Kort om projektet

Området omkring Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Nyhavn Øst i det centrale København er blevet fornyet for at forbedre byliv, arkitektur, trafik og parkering. I forbindelse med fornyelsen har man samtidig klimatilpasset Sankt Annæ Plads for at mindske problemer ved skybrud.

Pladsen er blevet omlagt til en såkaldt skybrudsgade, hvor vandet fra ekstreme regnskyl ledes væk fra de gamle huse og ud i havnen. Hele pladsen har fået form som en skål, der har sit laveste punkt i midten af et grønt anlæg.

Derudover er der lagt regnvandsledninger under jorden for at opnå den nødvendige vandafstrømning. Nu ledes regnvandet hurtigt væk fra facaderne, ned mod Kvæsthuspladsen og ud i havnen.

Løsningen har tre fordele. Den skaber mere plads i kloakken, så spildevand ikke så nemt presses op på gaden til borgerne, fjerner store mængder regnvand på kort tid, så risikoen for oversvømmelser bliver mindre, og sparer energi, fordi der ikke længere skal pumpes regnvand gennem kloakkerne og ud til rensningsanlæggene.
Status

Sankt Annæ Projektet blev indviet den 29. juni 2016

Klimatilpasningsdelen af Sankt Annæ Projektet stod færdigt i slutningen af maj 2016.

Den samlede tidsplan for projektet ser sådan ud:

Januar 2012 til maj 2012: Sankt Annæ Selskabet gennemførte et såkaldt parallelopdrag blandt tre arkitektfirmaer for at få bud på et fremtidigt byliv i området under hensyntagen til områdets klimatilpasning.

Maj 2012 til juni 2013: Sammen med det vindende arkitektfirma, Schønherr, blev der udarbejdet en projektplan for området.
Juni 2013 til juni 2014: Myndighedsbehandling, projektering og udbud.

December 2014 til juni 2016: Projektet blev udført.

Projektet er dimensioneret i overensstemmelse med Københavns Kommunes klimaplan. Det er målet, at der ved en 100-års hændelse ikke vil stå mere end maks. 10 centimeter regnvand ved facaderne på Sankt Annæ Plads.
Baggrund

Beslutning om underjordisk p-hus banede vej

Ønsket om en fornyelse af Sankt Annæ Plads og de omkringliggende gader opstod i forbindelse med Kvæsthusprojektet, hvor der er opført et underjordisk parkeringsanlæg.

Da Københavns Kommune gav grønt lys til et parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen, blev det samtidig besluttet, at der skulle nedlægges et tilsvarende antal p-pladser i nærområdet.

Københavns Kommune, Realdania og en lokal grundejer havde samstemmende den opfattelse, at hvis man fjernede de cirka 240 parkeringspladser på Sankt Annæ Plads, ville man stå tilbage med en besynderlig plads med meget asfalt og få biler.

Derfor greb man i begyndelsen af 2011 muligheden for at samtænke udviklingen af området omkring Sankt Annæ Plads ud fra hensyn til såvel byliv som design og klimatilpasning. Beregninger havde nemlig tidligere vist, at området var i høj risiko for oversvømmelse ved skybrud. Det viste sig at holde stik.

I forbindelse med skybruddene i sommeren 2011 led mange ejendomme i området kraftig skade som følge af oversvømmelser.

Begivenhederne havde indflydelse på, at projektet fik mere fokus på klimatilpasning og udviklede sig til et medfinansieringsprojekt med HOFOR i finansierings- og samarbejdsgruppen.
Løsning

Forsænkede haverum og nye regnvandsledninger

Regnvandet ledes nu væk fra facaderne og samles i fire grønne, forsænkede haverum. De fungerer som regnvandsbassiner i tilfælde af kraftig regn og skybrud. De skaber plads til cirka 500.000 ekstra liter regnvand midt på pladsen.

Ved kraftigt regnvejr og skybrud vil regnvand og spildevand fremover løbe adskilt i hvert sit system.

Fire nye regnvandsledninger – to store skybrudsledninger og to mindre tagvandsledninger – skal føre regnvand ud i havnen. Det vil tage presset af kloakkerne og minimere risikoen for oversvømmede veje, pladser, gårde og kældre.

På langs af pladsen løber et grønt område med blomstrende bede og plads til ophold på bænke og i græsset. I midten er der et forsænket område mellem rækker af granitsten. Her samles vandet ved ekstreme regnskyl.

Vandet ledes ned mod havnen - det sidste stykke i en rørføring.
I hver side af pladsen er der brede fortove og en ensrettet, smal gade til biler og cyklister.

Vejen er udformet med bump, og den er så small, at biler ikke kan overhale cyklister. Det betyder, at hastigheden holdes nede på max. 30 kilometer i timen.

Det er målet, at der ved en 100-års hændelse ikke vil stå mere end maks. 10 centimeter regnvand ved facaderne på Sankt Annæ Plads.
Gevinster og merværdi

Tørre kældre og bedre byliv

I hele projektet er der arbejdet systematisk med at kombinere en teknisk håndtering af regnvandet med at skabe bedre vilkår for borgerne.

Projektet sikrer en bedre vandafledning og mindsker derved risikoen for oversvømmelse i forbindelse med skybrud.

Sankt Annæ Plads bliver grønnere med smallere kørebaner og et bredere midterareal, der blandt andet indeholder et haveanlæg med petanquebane, staudebede og legepladser.

Fortovene får promenadebredde med bedre opholdsmuligheder, og trærækken er forlænget helt ned til Kvæsthusmolen.

Trafikdesignet er tilrettelagt efter fodgængere og cyklister. De smalle kørebaner på hver side af pladsen giver sikker trafik og lav fart.
Finansiering

Kommune, private og forsyning i unik forening

Det samlede budget for Sankt Annæ Projektet løb op i godt 100 millioner kroner – eller 25 millioner kroner mindre end oprindeligt budgetteret. Heraf har skybrudssikringen kostet cirka 40 millioner kroner.

Bag Sankt Annæ Projektet står Københavns Kommune, HOFOR og Realdania (Sankt Annæ Selskabet) sammen med følgende private donorer: Augustinus Fonden, Oticon Fonden, 15. Juni Fonden, Lauritzen Fonden og Jeudan.

Schønherr har stået for designet og var totalrådgivere på Sankt Annæ Projektet. Anlægsarbejdet er blevet koordineret og gennemført af Sankt Annæ Selskabet.

Omlæggelsen af Sankt Annæ Plads kostede flere penge, end Københavns Kommune havde til rådighed. En række private partnere gik ind i projektet. I første omgang Realdania og Jeudan, der dengang havde hovedsæde på Sankt Annæ Plads. I alt leverede de fire fonde og Realdania 26 millioner kroner. Københavns Kommune bidrog med 36 millioner kroner og HOFOR med 40 millioner kroner.

Området ejes af Københavns Kommune, der står for drift og vedligeholdelse.
Proces og interessenter

Fint eksempel på privat-offentligt samarbejde

Det var vigtigt for projektet, at naboer og interessenter i området var involveret i hele processen.

Allerede undervejs i parallelopdraget blev der afholdt to workshops med beboerne, så de tre indbudte arkitektvirksomheder kunne danne sig et indtryk af beboernes ønsker.

Undervejs i forløbet har Sankt Annæ Selskabet arrangeret en lang række velbesøgte workshops og borgermøder i lokalområdet, hvor der var mulighed for at diskutere projektet og komme med input.

Her blev det blandt andet tydeligt, at der var bred enighed om at fastholde Sankt Annæ Plads’ hovedstruktur med to brede trærækker og et grønt areal i midten.

Løbende har man efter input fra beboerne justeret placeringen af vareafleverings- og korttidsparkeringspladser. Det samme gælder placering af bænke og cykelstativer.

Dialogen med borgerne førte også til en beslutning om at fjerne det gamle smedejernshegn, der indrammede det grønne område i midten – selv om meningerne var mere delte i denne sag.

Projektledelsen har løbende udsendt nyhedsbreve, og projektets hjemmeside er blevet jævnligt opdateret, så beboere og interessenter i området hele tiden vidste, hvad der nu skulle ske.

Sankt Annæ Selskabet, som opererer Sankt Annæ Projektet, er et datterselskab af Kvæsthusselskabet, der igen er et datterselskab af Realdania By & Byg.
Barrierer

Mange faglige interesser i spil

Mange faggrupper med hver deres synsvinkel på projektet stiller store krav til samarbejdsevner.

Både vandingeniører, landskabsarkitekter, bylivs- og trafikeksperter har bidraget med hver deres løsninger til projektet.

Det svære og udfordrende i projektet har været fra starten at få de forskellige fagområder til at spille sammen og udvikle projektet med gensidig respekt for hinandens fagområder.

Omlægningen af Sankt Annæ Plads blev født ud fra et politisk ønske om at bygge et p-hus og sløjfe parkeringspladser på pladsen. Først undervejs i processen gik det op for nogle borgere, at de ville få en ekstra udgift til parkering, hvis de ville benytte det nye, private p-hus. Her rakte beboerlicensen ikke. Det førte til nogen utilfredshed og til flere diskussioner på borgermøderne.

Men beslutningen om at omlægge pladsen var en politisk beslutning, der var truffet længe inden. Da det stod klart, fik borgermøderne igen fokus på omlægningen af pladsen.