Del RSS RSS Print
Dansk Kystkonference 2009

Dansk Kystkonference 2009

21-09-2009
Hvordan tilpasser vi de danske kyster og havne til fremtidens klimaændringer?

 

Der venter store udfordringer langs de danske kyster i fremtiden, hvor klimaændringerne vil forøge presset på kyster og havne.

Vi vil opleve højere vandstande, flere og mere ekstreme storme og øget nedbør, som vil føre til øget erosion og hyppigere oversvømmelser af lavtliggende områder.

Samtidig stiger presset fra den anden side i kystzonen, hvor der bl.a. bygges nye boliger langs kyster og på nedlagte havnearealer.

Konsekvenserne for kyster og havne af ændrede klimaforhold er i stigende omfang blevet et vigtigt emne i offentlige debatter og fagtekniske diskussioner.

Mange søger svar
Hvor alvorlige er fremtidens klimaændringer for de danske kyster? Har vi de værktøjer og den viden, som skal til for at klimatilpasse på de rigtige måder på de rigtige tidspunkter?

Udfordringerne er store og spørgsmålene mange. Kystdirektoratet inviterer derfor til en todages konference, Dansk Kystkonference (DKK), for fagfolk under overskriften:

Hvordan tilpasser vi de danske kyster og havne til fremtidens klimaændringer?

Konferencen afholdes den 21. og 22. september 2009 på Comwell Klarskovgaard ved Korsør, midt i uspoleret natur og med en skøn udsigt til Storebælt.

Korsør er også valgt, fordi byen og området byder på en del udfordringer, når det gælder om at tackle fremtidige klimaændringer.

Konferencen arrangeres af Kystdirektoratet i samarbejde med Slagelse Kommune, Dansk Vandbygningsteknisk Selskab, PIANC, DANCORE, Kommunalteknisk Chefforening og Danske Havne.

Se indlæggene fra konferencen ved at følge linket til højre.