Del artikel Print
Nakskov får ny måler – skal advare mod oversvømmelser

Nakskov får ny måler – skal advare mod oversvømmelser

Nakskov er særligt i risiko

Nakskov er udpeget som et risikoområde for oversvømmelser. Fra i dag af bliver det dog nemmere at følge vandstigninger i havnen og samtidig udsende advarsler.


Lolland Kommune har nemlig investeret i en vandstandsmåler på Sydhavnen. Det fortæller Gert Mortensen (S), der er formand i Teknisk Udvalg, og som politisk har været med til at stemme beslutningen igennem.

 

- Det betyder en øget sikkerhed for vores borgere. Vi er jo et af de risikoområder, som Kystdirektoratet har udvalgt, hvor Nakskov Havn er et af stederne, og så er Sydkysten tilføjet i 2019, siger Gert Mortensen og tilføjer:

 

- Det vil sige, at vi skal være i stand til at stoppe, hvis der er en stormflod på vej. Det kan vi så gøre med denne vandstandsmåler.

 

Vandstandsmåleren kan varsle om forhøjede vandstande op til 48 timer før, det sker. Håbet blandt politikerne er, at dens varsler kan gøre folk mere trygge i fremtiden, forklarer Gert Mortensen (S).

 

- Folk kan nå at foretage sikringer af ting. Det gælder både erhverv, borgere og forretninger, som nogle gange har været oversvømmet - senest i 2006. Og kan de nå at fjerne bohave, inventar, frysere og så videre, så er det en sikring, siger Gert Mortensen.

 

Kilde: TV Øst