Parken på Vesterbro i København har fået en ny funktion, men det er ikke på bekostning af sine kulturhistoriske og rekreative værdier.
Enghaveparken blev i 1928 opført i en nyklassicistisk stil hvor symmetri, akser og alléer inddelte parken i rum og funktion. Med fornyelsen der har fundet sted fra 2014 er disse arkitektoniske værdier dog ikke gået tabt, selvom at det var skybrudsplanen der blev den finansielle chance for parkens fornyelse.
De rum der udgør parken i dag er bibliotekshaven, springvandshaven, legepladsen, scenepladsen, rosenhaven, multibanen og søen. Hvoraf de tre sidste er sænket under terræn i tilfælde af voldsom nedbør. Ved sådan et tilfælde ledes også vand fra de omkringliggende gader ind i parken via rør og render, og de tre sænkede områder vil kunne rumme 8100 m3 vand, hvilket der i skybrudsplanen er beskrevet som en 10-årshændelse.
Skulle en 100-årshændelse finde sted er hele parken forsikret med et betondige der står op til én meter højt på parkens østside, hvor terrænet er lavest. Med dette dige vil parken i sin helhed kunne rumme de i alt 22.600 m3, og beskytte de omkringliggende nabolag fra oversvømmelser.
Arkitekterne bag parkens fornyelse er firmaet Tredje Natur, og udover at skybrudssikre en stor del af Vesterbro har de også installeret Enghaveparken med den første lovlige rekreative anvendelse af regnvand i København i nyere tid. En del af nedbøren der tilløber parken kommer fra Carlsberg Byen, her ledes tagvandet ned i et 2000 m3 rør under rosenhaven. Vandet gennemgår en trefaset rensning med bl.a. UV-lys og sandfilter, hvorefter det bruges rundt omkring i parken til springvand, vanding og gadespuling, samt en stander hvor vandet kan tappes.
En udførlig gennemgang af denne klimasikring findes i case-samlingen her på klimatilpasnings.dk
Kilde: Grønt Miljø