- Klimaudfordringen er et "vildt problem", siger Middelfarts klimachef Morten Westergaard fra podiet i den store sal i byens kulturhus, Kulturøen.

Vi skriver april, og foran ham i salen sidder samtlige ca. 60 medarbejdere fra Teknik- og miljøforvaltningen i Middelfart Kommune. De er blevet kaldt til et heldagsseminar, der handler om, hvordan kommunen bedst ruster sig til de mere ekstreme klimaforhold, vi ifølge klimaeksperterne vil komme til at opleve i fremtiden.

Når Morten Westergaard kalder klimaforandringerne for et "vildt problem", så er det for at pointere over for teknik- og miljøfolkene, at ikke bare Middelfart kommune, men alle kommunerne i Danmark har at gøre med et problem, hvis omfang det ikke er til at forudsige. Det gælder både med hensyn til hvilke konsekvenser et ændret klima vil afstedkomme, og hvor mange ressourcer kommunen skal lægge i aktiviteter på klimatilpasningsområdet.

- Vi står over for noget, som er uprøvet, og hvor det vil blive nødvendigt at trække på hinandens viden og ressourcer på tværs af faggrupperne i forvaltningen. Og så har vi behov for nogle nye værktøjer, som kan hjælpe os med at skabe et overblik, siger han til forsamlingen.

Middelfart Kommunes klimachef Morten Westergaard: "Kommunerne skal både samarbejde på tværs af faggrænser, men så sandelig også ud over geografiske grænser. Derfor er værktøjer og viden fra Videncenter for Klimatilpasning helt afgørende for danske kommuners arbejde med klimatilpasning."

Klimatilpasning kræver de rigtige investeringer

Middelfart Kommune har i flere år arbejdet målrettet for at styrke sin profil som "Den grønne vækstkommune". Eksempelvis var kommunen den første til at stille krav i lokalplanen om, at regnvand skal håndteres på grunden. De var også den første klimakommune på Fyn. Desuden gennemfører man CO2 besparende energirenoveringer i egne bygninger, og der findes et bygningsreglement for nybyggeri i energiklasse 1.

- Derfor lå det også ligefor, at vi i forbindelse med strukturreformen, hvor Middelfart Kommune, Ejby Kommune, Nørre Aaby Kommune blev lagt sammen, begyndte at interessere os for klimatilpasning, siger Morten Westergaard.

- Inden vi gik i gang med arbejdet, ville vi gerne have en udmelding fra staten om, hvilket af FN's klimascenarier, vi skal arbejde ud fra, og om der allerede fandtes nogle brugbare værktøjer, vi kunne anvende. Der kan jo være tale om betydelige investeringer, når man arbejder med klimatilpasning, så det handler meget om at ikke at være forhastet eller at gøre noget dumt, siger han.

Da klima- og energiminister Lykke Friis senere meldte ud, at kommunerne skal lægge sig op ad FN's klimascenarie A1B, kontaktede Middelfart Kommune Videncenter for Klimatilpasning, der er blevet etableret netop for at hjælpe både kommunerne, borgere og erhvervsliv med at tilpasse sig fremtidens klima. Videncentret hører til under DMI. Efter nogle møder blev det aftalt at arrangere et seminar på Kulturøen i et samarbejde mellem kommunen, Videncenter for Klimatilpasning og KL, der er en af samarbejdspartnerne bag internetportalen klimatilpasning.dk, hvor centrets værktøjer til klimatilpasning ligger offentligt tilgængelige.

DMIs direktør Peter Aakjær (tv) åbnede seminaret i Middelfart og fik senere en guided tur rundt i Middelfart af Allan Bruus, direktør for Middelfart Spildevand. Her er de i Kongebrokvarteret, Middelfarts gamle bykerne, der ofte er plaget af oversvømmede kældre efter kraftig regn.


Klimatilpasning er en ny disciplin

På selve seminardagen blev deltagerne præsenteret for flere af værktøjerne, heriblandt Klimakortet, Kystplanlæggeren og eksempler på hvordan en digital højdemodel kan bruges til at udpege områder, som kan blive oversvømmet i forbindelse med ekstremregn.

Kommunen havde også selv på forhånd afprøvet et nyt værktøj, Den lokale klimatilpasningsprofil, der giver et overblik over, hvor kommunen er særligt sårbar over for ekstreme vejrhændelser. Dertil præsenterede klimaforsker Martin Drews fra Danmarks Klimacenter de nyeste informationer om forventningerne til klimaet i Danmark frem mod 2050.

Udover at få en introduktion til videncentrets værktøjer, var det også et formål med seminaret, at finde ud af hvordan Teknik- og Miljøforvaltningens forskellige områder i fællesskab skal arbejde sammen om klimatilpasningen. Derfor var der lagt opgaver ind i programmet, hvor deltagerne fik udleveret kortudsnit over nogle af kommunens sårbare områder og blev bedt om at tænke i løsninger til klimatilpasning.

- Vi forsøger altid at arbejde helhedsorienteret i forvaltningen, så det er ikke nyt for os at arbejde sammen på tværs. Klimatilpasning er til gengæld en ny disciplin, hvor vi skal være gode til at kommunikere problemets omfang til vores politikere, så de kan træffe de rigtige beslutninger. Lige nu handler klimatilpasning meget om vand, men på lidt længere sigt kommer det også til at handle om de kraftige storme, og om hvad det er for nogle afgrøder og dyr, vi har om 50 år i kommunen, siger Morten Westergaard.

Medarbejderne i Teknik- og miljøforvaltningen fik udleveret kortudsnit over sårbare områder i kommunen. Opgaven lød: Hvordan kan forvaltningsområderne samarbejde om klimatilpasning i det pågældende område? Hvilke tværgående arbejdsgrupper skal nedsættes, og hvad skal grupperne hver især arbejde videre med?


Værktøjer er afgørende for arbejdet med klimatilpasning

Morten Westergaard mener, at Teknik- og miljøforvaltningen i Middelfart Kommune har opnået flere ting ved at afholde seminaret sammen med Videncenter for Klimatilpasning og KL.

- Vi har fået et bedre overblik over, hvad vi kan forvente os af klimaet i fremtiden, og hvad der findes af værktøjer. Samtidig bad vi hver enkelt medarbejder på seminaret om at skrive et notat med overskriften: "Hvad jeg kan gøre i mit daglige arbejde". På den måde har vi nu et konkret katalog over relevante fagkompetencer i Teknik- og miljøforvaltningen. Dertil har vores nedsatte klimatilpasningsgruppe en opgave med at forankre klimatilpasning i det daglige tværfaglige arbejde. Klimatilpasningsgruppen skal identificere og analyserede naturlige samarbejdsemner, der er mellem afdelingerne. På den baggrund skal klimatilpasningssamarbejdet sikres systematisk, siger Morten Westergaard.

På et mere overordnet strategisk niveau vil klimatilpasning også med stor sandsynlighed være et emne i den kommende planstrategi, mener Morten Westergaard.

- Her skal man tænke på, at planstrategien i Middelfart Kommune laves i samarbejde med hele trekantområdet, dvs. Vejle, Fredericia, Kolding, Billund og Middelfart kommuner. Det er en vigtig pointe, for kommunerne skal både samarbejde på tværs af faggrænser, men så sandelig også ud over geografiske grænser. I den forbindelse er det helt afgørende, at vi har de fælles arbejdsværktøjer og tilpasningsscenarier fra Staten. Derfor er værktøjer og viden fra Videncenter for Klimatilpasning helt afgørende for danske kommuners arbejde med klimatilpasning, siger Morten Westergaard.