Del artikel Print
Ny rapport fra FN's klimapanel: havet og temperaturen stiger hurtigere end forventet

Ny rapport fra FN's klimapanel: havet og temperaturen stiger hurtigere end forventet

Efter 3 års omfattende arbejde har FN’s klimapanel (IPCC) udgivet en statusrapport om klimaets tilstand.

Del I af IPCC's sjette hovedrapport er udarbejdet af 234 forfattere, som har været med til at sikre kvaliteten af statusrapportens videnskabelige indhold. Som Danmarks kontaktpunkt har DMI været tæt involveret i arbejdet. 

 

Udover den 3000 sider lange baggrundsrapport er der udarbejdet et Summary for Policymakers på ca. 30 sider. Rapportens vigtigste budskaber er fremhævet nedenfor:

 

  • Det er utvetydigt, at menneskelig påvirkning har forårsaget opvarmning i atmosfæren, oceanerne og landjorden. Der er sket udbredte og hastige forandringer i atmosfæren, verdenshavene, kryosfæren og biosfæren.
  • Hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850. Den globale overfladetemperatur var 1,09 °C højere i 2011-2020 end i 1850-1900.
  • I 2019 var atmosfærens indhold af CO2, metan og lattergas højere end nogensinde de sidste 800.000 år, og den nuværende CO2-koncentration har ikke været oplevet i mindst 2 millioner år.
  • Den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil i hvert fald midten af århundredet i alle udledningsscenarierne. Den globale opvarmning vil overstige 1,5 °C og 2 °C i løbet af det 21. århundrede, medmindre der sker store reduktioner i CO2- og andre drivhusgasudledninger i de kommende årtier.
  • Ved enhver forøgelse af den globale opvarmning vil ændringerne i ekstremer blive fortsat større. Der vil være en øget forekomst af hidtil usete ekstreme vejrhændelser i takt med den globale opvarmning, selv hvis den begrænses til 1,5 °C. De forventede ændringer i hyppighed er større for mere ekstreme vejrhændelser.
  • Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.
  • Hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser vil stige i det 21. århundrede, så en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede ved over halvdelen af de steder, hvor der observeres vandstand. 
  • Der er konsekvenser af global opvarmning, der har lav sandsynlighed for at ske, men som ikke kan udelades i en risikovurdering. Der bør eksempelvis tages højde for kollaps af iskapperne ved polerne, pludselige ændringer i havcirkulationen, visse sammenfaldne vejrekstremer og en langt større opvarmning end forventet.
  • Hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses, at der opnås en CO2-nettoudledning på nul samtidigt med markante reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser.

 

Kilde: DMI