Del RSS RSS Print

Debatdag om klimatilpasning

30-09-2010
Fagforeningen JA afholder d. 30 september en debatdag om klimatilpasning med udgangspunkt i en studietur til Lolland

 

Med udgangspunkt i en studietur til Lolland afholdes en debatdag, hvor der bliver mulighed for at se nogle af de spektakulære klimaprojekter, som testes i fuldskala på Lolland. Et af de åbne spørgsmål er, om den nuværende lovgivning er forberedt på de igangværende klimaændringer?

Brug en dag på at blive inspireret, og deltag i debatten om fagenes ansvar for fremtidens klimatilpasning hvor vi får mulighed for, at se forskellige bud på hvordan vi tackler fremtidens klimaændringer, og hvilken betydning det har for den nuværende lovgivning.

På studieturen vil man komme til Kappel for at se hvor de hidtil største vindmøller skal testes - derefter til Vestenskov for at besøge verdens første brintby og høre om perspektiverne ved at kunne udnytte vindenergien optimalt. Til sidst køres til Lollands nordvestlige hjørne for at besøge Onsevig Klimapark, der åbnede i april 2009.

Debatdagen koster 400 kr. for alle faggrupper indenfor JA. Tilmeldning sker på JA's hjemmeside.