Andelsboliger i Valby klarer eget regnvand

Efter en periode på tre år fra projektering til afslutning på anlægsarbejdet udleder andelsboligforeningen på Vilhelm Thomsens Allé i Valby ikke længere regnvand til kloaksystemet.

Foreningen har taget en vifte af LAR-løsninger i anvendelse: Nedgravede regnvandskassetter og faskiner, render, regnbede, grønne tage samt permeable belægninger. Regnvandet nedsives eller opsamles i nedgravede tanke, hvorfra det kan pumpes op og udnyttes til havevanding.

Ved flere episoder med voldsomme regnskyl i København var vandmængderne større end det, som kloaksystemet ved andelsboligforeningen på Vilhelm Thomsens Allé i Valby kunne klare.

Ud over de ubehagelige oplevelser med oversvømmede kældre, oplevede foreningen problemer med rotter. Det førte til, at foreningens bestyrelse begyndte at interessere sig for, dels hvad det ville koste at renovere kloaksystemet, dels hvilke andre løsninger man kunne tage i anvendelse.

Andelsboligforeningen nåede frem til, at ingen enkelt løsning kunne sikre 100 procent afkobling af regnvandet. I stedet har man valgt en kombination af en række kendte LAR-teknologier.

Løsningerne omfatter vandrender, regnbede, forbundne faskiner samt grønne tage på cykelskure og skralderum. Desuden er der etableret opbyggede muld-arealer og gennemsivelige bærelag og belægninger.

I alt er der nedgravet 2.200 regnvandskassetter, som især er vigtige i forbindelse med skybrud. Desuden bidrager de grønne tage, regnbede og render til at håndtere vandet ved store regnskyl.

Fra tagene, bedene og renderne fordamper en del af vandet, så man sparer at nedsive det.

- Foreningens friarealer står nu som et godt eksempel på, hvordan beboelsesområder kan ruste sig til en fremtid med kraftigere nedbør, siger landskabsarkitekt Niels Lützen, som har rådgivet foreningen.

Anlæggene er designet til at kunne klare en 100-årshændelse.

Den helt store gevinst ved projektet er, at andelsboligforeningen forebygger oversvømmelser og problemer med rotter.

- Vi er nået frem til en samlet løsning, hvor der er 100 procent afkobling af regnvandet. Kassetterne, der ligger under jorden, er dimensioneret til en 10-årshændelse, men med de andre løsninger, der er etableret i anlægget, nærmer vi os at være forberedte på en 100-årshændelse, siger landskabsarkitekt Niels Lützen.

Samtidig bidrager foreningen til at skåne det kommunale kloaksystem og er dermed med til at klimatilpasse København. Niels Lützen tilføjer:
- Andelsboligforeningen er blevet det nye udflugtssted for arkitekter, ingeniører, politikere og andre med interesse for LAR-systemer. På den måde kan den viden, som projektet har skabt, komme til gavn for andre. Projektet bidrager med nyttige oplysninger til resten af samfundet.

Endelig er det en vigtig sidegevinst, at det opsamlede regnvand kan gøre nytte. Vandet fra tagene opsamles i fire nedgravede tanke. Fra tankene kan beboerne pumpe vandet op og udnytte det til havevanding.

De mange LAR-løsninger hos foreningen på Vilhelm Thomsens Allé har krævet betydelige investeringer. Derfor krævede projektet, at HOFOR (tidligere Københavns Energi) ydede refusion i forbindelse med, at foreningen ikke længere skulle udlede regnvand til kloakken.

Tilsagnet om en refusion på 3 millioner kroner kom i forlængelse af HOFORs nedsivningstilladelse til foreningen.

- Beløbet var en forudsætning for at gennemføre projektet, siger Astrid Cermak, næstformand i andelsboligforeningen.

- Vi vidste fra starten, at der ville blive behov for at investere i ejendommen, så vi har arbejdet på at opbygge en solid økonomi. I stedet for at sætte priserne på andelene op har vi brugt friværdien på at konsolidere os. Samtidig blev boligafgiften sat 10 pct. op året inden renoveringen i stedet for de normale 2-3 pct. Den beslutning var ikke voldsomt populær, da der er mange pensionister og enlige, som ikke har meget at gøre godt med i forvejen, blandt andelshaverne.

Projektet kostede i alt 9,6 millioner plus moms. Levetiden på anlægget vurderes til 30 år, og driftsudgifterne til reparation af regnbede, mv. ligger formentlig på maksimalt 10 procent af årsværket på en ansat. Hertil kommer eventuelle reparationer af brønde.

Da kloakken brød sammen, og andelsboligforeningen begyndte at få problemer med rotter, gik bestyrelsen i gang med at sammenligne forskellige løsninger.

Skulle man nøjes med at udbedre skaderne eller vælge en mere omfattende og langtidsholdbar renovering, hvor regnvandet blev ledt uden om kloaksystemet?

- Ideen om at afkoble vandet fra kloakken vandt ikke umiddelbart gehør hos alle andelshavere, da det var en del dyrere end blot at gøre det mest nødvendige, husker Astrid Cermak, der i dag er næstformand i foreningen.

- Men efter en del diskussioner, kontakter til Byøkologisk Netværk på Vesterbro og en studietur til Sverige fik bestyrelsen mandat af generalforsamlingen til at gå efter den store løsning.

Foreningen har haft landskabsarkitekt Niels Lützen tilknyttet som rådgiver.

- Det er vigtigt at alliere sig med en fast rådgiver fra starten, understreger Astrid Cermak og fortsætter

- Man skal tænke på, at der kan ske udskiftninger i en andelsboligforenings bestyrelse. Vores projekt tog i alt fem år at gennemføre, så vi har haft store glæde af at have en rådgiver, der kender projektet til bunds og kan sikre kontinuitet, så projektet skrider frem, selvom der kommer nye folk til.

I forbindelse med projektet er indhentet byggetilladelse og nedsivningstilladelse.

Det kræver tålmodighed og vilje til at gå på kompromis, når man skal gennemføre vidtgående klimatilpasning, understreger Astrid Cermak fra andelsboligforeningens bestyrelse:

- En ting er, hvad man godt kunne tænke sig at få lavet, noget andet er, hvad det koster. Vi havde for eksempel en ide om at genbruge det opsamlede regnvand i vores fælles vaskeri. Men desværre viste det sig at være for dyrt, så vi måtte skrotte ideen.

En anden udfordring har været at sikre sokler og bygninger mod at blive skadet af det nedsivende regnvand og pres fra grundvandet. Derfor blev der lagt omfangsdræn, og soklerne blev isoleret.

Endelig har der vist sig en række praktiske opgaver. En af dem er behovet for at finde nye måder at rydde sne og gruse gangarealerne, så de permeable belægninger ikke lider skade.

På samme vis som med fortove kan renderne på terræn fryse til is om vinteren og derved skabe problemer med glatte belægninger. Dette løses ved brug af en smule salt i ekstreme tø/fryse situationer.