Del RSS RSS Print
Klimaspring – fra viden til vækst

Klimaspring – fra viden til vækst

06-02-2013
Realdania har afsat 60 millioner kroner til et projekt, som skal hjælpe danske virksomheder med at udvikle klimatilpasnings-produkter i tætte byområder. I den forbindelse afholdes et kick-off arrangement den 6. februar 2013

Det første spadestik til udvikling af nye innovative løsninger tages den 6. februar 2013 kl. 15-18, hvor Realdania inviterer til KICK- OFF på Klimaspring-kampagnen.

 

Realdanias direktør Hans Peter Svendler vil indlede med at fortælle, hvorfor klimatilpasning er vigtig for Realdania og for samfundet. Eftermiddagens hovedtaler er forfatter og journalist Tracey Metz, der vil give en visuel indføring i brug af vand i byer og på land internationalt med særligt fokus på Holland. Derudover vil du få indsigt i de spirende markedsmuligheder, der er inden for klimatilpasning, ligesom du vil møde sekretariatet bag Klimaspring og få mulighed for at netværke med potentielle samarbejdspartnere.

 

De faglige indslag perspektiveres med lyd fra Rumpistol, Madeleines Madlaboratorium, der vil servere forfriskninger i tråd med dagens fokus Vand møder by samt skuespiller Morten Burian, der læser op om handling over for forandring.

 

Arrangementet finder sted hos Madeleines Madlaboratorium, Refshalevej 163A, 1432 København K.

 

Kilde: Klimaspring.dk