Kort om projektet

Mellem Jernbanebroen og Limfjordsbroen i Nørresundby udgør højvande i kombination med stærk storm ikke længere samme trussel om oversvømmelser som tidligere.

Kajkanten på den 650 meter lange strækning er ad to omgange siden 2010 blevet forhøjet og når nu op på 1,90 meter over daglig vande.

Aalborg Kommune har benyttet lejligheden til at forskønne det tidligere industriareal, så det i dag er et attraktivt og grønt område at bo og færdes i. Samtidig er anlægget en ny og let tilgængelig forbindelse til fjorden og vandet.

Bydelen består primært af boliger i et mix af ejerformer og beboergrupper - med ungdomsboliger side om side med Fremtidens Plejehjem.
Status

Sidste etape af højvandssikringen er afsluttet i 2015

Første etape af højvandssikringen af Nørresundbys havnefront mellem Limfjordsbroen og Jernbanebroen blev udført i 2010. Her blev den eksisterende kajkant hævet fra 1,2 meter til 1,5 meter for at afværge oversvømmelser.

Samtidig lukkede man en række brønde på kajen for at undgå opstigende havvand ved højvande.

I 2013 blev der taget politisk beslutning om at gøre projektet færdigt, og byrådet bevilligede de nødvendige midler, så højvandssikringen kunne komme op i kote 1,9 meter ��� svarende til sikringen på Aalborgsiden af Limfjorden.

Arbejdet med den yderligere højvandssikring og den rekreative og forskønnelsesmæssige del af projektet er færdigt med udgangen af 2015.
Baggrund

Ændret lokalplan krævede bedre sikring ved højvande

Området mellem de to broer i Nørresundby var tidligere et stort industriområde. I løbet af 1990erne flyttede industrierne ud. I 2006 blev der vedtaget en ny lokalplan for området, så det for fremtiden kun kunne anvendes til beboelse. Herefter blev risikoen for oversvømmelser mere påtrængende.

- Tidligere havde man også problemer med vand i området, men man havde nok den holdning, at industrierne måtte leve med de vanskeligheder, når de havde valgt en beliggenhed i et havneområde. Da området ændrede status, begyndte man at opføre boliger, før man havde højvandssikret det, og derfor blev problemet tydeligt, fortæller Niels Bresemann Jensen, der er teamkoordinator i Aalborg Kommune.

Der er ikke registreret havvandsstigninger i perioden, men vejret har ændret sig.

- Når der tidligere kom vand ind over kajkanten, var det ved en kombination af højvande og kraftig vind fra vest, der pressede vandet op i Limfjorden. Den situation opstår hyppigere, fordi vi oftere har hårdt vejr, vurderer han.
Løsning

Højere kajmur med rekreative muligheder

Højvandsikringen ned mod Limfjorden består grundlæggende af en forstærkning af kajkanten. Den er blevet forhøjet ad to omgange og når nu op i kote 1,9.

På den nye havnefront er anbragt tre ramper, hvor man kan passere op over højvandssikringen og få adgang til en række trædæk – eller træterrasser nede ved vandet. Træterrasserne måler 3 x 10 meter.

Undervejs på strækningen er der borde og bænke med klynger af træer.

Der er anlagt et nyt fodgængerstrøg, Sundby Brygge – en 3,5 meter bred promenade langs kajmuren, der hægter bydelen naturligt på den ældre del af Nørresundby midtby.

Mellem Sundby Brygge og Strandgade er anlagt ny kørebane og nyt fortov, og mellem Jernbanebroen og Sundby Brygge er anlagt en ny cykelsti.

Derudover er den lokale sejlklubs havneplads blevet renoveret og nyindrettet.

Regnvandet fra alle de befæstede arealer belaster ikke kloaksystemet. Vandet bliver opsamlet i en række brønde og pumpet direkte ud i fjorden, når brøndene er fyldte.

Højvandssikringen er designet til at kunne håndtere en 100-årshændelse.
Gevinster og merværdi

Havnefront binder byen sammen

Udover at sikre byen mod oversvømmelser binder det nye anlæg byen sammen - hæfter øst med vest.

- Uanset om man bor i området eller færdes der i sin fritid, har alle fået en fin, rekreativ havnefront, som i langt højere grad indbyder til ophold, siger Niels Bresemann Jensen, der er teamkoordinator i Aalborg Kommune.

Området har også ændret karakter, fordi de grønne områder, der lå i baglandet, nu er trukket helt ned til havnefronten.
Finansiering

Aalborg Kommune har finansieret hele projektet

Omkostningerne til højvandssikringen og forskønnelsen af havnefronten har kostet 32 millioner kroner. Aalborg Kommune har stået for hele finansieringen.

Anlæggets drift og vedligeholdelse bliver klaret af Aalborg Kommune. Driftsomkostningerne er minimale, da der er tale om en passiv sikring.
Proces og interessenter

Økonomi trak færdiggørelse af projektet i langdrag

Første etape af projektet stod færdigt i 2010, men til nogle borgeres utilfredshed blev færdiggørelsen af projektet udskudt til 2013 på grund af manglende bevillinger.

Begge hovedinteressenter i projektet – Aalborg Kommune og borgerne – delte opfattelsen af, at der var et tydeligt behov for at højvandssikre området, og at Nørresundby-siden skulle sikres op til samme niveau som Aalborg-siden af Limfjorden.

En anden interessent - Nørresundby Sejlklub, der ligger ud til den nye havnefront - var som udgangspunkt ikke specielt begejstret for projektforslaget. For klubben var det ikke det store problem, at der indimellem stod vand på området.

Danske vejregler for vejbaner og cykelstier er fulgt, og området er indrettet med fokus på tilgængelighed for handicappede.
Barrierer

Inddragelse af borgerne var vigtigt

Rent teknisk var anlæggelsen af den nye havnefront ikke i sig selv en udfordring, men kommunikationen med borgerne har taget mere tid end forventet.

Selv om beboerne som udgangspunkt var positivt indstillede over for projektet, var der mange ønsker til den nye havnefront, og det var ikke altid de samme ønsker.

- Så det har været en stor øvelse at kommunikere grundigt undervejs. Vi har skullet håndtere mange henvendelser og afholdt en række møder både på teknisk forvaltning og på byggepladsen, fortæller teamkoordinator i Aalborg Kommune Niels Bresemann Jensen.

Sejlklubben var kritisk, men forandringen var også størst for dem.

- Vi har holdt en række særskilte møder med sejlklubben og involveret dem mere end andre borgere. Vi har lyttet til deres betænkeligheder, og jeg vil mene, at de er gået fra at være meget kritiske til at være meget tilfredse, siger han.