Del RSS RSS Print
COP15 - ned på kysterne

COP15 - ned på kysterne

16-12-2009
Hvad betyder det for vores kystområder hvad politikerne fra alverdens lande beslutter sig for på COP15 i Bellacentret?

 

Bliver vi oversvømmet? Skyller stranden væk? Hvem har ansvaret? Hvordan håndterer vi fremtidens klimaændringer?

Det har vi et bud på, som alle inviteres til at høre om:

 

Den 16. december 2009 klokken 15, 17 eller 19.
i
Energistyrelsens kantine
Amaliegade 44, København K

 

Du vil opleve en fremtidsrejse til år 2059, hvor du møder kystzoneplanlægger Maria Helledie. Hun ser på sin egne klimaudfordringer og hendes fars tilbage i år 2009.

Med udgangspunkt i 2009 vil vi komme med vores bud på fremtidens klima langs Danmarks kyster, og hvad det vil betyde. Forsvinder der land? Kommer der flere oversvømmelser?

Regeringen har en strategi for, hvordan vi skal tilpasse os fremtidens klima. Hvad siger den? Du vil blive guided igennem det nationale centrum for klimatilpasning på www.klimatilpasning.dk. Her kan du selv gå på opdagelse i fremtidens klima, og følge den klimatilpasning som sker nu og i fremtiden.

Forskere vil fortælle om det helt nye projekt COADAPT, hvor fremtidens klimatilpasningsværktøjer bliver udviklet. Med værktøjerne kan man kortlægge, hvor der vil ske erosion i Danmark. Og man kan beregne, hvor der kan ske oversvømmelser i fremtiden, og hvor langt vandet vil nå ind i land.

Deltagelse er gratis. Tilmelding sker til LOADEMAIL[klimatilpasning]DOMAIN[ens.dk]. Husk at skrive i mailen om du kommer kl. 15, 17 eller 19.

Vi ses!

Energistyrelsen, Geografisk Institut, Dansk Hydraulisk Institut og Kystdirektoratet.

Alle oplæg fra mødet kan ses ved at følge linket til højre.