Rapporten giver et overblik over tidligere og formodede fremtidige klimaændringer og deres konsekvenser
Den nye rapport fra European Environment Agency (EEA) er udviklet i samarbejde med Copernicus Climate Change Service (C3S) og er målrettet politikere og eksperter, der arbejder med klimarisikovurdering, –tilpasning og -planlægning. Rapporten giver både generelle informationer samt regionale detaljer som for eksempel en indsigt i, hvordan økosystemer og den økonomiske sektor forventes påvirket.
Overordnet er der genklang mellem den nye rapport fra EEA og den seneste rapport fra IPCC. Europa vil se stigende temperaturer og varme ekstremer, og især i Norden kan vi forvente mere årlig nedbør og voldsommere regnskyl.
Kilde: European Environment Agency