassen under kraftig regn.

- Det vil give os svar på en masse spørgsmål. Ændrer grundvandstanden sig? Hvor hurtigt nedsiver vandet? Kommer der en grundvandstilstrømning – og kan vi risikere, at vejkassen virker som et magasin? Vi er tidligt ude, så vi skal lære noget af det her projekt, siger Henrik Jess Jensen, afdelingsleder Trafik & Veje i Aalborg Kommune.

Alle materialer fra den gamle vej er blevet genanvendt. De gamle betonplader er blevet knust og brugt til vejbyggemateriale. Hele den gamle vejkasse, der var en sandpude af grusmateriale, er blevet kørt bort og skal bruges til etablering af en teltplads i forbindelse med DGIs landsstævne i 2017.
Gevinster og merværdi

Helhedsløsninger giver merværdi

Når man tænker flere projekter sammen i en helhed, løser man på en effektiv måde flere udfordringer på én gang.

- Vi ser ikke Lufthavnsvejen isoleret som en klimavej – vi ser det som en del af et tre-i-en projekt, der med fordel kunne udføres samtidig. Vi har fjernet en dårlig vej og får testet en klimaløsning af i stor skala, vi har separatkloakeret et større område, så kloakkerne aflastes, og vi har udført det bæredygtigt, fordi alle materialer fra den gamle vej er blevet genbrugt, siger Henrik Jess Jensen, afdelingsleder Trafik & Veje i Aalborg Kommune.

Han tilføjer, at det for kommunen har været spændende at arbejde sammen med private virksomheder og bruge deres innovative løsninger.
Finansiering

Pengene er hentet fra mange kasser

Idéen om at anlægge en klimavej opstod på et tidspunkt, hvor det var for sent at få med i den årlige budgetforhandling. De samlede udgifter løb op i 11 millioner kroner, som primært er fundet via intern omprioritering i det kommunale budget i samarbejde med Aalborg Kommunes By- og Landskabsudvalg.

Der blev blandt andet hentet et beløb fra asfaltkontoen og fra vej- og kloakforsyningen, da begge dele alligevel skulle renoveres.

I og med at kommunen samtidig anlagde 3,4 kilometer cykelsti, kunne man hente dele af finansieringen fra den pulje. Derudover var der en restpulje fra et statsligt tilskud til cykelstiprojekter, hvor Vejdirektoratet gav grønt lys til at overføre midler til projektet.

Aalborg Kommune står for drift og vedligeholdelse af klimavejen.

Klimavejen kan spare kommunen for udgifter til vandopsamling og større kloakker.
Proces og interessenter

Højt informationsniveau sikrede smidig proces

Lufthavnsvej er en hovedfærdselsåre til lufthavnen. Vejen betjener også kollektiv trafik og er adgangsvej for Forsvaret og en lang række private virksomheder. Et højt informationsniveau har været medvirkende til, at Aalborg Kommune ikke har fået en eneste klage under byggeriet fra aktørerne.

Private aktører i projektet var udviklings- og entreprenørvirksomheden NCC Roads og rådgivningsvirksomheden NIRAS.

- Processen er forløbet uden problemer. Vi samarbejder ofte og har tillid til, at de løsninger, som de foreslår, også holder. Det er ekstra vigtigt, når det handler om nye innovative projekter, siger Henrik Jess Jensen, afdelingsleder Trafik & Veje i Aalborg Kommune.

NIRAS var i forvejen projektleder på det projekt, som kloakforsyningen var i gang med i området.

- For at gøre det hele mere smidigt, benyttede vi os af den samme rammeaftale rent rådgivningsmæssigt, siger projektlederen.
Barrierer

Lovgivningen er ikke gearet til klimaprojekter

Projekteringen af klimavejen har i stort omfang involveret Aalborg Kommunes Miljø- og Energiforvaltning. Som lovgivningen er udformet i dag, har det undertiden været en udfordring.

- Det er for eksempel umuligt at sige, om Klimavejen er et vandindvindingsprojekt eller et vandafledningsprojekt. Det er et klimaprojekt – og det er lovgivningen ikke helt gearet til endnu. Der foreligger ingen praksis for at håndtere det. Her kunne jeg godt tænke mig en smidigere lovgivning, der har forståelse for en helhedstænkning, siger Henrik Jess Jensen, afdelingsleder Trafik & Veje i Aalborg Kommune.

Internt i kommunen har der ikke været problemer.

- Der har været stor interesse for projektet politisk set, og da vi arbejder meget med helhedstænkning, har det heller ikke i dette projekt været uvant at tænke på tværs af sektorer og områder.