Kort om projektet

Gladsaxe Kommune har sammen med fem haveejere og en anlægsgartner etableret fem demonstrationshaver i Gedvad-Møllemark-kvarteret.

Idéen med haverne er at vise, hvordan villaejere kan håndtere regnvand på egen grund og at bane vej for flere frivillige løsninger.

Haverne ligger i et 21 hektar stort område med 300 husstande, hvor kommune og vandforsyningsselskab frem mod 2018 vil afkoble regnvand fra kloak og nedsive og fordampe det i grønne løsninger i haver og langs veje.

Borgerne får refunderet 24.000 kroner fra forsyningsselskabet Nordvand, hvis de selv tager sig af regnvandet.
Status

Demonstrationshaver vækker interesse for LAR

I august 2015 kunne villaejere og Gladsaxe Kommune invitere til festlig indvielse af fem regnhaver. Haverne blev i forsommeren lagt om, så den regn, der falder på hus og grund, siver ned eller fordamper inden for matriklen.

De fem demonstrationshaver blev etableret med støtte fra Gladsaxe Kommune, som stillede en landskabsarkitekt og anlægsgartner til rådighed.
Formålet var at vise folk i kvarteret, at man kan arrangere lokal nedsivning af regn på mange forskellige måder og for ret forskellige budgetter. Projektet med demo-haver er en del af et større projekt, hvor kommunen og Nordvand separerer regnvand i et villakvarter på 21 hektar, hvor alt vejvandet nedsives lokalt.
Baggrund

Brug for at aflaste vandløbet Gedvadrenden

Villakvarteret blev valgt til et område for nedsivning af regnvand, fordi jordbunden her er egnet til det. Nedsivningen vil aflaste presset nedstrøms i Gedvadrenden i Gladsaxe i perioder med megen regn.

Andre områder tættere på vandløbet er på grund af jordforholdene ikke egnede til nedsivning. Derfor er et område relativt fjernt fra renden valgt til nedsivning.
Løsning

Demonstrationshaver lever op til individuelle ønsker

Haveejere er forskellige, så det skal deres regnhaver også være. Gladsaxe Kommune udviklede haveplaner efter individuelle ønsker og stillede anlægsgartner til rådighed til anlæggelsesfasen.

Haverne har fået fem forskellige titler:

• Den kreative regnhave – I forhaven er etableret en brostenssti, der fungerer som regnvandsrende og leder vandet til et græsareal og videre til et stenbed ud mod vej. I baghaven er nedløbsrøret ’knækket’, og vandet ledes via en rende til et staudebed og videre i en rende af beton og marksten til et nyetableret regnbed med den vandelskende plante nøkketunge.

• Den tilpassede regnhave – I forhaven er etableret et regnbed med planter. Det håndterer halvdelen af tagvandet, som løber til via en rende på tværs af sti og en stenrende. I baghaven opsamler en tønde regnvand fra den anden halvdel af taget, og det bliver brugt til vanding. Et overløb fra tønden leder til nedsivning i en åben faskine under en nedgravet trampolin.

• Den rumskabende regnhave – I forhaven ledes vandet ned fra altankasser på et hegn i en stenrende og ud i et regnbed. Ved indkørslen er etableret et grønt bælte på tværs af sti for at opsamle, nedsive og lede overskydende vand fra indkørsel og sti ud i regnbedet. I baghaven ledes vandet fra altankasser på et hegn ned i et regnbed omkring en terrasse. Der er også etableret en lavning til overløb fra regnbed, som kommer i brug ved en regnmængde, der overstiger 5-årshændelser.

• Den naturlige regnhave – I forhaven er etableret et stort regnbed, der kan holde til et skybrud. Vandet fra nordsiden af huset kommer hertil via en grøft med vilde græsser og stauder. Grøften er stampet for at forhindre nedsivning her. Regnvand fra to andre nedløbsrør er bundet op i rør under en terrasse og danner et lille vandfald, hvor vandet løber ned i rende hen til regnbedet.

• Den lille regnhave – I forhaven er etableret en stenfaskine, der også fungerer som kørespor til parkering. I baghaven ledes regnvand over et højbed og via et par fald ned i en grøft i græsplænen. Desuden er der etableret en sænket terrasse, der fungerer som skybrudsløsning ved overløb fra grøft.

For haveejerne vil der være drift og vedligehold i varierende grader. For eksempel skal faskiner renses, og render holdes rene.

Løsningerne i haverne er dimensioneret forskelligt og kan håndtere fra 5- til 50-årshændelser. Levetiden for de enkelte delløsninger varierer fra 15 år til uendeligt.

Kommunen følger nu havernes udvikling. Blandt andet for at blive klogere på, hvilke løsninger og planter der ser ud til at leve bedst op til forventningerne.
Gevinster og merværdi

Regnvejr blev pludselig en herlighedsværdi

Det kan godt være, at solskin stadig er at foretrække. Men regn er i dag lidt mindre ’øv’ for de fem villaejerne i Gladsaxe Kommune, som har etableret regnhaver. Der er herlighedsværdi i at se regnen risle og at bruge det til at vande med, siger landskabsarkitekt Jasmina Gabel.

- Haveejerne synes, at det er hyggeligt, at de nu kan se vandet løbe. Det er en vigtig herlighedsværdi. Nu er der en glæde ved regn og ved, at man leder regnvand hen, hvor der er brug for det i haven. Det er virkelig interessant i forhold til, at det bliver mere tørt om sommeren på grund af klimaforandringerne. Der er også en herlighedsværdi i ikke at bruge drikkevand på at vande planterne, siger Jasmina Gabel, landskabsarkitekt og projektleder i Vand og Klima, Gladsaxe Kommune.
Finansiering

Kommunen investerede 100.000 kroner i anlæg

20.000 kroner per have til anlæggelsesprocessen. Det var kommunens opbakning til de villaejere, der kom med i Gladsaxes projekt med demonstrationshaver. Kommunen ønskede med den investering at motivere flere haveejere til selv at håndtere regnvand.

Kommunens landskabsarkitekt holdt møder med borgerne for at kende deres ønsker og behov og tegnede individuelle planer til dem.

Haveejerne fik 24.000 kroner fra forsyningsselskabet Nordvand i returneret tilslutningsafgift. Haverne kostede fra 8.000 kroner til 38.000 kroner at anlægge.

- Vi ønskede at vise et bredt spektrum af løsninger, og det er lykkedes. Vi har også vist, at det kan lade sig gøre at lave flotte haver for et rimeligt budget. Når haver ser flotte ud, tror folk, at det koster kassen. Men det behøver det slet ikke, siger Jasmina Gabel, landskabsarkitekt og projektleder i Vand og Klima, Gladsaxe Kommune.

For kommunen er den økonomiske motivation til projektet, at jo flere haveejere der selv håndterer regnvand, desto færre penge skal kommunen bruge på løsninger ude på fællesarealer.
Proces og interessenter

Demo-haver blev klar på under et år

Stor interesse for demonstrationshaver på borgermøder. Det tog under et år fra første invitation, til haverne var anlagt.

Tiden vil vise, hvor mange af de 300 villaejere i Gedvad-Møllemark-kvarteret, der springer frivilligt ud i at håndtere deres eget regnvand, sådan som fem husstande allerede har gjort. Foreløbig – i det først år af projektet - har der være stor interesse fra borgerne, og flere har allerede lavet egne løsninger.

- Det har været en særdeles positiv proces. Der har ikke været nogen sure miner. Heller ikke, selv om villaejerne selv skulle betale, hvis de endte på et budget på mere end de 24.000 kroner, som de fik retur fra forsyningsselskabet. Projektet viser, at når borgerne føler sig i gode hænder, så synes de, at det er spændende at deltage i at udvikle lokal nedsivning af regnvand, siger Jasmina Gabel, landskabsarkitekt og projektleder, Gladsaxe Kommune.

Projektet begyndte i efteråret 2014, hvor kommunen deltog i forsyningsselskabet Nordvands store informationsmøde om separat kloakering af området ved Møllemarken. Her fik kommunen taletid til at invitere borgerne med til projektet om regnvandshåndtering i egen have. De tre dialogmøder, som blev afholdt, var velbesøgte med 100-160 beboere fra de 300 husstande.

I november 2014 var der havegennemgang i de fem udvalgte haver. Ejerne, landskabsarkitekten og anlægsgartneren deltog.
I januar 2015 præsenterede landskabsarkitekten borgerne for skitser, som blev rettet til efter deres ønsker.
Efter påske gik arbejdet i gang, og i juni var alle fem haver anlagt.

I august 2015 var der indvielse.

Frem mod 2018 er det nu håbet, at flere borgere har lyst til at ændre deres haver, så de kan håndtere regnen.
Barrierer

Svært at overholde anbefalinger om afstand

Projektet har vist, at det på mindre grunde kan være svært at overholde anbefaling om, at der skal være 5 meter fra hus med kælder til nedsivning.

Optimalt skal der være 5 meter fra et hus med kælder til stedet med nedsivning af regnvand ifølge vejledende krav i SBI185. Der bør også være 2 meter til skel eller offentlig vej.
De anbefalinger var svære eller umulige at leve op til i de fem demonstrationshaver i Gladsaxe Kommune, fordi nogle af haverne var små.

I stedet for at lægge nedsivningen mere end 5 meter fra huset har projektdeltagerne tilstræbt at lave løsninger, hvor vandet med stor sikkerhed løber væk fra fundamentet og skel/offentlig vej.
I øvrigt har det været nødvendigt at søge og få dispensation fra lokalplanen, som bestemmer, at der skal være nedkørsel til kælderetage. Det krav behøvede demo-haverne altså ikke at leve op til.