Del RSS RSS Print
Rørcenterdage 2015 med Teknologisk Institut

Rørcenterdage 2015 med Teknologisk Institut

10-06-2015
Den 10. og 11. juni 2015 afholder Teknologisk Institut specialmessen 'Rørcenterdage' for vand- og afløbsteknik. Arrangementet fungerer som mødested for fagfolk i vand- og afløbsbranchen.

Rørcenterdagene 2015 omfatter konferencer og en udstilling, der tilsammen giver en omfattende præsentation af udstyr, materialer og erfaringer vedrørende nyanlæg og renovering af afløbsledninger.


De faglige konferencer vil omhandle aktuelle afløbstekniske problemstillinger, herunder klimatilpasning og håndtering af store regnskyl.


Det er 14. gang Rørcenterdagene bliver afholdt, og der er altid stor opbakning fra både kommuner, entreprenører og producenter. Arrangementet blev afholdt første gang i 1985 og har siden udviklet sig til at blive mødestedet for fagfolk i vand- og afløbsbranchen.


Rørcenterdagene 2015 afholdes den 10. og 11. juni 2015, på Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup.


Udstillingen er gratis, og der er åbent begge dage fra kl. 10.00 – 16.00.