Kort om projektet

Et anlæg af små dæmninger og såkaldte ”munke” vil fremover holde på regnvandet i Hareskoven, så massive skybrud ikke oversvømmer den nærliggende Hareskovby. Derudover dannes nye vådområder i skoven, som forøger biodiversiteten til glæde for skovens dyr og gæster.
Status

Hareskoven og omegn er klar til skybrud

Hareskoven er blevet skybrudsikret med en dæmning. Dæmningen beskytter også den nærliggende Hareskovby, selvom anlægget endnu ikke er blevet testet af et skybrud.

Klimasikringsprojektet i Store Hareskov nordvest for København udsprang af en idé fra en borger efter det voldsomme skybrud over hovedstadsområdet den 2. juli 2011.

Entreprenøren påbegyndte arbejdet med dæmningen i oktober 2012. I november samme år stod anlægget klar.

Anlægget har endnu ikke stået sin prøve ved et skybrud. Skovrider Kim Søderlund, der har været Naturstyrelsens ansvarlige på sagen, er ikke i tvivl om, at det vil opfylde sin mission.
Baggrund

Dæm op for vand fra skoven under skybrud

Borger fik idé om en dæmning efter en konkret oplevelse af vand, der fossede ud fra Hareskoven.

Da københavnsområdet i 2011 blev ramt af et massivt skybrud, blev også Hareskovby nordvest for København hårdt ramt.

En borger henvendte sig kort efter til Naturstyrelsen og Furesø Kommune med fotos af vandet væltende ud fra skoven.

Borgeren foreslog, at man lavede en løsning, så regnvandet blev forsinket eller tilbageholdt i skoven.

Naturstyrelsen og de berørte kommuner greb idéen.
Løsning

Et simpelt og effektivt anlæg til at forsinke vandet

Problemer med oversvømmelser kan løses med et forsinkelsesanlæg, hvor vandet bliver ophobet ved massiv regn og langsomt siver ned i undergrunden.

På tværs af de eksisterende drængrøfter er der foran lavninger i terrænet anlagt små dæmninger. Det er en simpel og billig løsning, som effektivt holder vandet tilbage.

I vådområdet, der dannes bag dæmningen, har man monteret en såkaldt munk - en anordning, der ved et simpelt rørsystem regulerer vandstanden i reservoiret og sikrer et jævnt afløb af overskudsvandet til grøften.

I regnfulde perioder bevirker konstruktionen, at vandet holdes tilbage i en stadig større sø, indtil det når et niveau, hvor en eventuel overskydende regnmængde kan løbe ud gennem et større rør.

Undersøgelser viser, at terrænforholdene vil gøre det forholdsvis nemt at etablere en forsinkelsesløsning. Endvidere matcher det Naturstyrelsens ønske om at omlægge skoven mod en større diversitet.

Opdæmningerne danner i Store Hareskov otte nye vådområder med et samlet areal på 7-8 hektar. Af dem vil syv områder på samlet 4 hektar - svarende til otte-ni fodboldbaner - antageligt have frit vandspejl hele året.

Det samlede reservoir kan tilbageholde op til 24.000 kubikmeter vand. Det svarer til et stort regnvandsbassin.

Konstruktionen sikrer, at vandet selv ved kraftige skybrud holdes tilbage i skoven og dermed ikke vil volde problemer i Hareskovby.

Anlægget har endnu ikke haft lejlighed til at stå sin prøve ved massiv nedbør. Konstruktionen er ikke en standardløsning. I et helt fladt terræn er det vanskeligt at samle vandet på begrænsede lokaliteter. Det er en ny metode, hvorfor der endnu ikke er den store erfaring med den type dæmninger.

”Hvor forudsætningerne er til stede, er Hareskov-modellen en løsning, der formentlig har potentiale mange steder, vurderer skovrider Kim Søderlund. Han fortsætter: "I de tilfælde, hvor "problemet" som her ligger opstrøms i forhold til en bebyggelse, er det en hammergod løsning. Jeg vil tro, at der vil være mange steder, hvor man kan have den med i overvejelserne - især steder, hvor man har et kuperet terræn som her”.

Furesø Kommune er også begejstret for løsningen. Kommunen mener dog, at det er vanskeligt at se, hvordan man skal finde plads til at anlægge et forsinkelsesbassin i Hareskovby. Samtidig mener kommunen, at alternativet - at lægge større kloakrør - er en omkostningstung løsning.
Gevinster og merværdi

Øget biodiversitet i Hareskoven

Den altovervejende gevinst er forebyggelse og fremtidssikring mod ekstraordinære regnhændelser. Men også en positiv ændring i økosystemet er kommet i kølvandet på initiativet i Hareskoven.

En mere våd natur vil helt af sig selv trække nyt liv ind i skoven, der er et populært skovtursmål for mange københavnere.

Naturstyrelsen forventer, at området med tiden bliver fyldt med guldsmede, vandnymfer, vårfluer og myg, som igen vil tiltrække både svaler og flagermus og et væld af frøer, salamandre og snoge.

Derudover bidrager løsningen til grundvandsdannelsen, fordi størstedelen af vandet i løbet af året vil blive i skoven og langsomt sive ned i jorden, hvor det bliver til grundvand.
Finansiering

Billig løsning med delt finansiering

Omkostningerne ved forsinkelsesanlægget i Hareskoven er holdt på et absolut minimum og delt mellem de involverede parter.

De samlede anlægsomkostninger er 430.000 kroner. En billig løsning, hvis alternativet er et 24.000 kubikmeter stort bassin i Hareskovby.

Et sådant anlæg ville koste 10.000 kroner per kubikmeter og løbe op i et samlet beløb på omkring 24 millioner kroner.

Furesø Egedal Forsyning har stået for den primære finansiering, da selskabet sparede anlægning af et regnvandsbassin.

Furesø og Gladsaxe kommuner har også bidraget, da skoven grænser op til deres områder. Naturstyrelsen har ydet projektstyring og vejledning.

Dæmningen er stort set omkostnings- og vedligeholdelsesfri på grund af anlæggets konstruktion.
Proces og interessenter

Korte og effektive beslutningsprocesser

Alle parter havde en ambition om at finde en hurtig og effektiv løsning. Det betød en hurtig og gnidningsfri beslutningsproces.

Projektet kom i stand på initiativ fra en borger, der så nødvendigheden i at klimatilpasse området. Myndighederne var enige, og projektet blev søsat.

Generelt var der et stort ønske fra alle medvirkende om at få området klimasikret. Det var derfor let at finde fælles fodslag og skabe en konstruktiv dialog, hvilket affødte korte beslutningsprocesser og effektiv håndtering af myndighedstilladelser.

Den eneste grundejer involveret i projektet er staten – ved Naturstyrelsen. Der har ikke været nogen problematik i form af tabt produktion.

Konkret har der skullet laves en VVM-screening, lige som der har skullet indhentes en paragraf 3-godkendelse efter Naturbeskyttelsesloven samt en dispensation fra en byggelinje ved et fortidsminde.

Myndighedsbehandlingen har været den mest tidskrævende del af processen. De simple konstruktioner har kunnet udføres uden forudgående projektering, så entreprenøren har været eneste eksterne part.

Idéudvikling, planlægning og gennemførelse af projektet blev foretaget af skovløber Kim Moesgaard og skovfoged Jens Nielsen.
Barrierer

Indhentning af tilladelser

Da projektet er anlagt i en offentlig skov, var der behov for myndighedstilladelser for at iværksætte projektet.

Projektet skulle VVM-screenes, paragraf-3 godkendes efter Naturbeskyttelsesloven, og der skulle indhentes en dispensation fra en byggelinje ved et fortidsminde.

Den eneste nuværende barriere er, at de nye vådområder optager en del plads, som ellers er blevet benyttet til produktionsskov.

Rundt om de nye skovsøer vil skoven forblive nogenlunde upåvirket.