Kort om projektet

Vejle Spildevand tester en type bede, der renser og nedsiver regnvand fra veje. I forsøget er bedene anlagt, hvor der var trafikchikaner i forvejen, men de kan også anlægges som såkaldte kantstensbede.

De foreløbige test viser, at bedene uden problemer kan håndtere vandmængder, der svarer til en 20-årshændelse. Da de danske veje normalt afgiver betydelige mængder regnvand til kloaksystemet, er der store perspektiver i løsningen.

Man er nødt til at være opmærksom på, om det nedsivende vand indeholder forureninger, der kan påvirke grundvandet. Derfor er bedene forsynet med en specialdesignet muld, som kan filtrere miljøfremmede stoffer i vandet fra, inden det nedsives.

De foreløbige resultater tyder på, at filtreringen kan blive effektiv. Det er dog nødvendigt at følge udviklingen over længere tid, inden man kan konkludere, hvor god rensningen er.
Status

Bede ved vejene er stadig et forsøg

Vejle Spildevand anlagde bedene i 2012, men de er siden justerede med ny muld og ny beplantning, senest i 2014. Så der er stadig tale om et forsøg.

I samarbejde med Vejle Kommune anlagde Vejle Spildevand i 2012 to bede, som kan tage imod regnvand, der rammer veje under kraftige regnskyl. Bedene er anlagt, hvor der i forvejen var etableret trafik-chikaner.

I 2014 blev der plantet på ny, og filtermulden i bedene blev udskiftet. Der udvikles stadig på bedene, og der er derfor ikke opnået en stabil driftstilstand endnu. Det fortæller Peter Duus fra Orbicon, som er en af projektets samarbejdspartnere.

Peter Duus fortæller, at de nye anlæg er testet og har nedsivet, hvad der svarer til en 20-årsregn uden overløb. Det er mere, end hvad kloakken er dimensioneret til. Det skal bemærkes, at 20-årskapaciteten er konstateret ved test af helt nye bede. Under bedene er der drænrør, hvorfra forsyningsselskabet og tilknyttede forskere fra Aalborg Universitet kan udtage prøver. Prøverne skal vise, hvor godt bedene renser vandet for miljøfremmede stoffer.

Peter Duus fortæller, at målingerne efter et halvt års drift stadig er meget positive i forhold til de valgte designkriterier. Orbicon siger, at man er nødt til at have måledata fra en længere periode for at vide, hvor god effekten af rensningen er.
Baggrund

Vejle Fjord skal skånes for spildevand

Det fælles kloaksystem i Vejle har overløb til Vejle Fjord under kraftige regnskyl. Lokal nedsivning af regnvand, der rammer vejene, kan bidrage til at forebygge, at spildevand løber ud i fjorden.

Voldsomme regnskyl har flere gange betydet, at kloaksystemerne i Vejle Kommune er løbet over. Dermed er spildevand løbet i Vejle Fjord. Det førte i 2011 til, at Tirsbæk Strand mistede Det Blå Flag.

Da vand, som rammer vejbanerne, giver et betydeligt bidrag til belastningen af kloaksystemerne, fattede Vejle Spildevand interesse for løsninger, der renser og nedsiver vandet fra vejene lokalt i stedet for at lede det til fællessystemet.

Her foreslog rådgivningsvirksomheden Orbicon at benytte en amerikansk udviklet løsning, hvor kantstensbede filtrerer og nedsiver vandet. Sammen med kommunen udpegede Vejle Spildevand et pilotområde i den østlige del af bydelen Bredballe.

Valget står mellem at kloakere det udvalgte pilotområde separat eller at håndtere regnvandet lokalt. Begge løsninger er væsentligt mere økonomiske end at fastholde fællessystemet, vurderer Orbicon.
Løsning

Specialdesignet muld filtrerer regnvandet

En filtermuld sammensat af kalk, sand og kompost giver bedene den særlige rensende effekt. Metoden er udviklet i USA.

Inspirationen til kantstens-bedene har Orbicon hentet i USA, hvor bedene anvendes i stor udstrækning blandt andet i Portland og Seattle. Bedene indeholder en såkaldt filtermuld, der er sammensat af blandt andet kalk, sand og kompost. Mulden er designet til at tilbageholde fosfor, tungmetaller og en række miljøfremmede stoffer.

I den nederste ende af bedet er der etableret en 6 meter dyb infiltrationsbrønd, som kommer i funktion, når bedet er fyldt med vand. Der sker cirka fem gange årligt med de nuværende regnmængder. På årsbasis vil cirka 95 pct. af nedbøren passere gennem filtermulden, mens 5 pct. vil nedsive via brønden. Anlægget er dimensioneret til en 5-årshændelse.

Det svarer til, hvad man normalt dimensionerer en ny regnvandskloak til. Under bedene er der lagt horisontale drænrør, som opsamler noget af det vand, der er passeret gennem filtermulden. Det er muligt at tage prøver fra rørene, så Vejle Spildevand og samarbejdspartnere ved Aalborg Universitet løbende kan vurdere bedenes kapacitet og renseevne.

For en sikkerheds skyld er bedene, der indgår i forsøget, etableret i et område uden drikkevandsinteresser. Men hvis rensningen er så effektiv, som de foreløbige resultater tyder på, kan man lave tilsvarende anlæg alle steder.
Gevinster og merværdi

Planter pynter langs vejen

Samtidig med at bedene skåner kloaksystemet, udgør de et dekorativt element.

Den helt store gevinst ved bedene er, at de sparer det fælles kloaksystem for regnvand. Hvis flere vejstrækninger får løsningen, vil det mindske behovet for at udbygge kloaksystemet.

Dels behøver man ikke at etablere underjordiske bassiner, pumpestationer og trykledninger, dels undgår man at pumpe store mængder regnvand ind på renseanlægget, som vil være en væsentlig energi- og miljøbelastning.

Selve den muld, som er kernen i metoden, er udviklet i USA. Men deltagerne i projektet har været nødt til at eksperimentere for at finde planter, der kan vokse i mulden og samtidig tåle de omskiftelige forhold i bedene og som ikke mindst passer til det danske klima.

Bedene bidrager også til at dæmpe hastighederne i trafikken og pynter som et grønt element i asfalten.
Finansiering

200.000 kr. for et bed

Anlægsudgiften for et kantstens-bed er i dag 200.000 kroner, men prisen vil falde, hvis metoden bliver udviklet yderligere.

Udgifterne til et forsøg er altid høje, fordi partnerne bruger tid på at udvikle løsningerne. Derfor foretrækker Peter Duus, Orbicon, at se på, hvad det ville koste at etablere bedene i den form, som de har nu. Her bliver prisen ca. 200.000 kr. per bed. Han forventer, at der kan opnås en væsentlig besparelse ved større udbud og yderligere udvikling af produkter og metoder. Kantstens-bedene var et pilotprojekt. Vejle Spildevand har afholdt alle udgifter. Oven i etableringsprisen kommer årlige udgifter på ca. 5.000 kroner til vedligeholdelse per bed.
Proces og interessenter

Borgerne får det sidste ord

Lokal nedsivning af vejvand er et pilotprojekt. Hvis nedsivningen helt skal erstatte, at man bygger et separat kloaksystem i området, skal borgerne medvirke.

Projektet er et samarbejde mellem Vejle Spildevand, Vejle Kommune, Orbicon, Aalborg Universitet, Arkil, Nordisk Wavin, IBF, Faxe Kalk samt Hede Danmark.

Kloaksystemet i det område, som forsyningsselskabet og Vejle Kommune udpegede som pilotområde, modtager både regnvand fra vejene og vand fra private grunde.

- Vi synes, at det er interessant at kunne håndtere regnvand lokalt, da vi i så fald ikke skal grave vejene op, siger civilingeniør Gitte Bisgaard, Vejle Spildevand.

- Regnvandet kan udnyttes lokalt på den enkelte grund eller nedsives – og borgerne kan få tilskud til det. På den offentlige vej har vi så valgt at lave et pilotprojekt. Men hvis borgerne foretrækker at blive separatkloakeret, så bliver det den endelige løsning.
Barrierer

Vejmyndigheder mangler økonomisk gulerod

Den behagelige fornemmelse af at gøre noget godt for klimatilpasningen er næppe nok i sig selv til at udbrede løsningen med bede langs vejene.

Den samfundsmæssige interesse i at nedsive regnvand fra vejbanerne i stedet for at lede det til kloaksystemet er åbenbar. Alligevel er der barrierer for, at løsningen kan komme i bred anvendelse. Det mener Harry Johansen fra Vej & Park i Vejle Kommune:

- Som vejmyndighed leverer vi jo rigtig meget regnvand til kloaksystemet, så det er spændende at se, hvor godt bedene kommer til at virke. Hvis bedene for alvor skal udbredes, skal vi gerne have nogle økonomiske incitamenter, der vil gøre det interessant for vejmyndigheder at foretage de nødvendige investeringer.

En anden mulig barriere er af teknisk art. Med tiden vil mulden i bedene ændre sig. For eksempel kan det ske, at der danner sig et såkaldt clogging-lag i toppen af bedene, som kan sænke kapaciteten, så bedene ikke kan nedsive så store mængder regnvand som hidtil.

Det er et af de spørgsmål, som den videre drift at forsøget i Vejle skal afklare.