Over de kommende fem til otte år bliver et nyt Odense Universitetshospital bygget med Syddansk Universitet samtidig med, at der anlægges en ny forskerpark i området. Odense Kommune har udarbejdet Den Grønne Blå Rekreative Plan for Campusområdet, der både tager højde for miljø og vand, herunder tilpasning til klimaforandringer. Med hensyn til regnvand er det visionen, at området skal give et bidrag på nul til kloakken.

"Alt andet lige er det naturligvis nemmere at håndtere regnvandet i et nybygget område i forhold til et eksisterende område, hvor man er begrænset af den måde kloaksystemet er indrettet på i forvejen," siger kontorchef Charlotte Moosdorf, Miljø- og Teknikforvaltningen, Odense Kommune.

"Vores tanke var, at vi både kunne opnå de bedste løsninger og de laveste omkostninger ved at indarbejde hensynet til vandafledning tidligt i processen. Heldigvis lykkedes det at få planen klar, inden udbudsmaterialet blev sendt ud. Dermed vidste de bydende virksomheder, hvad vi ønskede."

Illustrationen viser profilen af Killerup Rende, der bliver central for, hvordan regnvand håndteres i det nybyggede område. Øverst ser man den nuværende profil - renden er i dag dyb med stejle brinker. Nederst ser man den fremtidige profil, hvor renden får mindre dybde og samtidig fladere brinker. Resultatet vil blive, at der dannes nye, vådområder i nærheden af renden. Disse vådområder vil fungere som buffer for udsvingene i regnmængden. Desuden vil områderne få en rekreativ værdi. 

Detaljerne op til rådgivende ingeniører 

Arbejdet med den grønne/blå plan har krævet et meget omfattende samarbejde mellem en række afdelinger i Odense Kommune. Odense Kommunes Byplankontor har haft projektledelsen, mens især afdelingerne for miljø og teknik samt veje har medvirket. Desuden har der været et omfattende samarbejde mellem kommunen og bygherren - det vil sige Det Nye Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet og Freja Ejendomme.

Planen ligger på et mellemtrin mellem kommuneplanen og lokalplanen. Den er ikke juridisk bindende. Planen anviser ikke de præcise tekniske løsninger, men en række visioner. Med hensyn til regnvand siger planen, at alt skal håndteres inden for området, som derved samlet skal give et bidrag på nul til kloakken.

                     
"Vi har fået stor ros fra det rådgivende ingeniørfirma EKJ, der står for vandplanlægningen i det vindende konsortium, for, at vi ikke har dikteret de præcise tekniske løsninger, men holdt os til at udstikke de overordnede visioner," siger Charlotte Moosdorf.

Et medarbejderdrevet projekt 
Arbejdet med planen har krævet, at kommunens afdelinger har arbejdet væsentligt mere sammen, end de normalt gør. Desuden har der været en meget høj grad af medarbejderinvolvering.

                     
"På chefniveau har vi ikke den faglige detaljeindsigt, som er nødvendig. Derfor har det i meget høj grad været et medarbejderdrevet projekt," siger Charlotte Moosdorf, som samtidig understreger, at der har været modstridende interesser under vejs:

                     
"Man skal passe på med at insistere på at få sin egen faglighed sat igennem. Vi kan ikke alle sammen få vores vilje."

Samtidig har der ligget en udfordring i at sikre dialogen med omgivelserne.

"Først og fremmest interesserer bygherren sig naturligvis for, om planen vil betyde, at byggeriet bliver fordyret. Det håber jeg ikke vil blive tilfældet, netop fordi vi har taget hånd om problematikken meget tidligt. Alligevel skal vi nok blive dygtigere i kommunen til at have fornemmelse for, hvad tingene koster, så vi ikke skaber unødig nervøsitet hos bygherren undervejs."

Bånd gennem landskabet  

Derfor er Charlotte Moosdorf også forberedt på, at der måske kan blive udledt en smule regnvand til kloak, når byggeriet står færdigt:

                     
"Vi skal ikke være så rigide, at vi lader bygherren i stikken. Recipienten er dog et Natura 2000 område, så der må ikke gennemføres løsninger, der kan være til skade for miljøet."

                     
Som udgangspunkt skulle det imidlertid ikke fordyre projektet, at man tager højde for tilpasning til klimaforandringer, mener kontorchefen:

                     
"Selve de tekniske løsninger er trods alt ikke raketvidenskab, og der findes mange erfaringer især fra udlandet at trække på. Egentlig handler det mest om at tænke på en ny måde. Problematikken omkring vand adskiller sig jo fra mange andre ting ved, at den ikke holder sig inden for bestemte matrikler. Det handler om at se på det som bånd, der strækker sig gennem landskabet."

Bevoksningen på de nye vådområder skal være robust over for udsving i vandstanden. Ved lave regnmængder vil områderne være stort set tørre (øverst), mens de ved mellem regnmængder vil være præget af store og små vandpytter, mens store regnmængder vil forvandle dem midlertidigt til lavvandede søer. Til højre ser man, hvordan udstrækningen af vådområderne vil forandre sig.

Den primære omkostning ved at udarbejde den grønne/blå plan har været medarbejdernes tid i en række afdelinger i Odense Kommune. Desuden er brugt et mindre beløb til konsulentbistand fra en landskabsarkitekt. Det forventes, at medarbejderne senere sparer tid i forbindelse med myndighedsgodkendelser mv., så den samlede omkostning forbundet med planen bliver begrænset.

Det Nye Odense Universitetshospital og den nye forskerpark forventes at stå færdig i 2018.

Killerup Rende, der bliver central for, hvordan regnvand håndteres i det nybyggede område.