Del RSS RSS Print

Kursus: klimatilpasning af veje

08-09-2010
Vejsektorens Efteruddannelse afholder et to-dags kursus i Fredericia om 'Miljø- og klimatilpasning af vejafvanding'.

 

Udbytte af kurset
Du får en grundlæggende viden om afvanding af vejen. Herudover vil du blive orienteret om, hvilken indflydelse vand i vejkonstruktionen har på vejens bæreevne. Du vil blive undervist i lovgivningen inden for miljøområdet, blandt andet miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven samt vandrammedirektivet og fremtidens udlederkrav som følge af vandrammedirektivet.

Det lærer du

  • Formål med vejafvanding
  • Nedbør og afstrømning i det åbne land og fra befæstede arealer samt udledning af vejvand til vandmiljøet
  • Detailprojektering af vejens afvanding og dræning
  • Klimatilpasning af vejens afvanding
  • Vand i veje, indflydelse på bæreevne
  • Udlederkrav og nedsivning
  • Lovgivning og vandrammedirektivet
  • Vejafvanding og vandmiljø samt okker
  • Orientering om edb-systemet VejVand

 
Sådan er kurset

Kurset er baseret på forelæsninger om de enkelte emner med efterfølgende diskussioner. Endvidere er der to gruppeopgaver.

Deltagere
Kurset henvender sig til teknikere, der har brug for at kunne projektere vejafvanding, og andre, der ønsker at have en grundlæggende viden om vejafvanding og udledning, herunder lovgivningsforhold.

Undervisere
Kursusleder er Civilingeniør Ulrik Mørch Jensen, Vejdirektoratet. Øvrig underviser er Cand. scient i biologi Niels Krogh Kristensen, Vejdirektoratet.