Kort om projektet

For 50 år siden sørgede fremsynede planlæggere for at forsyne Københavns Lufthavn med god kapacitet for afledning af regnvand. Alligevel ruster Københavns Lufthavne A/S (CPH) sig til fremtidens forventede endnu voldsommere skybrud.

Det sker dels med en beredskabsplan, dels med gradvis udbygning af afledningen i takt med at CPH realiserer deres plan om at udvide Københavns Lufthavn til at kunne servicere 40 millioner passagerer om året.
Status

Klimaplanen er på vingerne

CPHs klimaplan rækker godt 50 år frem. De fysiske forandringer vil dog først ske gradvis i takt med, at lufthavnens befæstede areal alligevel skal udvides.

Processen med at udarbejde en klimaplan for Københavns Lufthavn blev indledt i 2011. Planen er nu færdig, men hovedparten af de ændringer, som den lægger op til, vil først blive foretaget en del år fremme i tiden.

- Det særlige ved at arbejde med klimaplanen er, at man skal se 50-60 år ud i fremtiden. Det er ret lang tid, når man taler om, hvad der kan betale sig at investere i af løsninger for klimatilpasning, siger miljøchef Inger Seeberg Sturm, CPH.

Ud over de planlagte tiltag, der skal øge kapaciteten for afledning, har lufthavnen en beredskabsplan. Her står, hvordan beredskabspersonalet skal gribe sagen an, hvis eksempelvis et voldsomt skybrud får lufthavnens afløbssystemer til at løbe over.
Baggrund

Millioner af passagerer skal flyves

Med flere end 25 millioner gæster årligt er der stor økonomisk og samfundsmæssig interesse knyttet til, at Københavns Lufthavn fortsætter driften selv under voldsomt vejr.

Københavns Lufthavn er et vigtigt knudepunkt for nordeuropæisk flytrafik. Antallet af passagerer er støt stigende og nåede i 2014 op på 25,6 millioner. Om et par årtier forventer CPH at nå hele 40 millioner passagerer. Det samlede lufthavnsareal udgør 12,4 kvadratkilometer. Sammenlignet med mange andre områder i Danmark er lufthavnen begunstiget af stor kapacitet med hensyn til afledning af regnvand. Det skyldes fremsynede planlæggere for cirka 50 år siden.

Lufthavnens regn- og spildevandssystem var i stand til at håndtere det voldsomme skybrud, der ramte København 2. juli 2011, og flytrafikken kunne afvikles som planlagt. Det hører dog med i billedet, at Amager ikke blev helt så voldsomt ramt som det indre København. Samtidig forventer FNs klimapanel, IPCC, at fremtiden vil byde på voldsommere og hyppigere skybrud.

Med tanke på lufthavnens store betydning – og det endnu højere passagertal, som forventes i fremtiden – har lufthavnen rustet sig til klimaforandringerne med en klimaplan. Det skyldes både lufthavnens egne ønsker om at være på forkant med udviklingen og meldinger fra myndigheder. Blandt andet har Trafik- og Byggestyrelsen fokus på de danske lufthavne og flyvepladsers tilpasning til klimaforandringerne i forbindelse med styrelsens rutinemæssige inspektioner.
Løsning

Flere dræn og klar beredskabsplan

Hver gang CPH udvider det befæstede areal i Københavns Lufthavn, sørger man også for at udbygge kapaciteten for afledning af regnvand. Samtidig er der udarbejdet en detaljeret beredskabsplan.

På grund af den forventede, fortsatte stigning i antallet af passagerer planlægger CPH en etapevis udbygning af lufthavnens befæstede areal. I forbindelse med udbygningen tænkes det ind, at afløbskapaciteten skal udbygges.

Ingeniørfirmaet MOE har for Københavns Lufthavne beregnet kapaciteten og flowet i regnvandsledningerne ved 5- og 10-årshændelser med MIKE Urban og koblet beregningerne med en model for overfladeafstrømning.

Overordnet set tager beregningerne udgangspunkt i forholdene i dag ganget med en klimafaktor på 1,58 over 50 år. Hvis der falder så store regnmængder, vil den nuværende kapacitet blive udfordret. Derfor udbygges der dræn i takt med, at det befæstede areal alligevel skal udbygges.

Et eksempel er renoveringen af en af lufthavnens hovedbaner, 22L/04R, som blev udført sommeren 2015. Banen har gennemgået en omfattende renovering samt en udvidelse af bredden med 4 meter i begge sider. Samtidig er der nedgravet 5,5 kilometer kombinationsdræn i forbindelse med et trug. Det er med til at sikre afvandingskapaciteten på og omkring banen mange år frem.

Med udbygningen af afløbskapaciteten kan infrastrukturen i lufthavnen håndtere cirka 140 liter per sekund per hektar. Dette svarer til en landsgennemsnitlig 10-årsregnhændelse.

Sideløbende med udbygningen af drænkapaciteten har CPH udarbejdet en beredskabsplan for klimatilpasning. Planen fortæller, hvilke centrale områder, der først skal beskyttes ved eksempelvis et skybrud, så lufthavnen undgår at blive lagt ned.

Det handler blandt andet om vigtige transformatorstationer, visse lavtliggende bygninger og bagagecentralen. Beredskabsplanen udpeger også, hvilke standpladser og rulleveje der hurtigt vil kunne fungere igen, og hvilke der skal have hjælp til at komme af med vandet.

- Derfor er der lavet meget præcise instruktioner til det indkaldte beredskabspersonale, så hver enkelt ved, hvor mange sandsække og pumper man skal køre hvorhen, og hvordan de skal placeres, siger asset manager Per Eriksen, CPH.
Gevinster og merværdi

Ekstrem regn stopper ikke flytrafikken

Selv under det voldsomme skybrud i København sommeren 2011 fortsatte flytrafikken i Kastrup uforstyrret. Det samme skulle gerne være tilfældet under fremtidige, endnu voldsommere hændelser.

Flere end 25 millioner passagerer besøger Københavns Lufthavne årligt, og tallet forventes at stige til 40 millioner passagerer de næste årtier. Derfor er der stor interesse knyttet til, at flytrafikken kan opretholdes selv under vanskelige vejrforhold.

- Alle dele af lufthavnens infrastruktur skal kunne fungere døgnet rundt uafhængigt af vejrets luner, og alle ændringer i klimaet kan på den ene eller anden måde spille ind på lufthavnstrafikken, siger miljøchef Inger Seeberg Sturm, CPH.
Finansiering

Gradvis udbygning holder prisen nede

Klimatilpasningen i Københavns Lufthavne sker i forbindelse med udvidelser af lufthavnen, som var planlagt alligevel. Der er ikke lavet et separat, samlet budget for, hvor meget klimatilpasningen vil fordyre projekterne.

”Den trinvise udbygning hvor der anlægges nye dræn, når lufthavnens befæstede areal alligevel skal udvides, er både den mest fleksible og den mindst omkostningstunge vej at gå,” siger Per Eriksen, asset manager i CPH.
Proces og interessenter

I dialog med to kommuner

Lufthavnens klimatilpasning sker i dialog med Tårnby Kommune og Dragør Kommune, som også har strategier for området.

Processen med at udarbejde en klimaplan for Københavns Lufthavn blev indledt i 2011. Året forinden havde Transportministeriet, der er de danske lufthavnes sektormyndighed, udgivet en strategi for klimatilpasning.

Den største del af Københavns Lufthavn ligger i Tårnby Kommune, mens en mindre del hører til Dragør Kommune. Begge kommuner har naturligvis egne strategier for klimatilpasning som en del af kommuneplanen.

- Lufthavnen er i løbende dialog med begge kommuner, så der skabes bedst mulig sammenhæng mellem lufthavnens klimaplan og kommunernes strategier, siger miljøchef Inger Seeberg Sturm, CPH.
Barrierer

Vigtigt at sikre adgangen til lufthavnen

Flytrafikken i Københavns Lufthavn blev afviklet som normalt under det voldsomme skybrud i 2011. Til gengæld var der store problemer for passagerne, når de skulle til og fra lufthavnen.

Det var en fjer i hatten for Københavns Lufthavn, at man kunne fortsætte flytrafikken som normalt, selv da det store skybrud ramte hovedstaden 2. juli 2011. Men der var skår i glæden:

- Problemet lå i, at motorvejen til lufthavnen stod under vand, så passagererne derfor ikke kunne komme til lufthavnen, siger asset manager Per Eriksen, CPH.