Del RSS RSS Print
Kom til workshop om beredskab

Kom til workshop om beredskab

04-11-2013
Hvilke teknologier til klimatilpasning findes der? Hvilke erfaringer har andre gjort sig med dem? Og hvilke nye og spændende teknologier er lige på trapperne?

Denne workshop adresserer løsninger og teknologier til beredskab i forbindelse med stormfloder, skybrud og koblede regnhændelser, der forårsager oversvømmelser i Danmark. Teknologier og løsninger der kan bringes i spil, når kapaciteten i vores afløbssystemer og bassiner er udnyttet. Workshoppen er den tredje og sidste henover efteråret 2013 om teknologier og løsninger til klimatilpasning. Til dato har der været afholdt workshops om teknologier til "Hverdagsregn og skybrud" og om teknologier til "Havspejlsstigninger".

 

Formålet med denne workshop er at samle konkrete erfaringer, nye behov og ideer og forslag til inspirationscases, som skal præsenteres på portalens faneblad, når vi går i luften i slutningen af 2013. Deltagerne er en god blanding af teknologileverandører, rådgivere, offentlige aktører og forskere, så der er god mulighed for dialog og udveksling af erfaringer og gode råd.

 

Workshoppen afholdes den 4. november fra kl. 10-14 på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup. Program for workshoppen kan findes under links til højre.

 

Du kan tilmelde dig workshoppen ved at sende en mail til Mads Leerbech Jensen på ml@danskmiljoteknologi.dk. Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet. Der er plads til én deltager pr. institution.