Kort om projektet

Folkeskolen Lindebjergskolen i Gundsølille nær Roskilde er omdannet til en ’klimaskole’. Her kan elever, personale, forældre, skolefolk og alle andre opleve, at det på relativ enkel vis kan lade sig gøre at håndtere regnvand lokalt og samtidig opnå bedre rekreative og pædagogiske muligheder.
Status

Folkeskole håndterer regnvand og inspirerer andre

Lindebjergskolen er i efteråret 2015 færdig med anlægget af to demonstrationsprojekter, der samlet sørger for, at skolen selv håndterer cirka en tredjedel af sit regnvand.

Skolen har delvist frakoblet sit regnvand fra kloak og håndterer det synligt på overfladen, hvor det indgår i læring, leg og motion.

Tagvandet nedsiver gennem en faskine, et regnbed, en grøft og gennem et materiale kaldet Drænstabil under et udendørs multirum med en cykel og parkour-bane.

Skolebestyrelsen tog initiativ til projektet i 2012, og anlægget er afsluttet i november 2015.
Baggrund

En skole med en vision om bæredygtighed

Projektet indgår i en større vision for skolen om at blive bæredygtig. Det udspringer af et ønske i skolebestyrelsen om at omdanne skolen til et levende ’eksperimentarium’, der samtidig demonstrerer, hvordan man lokalt kan aflede regnvand.

Der har tidligere været oversvømmelser i området og på skolen, men reelt var der lokalt truffet foranstaltninger for at undgå lignende i fremtiden, blandt andet med en stor brønd til opsamling af vand fra overfladerne.

Projektet er dermed et rent demonstrations-, trivsels- og læringsprojekt, der bygger på skolens visioner om:

• At udvikle en ny klimaundervisning.

• At afkoble regnvand.

• At blive selvforsynende med el og varme i løbet af fem år.

• At lære elever om sund mad.

• At diskutere bæredygtig transport af elever til skolen fra områdets 12 landsbyer.

Foreløbig er LAR-projektet den vision, som er realiseret.

- Vi ville gerne lave et koncept, der kan bruges på andre skoler og institutioner i Danmark. Vi ville vise andre, hvor simpelt det kan være at lave regnrender, regnbede, soppebassiner og andre muligheder for leg. Derfor søgte vi penge til og gennemførte to demonstrationsprojekter, siger projektleder og skolebestyrelsesmedlem på Lindebjergskolen, Hanne Kjær Jørgensen.
Løsning

Løsningen håndterer vand fra 1300 kvadratmeter tag

Den lokale afledning af regnvand på Lindebjergskolen blev organiseret som to demonstrationsprojekter.

Demonstrationsprojekt I håndterer vand fra cirka 1100 kvadratmeter tag. Tagvandet løber gennem render hen i et soppebassin med 12 centimeter dybt vand.

Soppebassinet er udformet som de nærliggende fjorde, Isefjord og Roskilde Fjord, der er malet på asfalten - præcist opmålt af en landinspektør.

Herfra løber det gennem en rende med gitter (en Aco-rende) hen til en faskine (1 meter bred, 1,5 meter lang og 0,8 meter dyb), hvorfra det kan pumpes op fra et underjordisk reservoir med en håndpumpe og indgå i leg.

Fra faskinen er der overløb til et regnbed, hvor elever har plantet planter fra lokale vandhuller. Det betyder, at regnbedet er etableret med eksisterende insektkulturer til gavn for fuglelivet.

Fra regnbedet løber vandet til en grøft og videre til et udendørs ’multirum’.

Overfladevandet håndteres i demonstrationsprojekt I gennem tre forskellige typer permeable belægninger.

Demonstrationsprojekt II håndterer overløb fra grøften. Desuden tilføres vand fra cirka 200 kvadratmeter tag, der løber via en betonrende til området, der er indrettet som et udendørs multirum.

Området er på 330 kvadratmeter og har en sportsbelægning af forskelligfarvet gummi. Området er udformet som en strand, hvor hav møder kyst.

Her kan man cykle på en cykelbane og klatre og springe hen over vand på udstyr til parkour.

Almindelig hverdagsregn vil give vand på overfladen i en rende, der ikke er gennemtrængelig.

Samtidig betyder anlægget af demonstrationsprojekt II, at skolen kan håndtere skybrud og det største regnvejr, der kan hænde inden for en periode på 100 år. Under multirummets gummibelægning er der placeret Drænstabil. Det er et materiale med mange hulrum, hvorfor det kan rumme relativt store mængder vand før nedsivning.

Projektet indeholder også en online-visning af, hvor meget regn der hvert minut falder på skolen.

Anlæggets forventede levetid er 50 år.
Gevinster og merværdi

Læring, oplysning og leg

Regnvand er alt for interessant til, at man skal gemme det væk i lukkede rør, mener folkene bag klimaprojektet på Lindebjergskolen.

Lærere, pædagoger og elever på Lindebjergskolen har erfaret, at regnvand har værdier, som kan bruges i hverdagen. Dermed handler klimatilpasning ikke ’kun’ om, at man skal sikre sig mod oversvømmelser for eksempel under kommende skybrud.

Det handler også om at opnå sjove og spændende oplevelser i hverdagen og læring om klimaforandringer og -tilpasning.

- Børnene elsker at lege i ’fjorden’, som de kalder soppebassinet, og nogle af de større børn er blevet uddannet som ’klimaambassadører’ på tænketanken Concitos ’Klimaambassade’, fortæller projektleder og skolebestyrelsesmedlem på Lindebjergskolen, Hanne Kjær Jørgensen.

Klimaambassaden har til formål at uddanne og inspirere børn og unge inden for bæredygtig energi, adfærd og forbrug. Herunder at give dem ejerskab i forbindelse med klimatilpasning.

Derudover betyder de to demonstrationsprojekter:

• At eleverne har fået endnu bedre muligheder for at bevæge sig og få motion.

• At forældre og personale på skolen bliver inspirerede til nye bæredygtige tiltag. Der er oprettet et klimaråd, som blandt andet diskuterer muligheden for at inddrage vindenergi i initiativerne på skolen.

• At klimatilpasning inddrages i læring. Det er for eksempel børnene selv, der har hentet og plantet planterne i regnbedet – understøttet af information fra de elever, som er klimaambassadører.

• At skolen nedsætter belastningen af den lokale regnvandsledning. Ved 2-årsregn sparer skolen regnvandsledningen for 10 kubikmeter vand, som i stedet nedsiver og fordamper lokalt. Ved 5-årsregn er den sparede belastning 12,5 kubikmeter, og ved 10-årsregn er den sparede belastning 15 kubikmeter.

• Projektet bidrager til øget biodiversitet i området, hvor der blandt andet findes et storkepar.
Finansiering

Projektet blev muligt med ekstern finansiering

Projektet har i alt kostet små 5 millioner kroner og er blandt andet finansieret af offentlige udviklingsprogrammer og en fond.

Projektet er finansieret således:

800.000 kroner gennem Vand i Byer - Styrelsen for Forskning og Innovation.

500.000 kroner fra Miljøstyrelsen til demoanlæg I for håndtering af regn (MUDP).

830.000 kroner fra Miljøstyrelsen til demo-anlæg II for Multirum med skybrudssikring (MUDP).

200.000 kroner fra Roskilde Kommune (Klimarådet).

95.000 kroner fra Roskilde Forsyning.

180.000 kroner til multirummet fra Lokale og Anlægsfonden.

160.000 kroner fra Kom-ud-og-leg-puljen til parkour-elementer og soppebassin.

Desuden har videninstitutioner, offentlige virksomheder, arkitekter og entreprenører bidraget med egenfinansiering (blandt andet timer og materialer) fra varer til kostpris for mere end 2.165.000 kroner.

Samlet giver det en pris på omkring 4,9 millioner kroner.

- Projektet har kun kunnet lade sig gøre til den pris, fordi mange af parternes timer har fungeret som egenfinansiering, og vi har fået materialer til under kostpris eller gratis, siger projektleder og skolebestyrelsesmedlem på Lindebjergskolen, Hanne Kjær Jørgensen.
Proces og interessenter

Samarbejde mellem en lang række interessenter

Idéen til projektet opstod i skolebestyrelsen i 2012. Herefter tog skolen kontakt til politikerne i kommunalbestyrelsen i Roskilde og søgte penge hos innovationsnetværket Vand i Byer til det første innovationsprojekt.

I maj og juni 2013 blev det første demonstrationsprojekt anlagt.

I oktober og november 2015 blev andet demonstrationsprojekt anlagt.

Klimaskolen er blevet til i samarbejde med en lang række offentlige og private aktører samt videninstitutioner.

Der er søgt og opnået nedsivningstilladelse.
Barrierer

Behov for politisk tæft og opsyn med leg med vand

Skolebestyrelsen var overrasket over, så svært det var i begyndelsen af få politisk opbakning til projektet. Det krævede omkring 20 møder at få kommunalbestyrelsen med på idéen.

- Vi havde i begyndelsen ikke megen erfaring med at have dialog med lokalpolitikere, og vi kunne godt fra begyndelsen have haft glæde af mere indsigt i politisk interessevaretagelse, så var det nok gået mere glat, siger projektleder og skolebestyrelsesmedlem på Lindebjergskolen, Hanne Kjær Jørgensen.

En anden mindre barriere har været, at det er ikke muligt at overholde drikkevandsbekendtgørelsen, når håndpumpen pumper vand fra faskinen. I praksis har der ikke været problemer.

Men i dag er pumpen aflåst, undtagen når der kan stå en lærer eller pædagog og holder øje med, at eleverne ikke drikker regnvandet, stikker hovedet ind under vandpumpen eller indånder vanddampe.

Endelig blev vandstanden i grøften et problem. Vandet kunne i perioder stå for højt til, at pædagogerne mente, at det var forsvarligt.

Derfor er der siden etableret overløb på grøften i demoprojekt II og indkøbt en pumpe, så grøften kan tømmes, når personalet vurderer det nødvendigt.