Kort om projektet

Boligområderne Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus adskiller regnvand og spildevand og sikrer dermed rent badevand ved stranden i Risskov efter skybrud.

Alt regnvand vil blive håndteret på overfladen fra 2020, når projektet er afsluttet. Det betyder, at der ikke længere vil være overløb af kloakvand til bækken, som munder ud i havet ved badestranden med badeanstalten ’Den Permanente’.

Samtidig etableres nye grønne og rekreative områder og trafiksanering. Boligejerne skal selv betale for at håndtere deres regnvand på egen grund eller for at få det koblet på den nye overfladeløsning. Vælger boligejerne at håndtere regnvandet på egen grund, kan tilslutningsbidraget til spildevandsselskabet tilbagebetales.
Status

Borgerne bestemmer selv, hvor regnvandet skal ende

Omkring 900 husstande i boligområderne Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus har i sommeren 2015 besluttet, hvad der fremover skal ske med den nedbør, der falder på deres matrikel.

Skal vandet håndteres i deres egen villahave eller på boligforeningens areal? Eller skal det ledes til et nyt fælles regnvandssystem med blandt andet regnbede, grøfter og søer?

Forsyningsselskabet Aarhus Vand og Aarhus Kommune samarbejder med borgerne i de to boligområder om at separere regnvand fra kloakken, forsinke og fordampe det og herefter udelukkende lede overfladevand ud i bækken ved badestranden i Risskov.

I 2015 påbegyndes detailprojektering af de offentlige regnvandsløsninger. Både offentligt og privat anlægsarbejde ventes færdigt i 2019.
Baggrund

Separation af regnvand giver rent hav

I 2014 trængte de eksisterende spildevandledninger fra de to boligområder Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus til renovering. Desuden var de underdimensionerede, hvis de både skulle håndtere regnvand og kloakvand i fremtiden.

Derfor ville der i takt med de flere og større skybrud, der forventes fremover, være fare for, at badevandskvaliteten ved badeanstalten ’Den permanente’ blev væsentligt forringet.

I stedet for at lægge et nyt, underjordisk og separat kloaksystem til regnvand, valgte Aarhus Vand og Aarhus Kommune en grøn løsning på overfladen.

Det valg blev truffet, for at borgerne skulle få smukke, grønne, rekreative og ’blå’ arealer som en særlig bonus for de penge, som Aarhus Vand og borgerne selv under alle omstændigheder skulle investere i en fremtidssikring af den måde, spildevand og regnvand håndteres på.
Løsning

Afledning af regnvand på private og fælles områder

De to boligområder Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus får separeret regnvand fra spildevand på overfladen. Løsningen består både af fælles anlæg og borgernes håndtering af regnvand på egen grund.

Regnvand separeres fra spildevandet med lokal nedsivning og tilbageholdelse på borgernes arealer og nye overfladeløsninger på veje og fællesområder. Samtidig renoveres kloakken, blandt andet med ’strømpeforing’.

Der er et højt sekundært vandspejl og lerede jordforhold i områderne, hvorfor projektet i de offentlige arealer i højere grad satser på forsinkelse og fordampning end på nedsivning.

Borgerne fik valget, om de selv ville håndtere regnvandet på egen grund og få betalt tilslutningsbidraget tilbage – eller om de ville betale for at koble deres overfladevand på det nye, separate system.

Borgerne vælger i praksis både avancerede og mere simple anlæg i deres haver blandt andet efter inspiration fra Haveselskabet. Nogle af grundejerne har valgt at genbruge regnvand til tøjvask og toiletskyl.

På veje og fællesarealer etableres i Vorrevangparken en naturpark med et sø- og bakkelandskab. En lokal skole og institutioner er inddraget for at få de bedste muligheder for leg, bevægelse og læring på fællesarealerne.

I Gustav Holms Kilen anlægges blandt andet et område til vandopsamling og en nedsænket boldbane. Samtidig sikres det, at regnvandet kan passere langs nogle volde.

Risvang Allé omdannes til en ’Haveby Promenade’. Der skabes en grøn allé samt grønne og blå områder, der inviterer til ophold, og alléen trafiksaneres blandt andet med bump.

Nedstrøms ender en mindre del af regnvandet i en bæk, som løber ud ved stranden i Risskov. Efter projektet er afsluttet i 2020, forventes ikke længere at være risiko for, at der er overløb af spildevand til bækken.

Projektet er dimensioneret til en 100-års hændelse og har en forventet levetid på 25 år.
Gevinster og merværdi

Styr på vandet og mere attraktive fællesområder

Borgerne i Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus får styr på både spildevand og regnvand. Samtidig etablerer nogle af beboerne nye, spændende haver, og fællesarealer bliver mere attraktive.

Projektet tilpasser området til skybrud, og ældre spildevandsledninger renoveres.

Ved projektets afslutning i 2020 vil der desuden være gevinster i form af:

• Smukkere grønne og blå områder.

• Større biodiversitet, blandt andet flere frøer, salamandere og pindsvin.

• Flere og bedre rekreative områder med mulighed for naturoplevelser, læring, sport og leg.

• Ingen forurening af havvandet ved Risskov, der for fremtiden forventes at overholde kravene til badevand.

• Dæmpning af bilernes hastighed på Risvang Allé.
Finansiering

Alle betaler en del af regningen

De fælles dele af projektet finansieres via vandafledningsafgiften og det kommunale budget. Borgerne finansierer arbejde, som udføres på egen grund. De borgere, der selv håndterer regnvandet, får tilslutningsbidrag retur.

Aarhus Vand afholder udgifterne til håndtering af regnvand og spildevand. Aarhus Kommune afholder udgifter til trafikregulerende foranstaltninger, legepladser, stier og lignende.

For den enkelte husstand, der vil håndtere regnvand på egen grund, varierer investeringerne meget. Udgiften afhænger af, hvor meget af arbejdet de selv udfører, hvilken løsning de har valgt, og hvor kompliceret løsningen er på deres grund.

Der foreligger ikke oplysninger om den samlede anlægssum.

Der forventes ikke større udgifter til vedligehold i de første 25 år. Projektets levetid varierer for de enkelte dele. Levetiden er de normalt forventede antal år for asfalt, rør og grønne områder.
Proces og interessenter

Behov for tæt dialog med og rådgivning af borgerne

Processen har været stærkt præget at, at borgerne selv har skullet træffe beslutning om, hvad der skulle ske med regnvandet på deres grunde.

Skulle de vælge at håndtere det selv ved at omlægge haverne, eller skulle de blive koblet på det nye, fælles separate system til regnvand?

Projektet blev indledt med et borgermøde i april 2014. Siden er der holdt flere borgermøder, havevandringer, messe med forskellige entreprenører, havearkitekter og leverandører samt givet individuel vejledning i de enkelte haver frem imod borgernes deadline for at træffe individuel beslutning den 1. juli 2015.

Fagchef for klimatilpasning ved Aarhus Vand, Anne Laustsen oplever, at det har været en vanskelig proces for nogle borgere:

- Der har været stor frustration, fordi folk havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle vælge, siger Anne Laustsen.

Derfor prioriterede Aarhus Vand undervejs at tilbyde borgerne individuel rådgivning.

Naturhistorisk Museum har desuden arrangeret en tur i området og orienteret om, hvad der kan gøres for at opnå for eksempel flere pindsvin, frøer og salamandere. Haveselskabet har været en aktiv del af projektet på flere workshops og andre arrangementer.

Anlægsarbejde på de offentlige løsninger startes i 2016 og forventes afsluttet i 2019. De borgere, der har valgt at håndtere regnvand på egen grund, etablerer deres løsninger inden udgangen af 2019.
Barrierer

Frustration over udgifter og individuelle løsninger

Det er et omfattende projekt at inddrage op mod 900 husstande i, hvordan deres regnvand ledes væk. Samt at gøre borgerne parate til selv at beslutte, hvilken løsning de vil betale for.

Aarhus Vand og Aarhus Kommune har valgt at håndtere de frustrationer, som projektet har ledt til hos borgerne gennem dialog og rådgivning.

Der er holdt mange nabo-, borgermøder og individuelle møder, og indsatsen har ifølge Aarhus Vand båret frugt.

- Nu i efteråret 2015 når man møder folk, siger de: ’Nå, var det bare det’. Men i starten var det helt uoverskueligt og stort, syntes folk. Nu er de fleste dybt inde i processen med deres eget hus og deres egen løsning, siger Anne Laustsen.