Skybrudsløsning skaber nyt, flot byrum på Østerbro

Kort om projektet

Tåsinge Plads på Østerbro i København er blevet klimasikret. 2.000 kvadratmeter asfalt er fjernet og sammen med en kedelig græsplæne blevet forvandlet til en grøn oase, der kan forsinke og opsamle regnvand fra et vej- og tagareal på størrelse med en halv fodboldbane.

Ved kraftig regn er der nu ikke længere samme risiko for, at kloakkerne løber over, fordi regnvand fra torvet og tagene siver naturligt ned mod en række udgravede regnbassiner eller ned i bede med planter, der tåler saltvand. Samtidig har områdets beboere fået et nyt, flot byrum - et mødested, hvor også børn kan lege.
Status

Tåsinge Plads er klar til nye skybrud

Den 6. december 2014 var der folkefest på Tåsinge Plads på Østerbro i København. Her kunne man indvi Danmarks første klimatilpassede byrum, der holder regnvandet tilbage og aflaster kloakkerne ved skybrud.
Projektet Klimakvarter blev skudt i gang i 2012. Her blev tre større byrum på Østerbro i København udvalgt til klimatilpasning. De tre byrum er Tåsinge Plads, Skt. Kjelds Plads og gaden Bryggervangen.

Tåsinge Plads er det første af de tre byrum, der blev færdigt.
Da det egentlige anlægsarbejde på Tåsinge Plads gik i gang, tog det cirka et halvt år, fra byggepladsen blev indrettet i maj 2014, til anlægget og tilplantningen var afsluttet i december samme år.

Anlægget kom på prøve og bestod uden problemer, da der i starten af september 2015 faldt 42 millimeter regn på kun 30 minutter.
Læs mere Luk
Baggrund

Kvarterløft blev koblet med klimasikring

Et visionært bidrag til en europæisk konkurrence om byrum, et ønske om at løfte bydelen omkring Tåsinge Plads og et voldsomt regnskyl banede vejen for Københavns første grønne skybrudsprojekt.
I 2011 var det ikke almindeligt at overveje grønne regnvandsløsninger ved fornyelse af byrum. Arkitektfirmaet Tredje Natur valgte alligevel denne tilgang i deres bidrag til Europan-konkurrencen, som Københavns Kommune havde udskrevet i forbindelse med et kvarterløft på Østerbro – i den bydel, der nu er kendt som ’Klimakvarteret'.

Østerbro er et tætbebygget bykvarter, hvor nedsivningen af regnvand er problematisk på grund af en kombination af meget høj bebyggelsestæthed og mange arealer i sten, beton og asfalt. Det store skybrud samme år understregede, at der var behov for handling.

Københavns Kommune, HOFOR og Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter gik derfor sammen om projektet Klimakvarter, hvor Tredje Natur udviklede visionsplanen.

- Når man alligevel skal renovere et byrum, kan man lige så godt klimasikre det. Så kommunen lod sig inspirere af Tredje Natur og greb chancen for at få løst en klimatilpasningsudfordring og samtidig få skabt nogle gode byrum, fortæller Lene Nørgaard Rasmussen, der er projektleder i HOFOR. Hun var tidligere projektleder i Københavns Kommune for projektet.
Læs mere Luk
Løsning

Regnvandsløsning gav mere natur midt i byen

Det tekniske anlæg på Tåsinge Plads kan styre og tilbageholde meget af det regnvand, der falder omkring pladsen. Det har gjort det muligt at afkoble 30 pct. af det vand, der falder på kvarterets overfladeareal fra kloakken, og det ikke er nødvendigt at grave nye og større rør ned i området.
I alt forsinkes og håndteres regnvand fra et areal på 4.300 kvadratmeter, hvilket cirka svarer til et område på størrelse med en halv fodboldbane. Anlægget har en levetid på cirka 50-75 år.

Mod vest er landskabet hævet over jorden, og der er skabt en græsbeklædt solskrænt, hvor man kan lege eller slappe af og drikke en kop kaffe. Herfra skråner området mod et forsænket, grønt areal mod øst, hvor regnvandet derfor samler sig.

Det salte vand fra vejene var en udfordring, fordi miljømyndighederne ikke tillader, at saltvandet fra vejene siver ned i grundvandet. Derfor måtte vandet fra vejene adskilles fra regnvandet fra tagene.

Løsningen blev, at det salte vand fra vejene ledes hen til et særligt område – nærmest en kæmpestor, forsænket urtepotte. Den er beplantet med saltresistente planter og har en membran i bunden, der forsinker regnvandet under store regnskyl og dermed aflaster kloakken. Fra ’urtepotten’ bliver vandet koblet på en skybrudsledning, der fører vandet ud i havnen.

Regnvandet fra den øvrige plads bliver ledt hen til et forsænket grønt område, og herfra siver det ned til grundvandet.
Regnvandet fra tagene bliver samlet i nogle store underjordiske tanke. Med nogle vippebrædder kan børnene pumpe vand op fra tankene. Vandet løber ud over nogle skulpturelle vanddråber og herfra i små kanaler ud i et legedelta, inden det ledes til den forsænkede ”regnskov”, hvor det siver ned.
Læs mere Luk
Gevinster og merværdi

Tåsinge Plads danner skole

Kvarteret omkring Tåsinge Plads og Skt. Kjelds Plads er udnævnt til Klimakvarter og fungerer som udstillingssted for klimatilpasning i København. De initiativer, metoder og løsninger der udvikles her, skal inspirere til klimatilpasning både i København og ude i verden.
I Klimakvarter kan andre bydele blive inspireret til grønne løsninger i gadeplan, der mere end blot klimasikrer kvarteret.

Visionen er at skabe et nyt blik på byen, hvor regnvand ikke længere bliver set som et problem, der skal ledes hurtigst muligt ned i kloakken, men som en ressource der kan skabe nye oplevelser i byen.

Det har man fået øje på ude i verden.

Klimakvarter er blevet optaget på Sustainia100-listen over de 100 mest innovative bæredygtige projekter i verden i 2013.

I maj 2015 vandt klimatilpasningsprojektet Tåsinge Plads en pris i kategorien ’Miljø’ på den årlige, nordiske hovedstadskonference.
Læs mere Luk
Finansiering

Forsyningsselskab medfinansierer projektet

HOFOR betaler den del af anlægsomkostningerne, der er nødvendige for at håndtere regnvandet. Det gælder både de alternative løsninger på overfladen og løsningerne under jorden.
Det samlede anlægsbudget for det kombinerede bydelsløft og klimatilpasningsprojekt på Tåsinge Plads lød på 16 millioner kroner.

Kvarterløftet har bidraget med 8 millioner kroner. Københavns Kommune med 4 millioner kroner og HOFOR med 4 millioner kroner. Desuden har grundejerne omkring pladsen bidraget med midler til istandsættelse af deres egne ejendomme og fortove.

Anlægsarbejdet blev udført Anlægsgartner Malmos A/S. I første omgang afholdt kommunen anlægsudgifterne og optog et lån til projektet. HOFOR finansierer kommunens afdrag og renter på lånet over 25 år.

Pladsens status som privat fællesvej er uændret. Omkostningerne til vedligeholdelse og drift af veje og fortove afholdes stadig af grundejerne, hvorimod Københavns Kommune står for drift og renholdning af det grønne islæt samt selve pladsen. HOFOR finansierer driften af de hydrauliske installationer, herunder udskiftning af filtermuld.
Læs mere Luk
Proces og interessenter

Politisk medvind

I Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011 er udpeget en række initiativer for det videre arbejde med at klimatilpasse København – herunder udvikling af metoder til at aflede vand under kraftige regnskyl og etablering af grønne løsninger til at mindske risikoen for oversvømmelse.
Borgerrepræsentationen i København havde året inden vedtaget en områdefornyelse i Skt. Kjelds Kvarter – herunder Tåsinge Plads - blandt andet fordi mange gader, pladser og grønne områder var nedslidte.

Skybruddet i 2011 gjorde det klart, at der var brug for handling. Skt. Kjelds Kvarter blev udvalgt i Københavns Kommune som særligt indsatsområde for at udvikle de metoder og teknologier, der skal til for at klimatilpasse byen.

Pladsens udformning er blevet til i tæt dialog med området beboere.

- Det var et stort ønske, at pladsen forblev en lokal bydelsplads med plads til for eksempel loppemarked og café. Man var bange for, at omr��det ville blive et trækplaster for resten af byen, og det er der taget meget hensyn til, fortæller Lene Nørgaard Rasmussen, der også kan berette, at beboerne er meget glade for deres nye, grønne plads.

Projektet var forankret i Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter med deltagelse af Københavns Kommune og HOFOR. Holdet bag projektet, der fysisk var med til at forvandle Tåsinge Plads til Københavns første klimatilpassede byrum i Klimakvarter, var Malmos A/S, GHB Landskabsarkitekter, Orbicon, Via Trafik og Feld – Studio for digital crafts.
Læs mere Luk
Barrierer

Juridiske problemer var midlertidig stopklods for projektet

Tåsinge plads ligger på privat fællesvej, og Københavns Kommune kan ikke uden videre projektere på anden mands grund. De juridiske problemstillinger måtte løses, før arbejdet kunne fortsætte. Det forsinkede projektet i mange måneder.
Det kombinerede kvarterløft og klimatilpasningsprojekt har været forankret under Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter.

Organisationen, der er delvist statsfinansieret, opererer under andre vilkår end Københavns Kommune og har hele tiden haft lovhjemmel til at drive projektet.

Tåsinge Plads, der har status af umatrikuleret, unavngivet privat fællesvejsareal, vil i løbet af de kommende år blive matrikuleret, så pladsen kan overgå til Københavns Kommune. Det indebærer, at kommunen for fremtiden kan stå for drift og vedligeholdelse af pladsen.

Oprindelig var det tanken, at vandet fra tagene kunne opsamles og bruges til for eksempel at lege med eller vaske cykler i.

-Men embedslægen i København er mere striks end andre steder i landet og tillader ikke, at mennesker kommer i berøring med vand, der har været opmagasineret i mere end 24 timer – også selv om der er installeret et uv-filter, så det er bakteriefrit vand, der pumpes op. Det var lidt ærgerligt, fortæller Lene Nørgaard Rasmussen.
Læs mere Luk