Kort om projektet

560 boliger i Andelsboligforeningen Marielyst i Gladsaxe nord for København belaster ikke længere kloakken med regnvand. I stedet siver vandet ned i regnvandsbede, lavninger og grøfter på foreningens område. Løsningen blev anlagt i 2014 og betyder, at der i dag er mindre risiko for oversvømmelser i området ved kraftige regnskyl.

Projektet lykkedes ved hjælp af dialog med beboerne, der til gengæld for en periode med meget anlægsarbejde fik mere spændende grønne områder uden at betale en krone. Anlægget er en del af en større indsats med lokal afledning af regnvand i Gladsaxe.
Status

Fire år fra idé til færdig løsning

Der gik fire år, fra Gladsaxe Kommune henvendte sig til Andelsboligforeningen Marielyst, til de grønne områder var lagt om. I 2015 var regnvand på et område på 180.000 kvadratmeter koblet fra kloakken.

Andelsboligforeningen består af 560 boliger, der ligger på en bakkeskråning. Der er hovedsageligt tale om rækkehuse med haver og grønne fællesarealer.

I dialog med beboerne er græsarealer, haver og veje ændret, så regnvand nu siver ned i regnbede, grøfter og lavninger. Vand fra vejene bliver i vinterhalvåret koblet til kloakken via en spjæld-løsning, da salt er skadeligt for både planter og grundvand.

Området fremstår efter projektet mere varieret og indbydende. Projektet har mindsket risikoen for oversvømmelser med kloakvand i området.
Baggrund

En del af en større løsning i Gladsaxe

Regnvand på et område svarende til 200 fodboldbaner er blevet frakoblet kloakken efter massive problemer med oversvømmelser med kloakvand for foden af bakken ved Gyngemosen og nedstrøms i Utterslev Mose.

Anlæggene ved Andelsboligforeningen Marielyst er en del af et større, sammenhængende projekt på bakkeskråningen fra Høje Gladsaxe ned mod Utterslev Mose.

Også på andelsboligforeningens område har der været problemer med oversvømmelse og vandskade.
Løsning

Andelsboligforening forenet om fælles løsning

Regnvand fra tage og faste belægninger siver nu i regnvandsbede, grøfter og lavninger på boligforeningens areal. Dermed sker håndteringen af alt regnvand synligt på overfladen, og ophold, leg og bevægelse er tænkt ind i projektet.

Når det regner, strømmer vandet gennem bede, grøfter og lavninger, og det er muligt at følge vandets vej gennem området. I perioder uden regn er anlæggene tørre og fremstår som grønne bede.

Alle anlæg er sået med græs og enkelte beplantet med buske og stauder. Også regnvand fra vejene nedsives i regnbede på boligforeningens matrikel.

På vejene er der anlagt bump og dermed hastighedsdæmpning, der samtidig leder vandet rette vej. I vinterperioden vil vandet fra vejene blive frakoblet regnvandsbedene på grund af indholdet af vejsalt og i stedet ledt til kloakken.

Ved kraftig regn strømmer vandet fra anlæg til anlæg og ender i en stor sø i bunden af Marielyst. Ved at lave koblede løsninger mindskes risikoen for oversvømmelser og skader på bygninger og inventar.

LAR-anlægget er dimensioneret til en 5-årshændelse og har en forventet levetid på minimum 25-30 år.
Gevinster og merværdi

Færre oversvømmelser og interessante grønne områder

Projektet sørger for, at regnvand fra et område på 180.000 kvadratmeter ikke er med til at overbelaste kloakken. Vandet siver ned lokalt i nye grønne, våde og rekreative områder omkring andelsboligforeningens 560 boliger.

Andelsboligforeningen Marielyst var tidligere præget af et traditionelt udenomsareal med hovedsageligt åbne græsplæner. I dag har beboerne fået et mere varieret og interessant område at færdes i, hvad enten man er hundelufter, motionist eller bare på vej hjem fra arbejde. Her er synlige vandløb ved regnskyl og søer tæt på boligerne med den rekreative værdi, som det medfører.

Samtidig er risikoen for oversvømmede kældre markant mindre end tidligere. Alt sammen erhvervet uden ekstraudgifter for beboerne på grund af finansieringsmodellen.
Finansiering

Projektet muligt uden ekstra udgifter for beboere

Projektet kostede i alt 18,2 millioner kroner. Forsyningsselskabet Nordvand finansierede ændringer af vejanlæg.

Anlæg af regnbede, grøfter og lavninger er finansieret gennem tilbagebetalingen af tilslutningsbidraget fra Nordvand på 10,2 millioner kroner for Andelsboligforeningen Marielyst.

Boligforeningen betaler for driften af de grønne områder.
Proces og interessenter

Beboerdemokrati tager tid

I 2011 henvendte Gladsaxe Kommune sig til Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening med ønsket om at separere regnvandet fra kloakkerne i store dele af kommunen over en årrække. Fire år efter var projektet en realitet.

Der gik halvandet år fra henvendelsen, til boligforeningens demokratiske proces var afsluttet med en beslutning om ja til projektet. De første undersøgelser af potentialet for nedsivning blev finansieret af boligforeningen og forsyningsselskabet Nordvand i fællesskab.14 beboere deltog i følgegruppe særligt i idéfasen. Da projektet blev mere teknisk, var fire-fem beboere tæt involveret. Rådgivningsvirksomheden Orbicon udarbejdede rammer, som beboerne kunne tage beslutninger indenfor. Andelsboligforening og forsyningsselskab gjorde sig undervejs umage med åben dialog med beboerne.

Projektet lykkedes ved hjælp af tæt dialog mellem aktørerne og god tid til dialog og en klar strategi for kommunikationen.

Driftschef Dennis Schultz fra Marielyst opsummerer ’opskriften’ på succes for et LAR-projekt i en boligafdeling sådan her på hjemmesiden Klikovand.dk:

- Begynd med en teambuilding-workshop, hvor holdet lærer hinanden at kende og får gode aftaler for samarbejdet på plads.

- Brug tid og energi på kommunikationen med beboerne og andre interessenter… begynd hele projektet med at udarbejde en kommunikationsstrategi, så kommunikationen bliver mere målrettet, præcis og synlig for alle i projektet. Kommunikation skal tages meget alvorligt i denne slags projekter, og det er vigtigt hele tiden at lytte til beboerne.
Barrierer

Modstand mod forandring

Nogle beboere har været generet af, at deres haver er blevet mindre, eller at der er fældet træer, som de holdt af at se på.

For at sikre en åben og konstruktiv proces indledtes projektet med, at de centrale parter holdt en workshop om den forestående proces. Ejendomsmesteren i andelsboligforeningen, forsyningsselskabet Nordvand, rådgivningsvirksomheden Orbicon og entreprenør P. Malmos A/S deltog. Modstand mod projektet opstod, når beboere var kede af at få en lidt mindre have eller at miste udsigt til træer, fortæller driftschef Dennis Schultz til Klikovand.dk. Derfor var det vigtigt, at de centrale aktører var enige om en kommunikationsstrategi, der blandt andet gik ud på at lytte til beboerne og inddrage dem i beslutninger.