Del RSS RSS Print
Kursus om dimensionering af regnvandsanlæg

Kursus om dimensionering af regnvandsanlæg

19-05-2014
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet tilbyder et to-dages kursus på Skovskolen i Nødebo den 19. og 20. maj 2014.

I en tid med øget fokus på klimatilpasningsplaner og projektering af regnvandsanlæg dykker kurset ned i det tekniske perspektiv og ser på, hvordan vi dimensionerer vores regnvandsanlæg korrekt og hvilke parametre, der spiller ind. Deltagerne vil få basalt kendskab til nedbørsstatistik, afløbskoefficienter og jordens hydrauliske ledningsevne samt blive introduceret til forskellige dimensioneringsværktøjer og igennem øvelser arbejde med dimensionering af regnbed, faskine, grøft/wadi, permeabel belægning, kanaler og vand i bevægelse.

 

Kurset koster 5600 kroner inklusive overnatning og aftensmad. Uden overnatning er prisen 5150 kroner.

 

Tilmeldingsfristen er den 12. maj 2014.