Strålende resultater
Projektet startede tilbage i 2008 med forslag, høring og informationsmøder, og i 2009 blev omkring 50 ejendomme, med et opland på 250 ejendomme, inddraget til et samarbejde i projektet. Først blev geologien undersøgt ved infiltrationsundersøgelser, for at klargøre, hvor godt jorden i området tager imod vand. Klarlægningen af kloakforholdene trak ud, men i starten af sommeren 2009 var håndteringsforslagene ved at være på plads. 

Der blev etableret grøfter ved markerne til opsamling af det afstrømmende vand, etableret store vejfaskiner samt spulebrønde og rendestensbrønde, og der blev trukket regnvandsledninger i hundredevis af meter. Regnvandet er derved blevet adskilt fra spildevandet og skal således ikke længere igennem Tejn renseanlæg, men bliver i stedet på grundejernes egen matrikel.

Den samlede pris for projektet er løbet op i 10.000.000 kroner. Omkostningerne til omlægning på de enkelte parceller er blevet dækket af de beløb, der ifølge lov om betaling af spildevand, kan udbetales til lodsejere, hvis de udtræder af kloakforsyningen.

Projektet er blevet til i samarbejde med lodsejere på frivillig basis, og ved afslutningen af det er alle parter glade og tilfredse med de gode resultater fra projektet. Oversvømmelser er ikke længere et problem i området, ej heller den lokale forurening, der fulgte dem. Selv denne vinters ekstraordinære voldsomme afsmeltning skabte ingen oversvømmelsesproblemer.

Problematikken bag projektet,
18-01-2010

Klimaændringerne vil sandsynligvis betyde mere regn på Bornholm. Og allerede nu er fælleskloakken i det 8,26 ha store opland i Allinge overbelastet. Ca. 30 gange er der overløb ved pumpestationen ved Knudsnæs på kysten, fordi mængden af overfladevand er for stor. Det betyder, at badevandskvaliteten ved Knudsnæs er forringet, og at stranden er truet som badestrand.

Lokal afledning den bedste løsning
En separering af regn- og spildevand i kloaksystemet kræver arbejde i klippegrund, og det er uforholdsmæssigt dyrt. I stedet forslog Bornholms Forsyning, der har ansvaret for spildevand i området, at tag- og vejvand fra ca. 250 husstande skal håndteres lokalt. Det bør reducere antallet af aflastninger til Østersøen til under 2 pr. år.

Første del af projektet er et mindre område med 46 husstande og tilhørende veje. Det forventes, at 36 af husstandene skal have anlagt faskiner til tagvand med overløb til eksisterende lergrav, vandløb eller grøft langs nedlagt jernbane, mens de sidste 10 skal have anlagt større faskiner uden overløb.


Billedet viser princippet for nedsivning med faskiner. Fra taget løber vandet i en nedløbsbrønd og videre over i faskinen, hvor vandet siver ud gennem bunden.

Faskiner med overløb dimensioneres til en 2-årshændelse, mens faskiner uden overløb dimensioneres til en 10-årshændelse. Efter etableringen får lodsejerne ansvaret for anlæggene, og kan ikke fremover få deres regnvand ledt i kloakken. Til gengæld får de tilbagebetalt tilslutningsbidraget fratrukket anlægsomkostningerne, som vil være minimum 1000 kr. uanset anlæggets pris.

Fra marker, der ligger umiddelbart bagved Pilebroen, strømmer der under lange regnvejrsperioder vand nedad til Allinge og forværrer situationen. Derfor vil Bornholms Forsyning også etablere grøfter og laguner, hvor vandet kan forsinkes og ledes videre til vandløb. Placeringen af lagunerne og grøfterne vurderes ved hjælp af en digital højdemodel.


Foto fra Allinge. Fotoet er fra Projekt 19K's Idékatalog.

Processen er indledt med, at Kommunalbestyrelsen efter en offentlig høring vedtog tillægget til spildevandsplanen, som indeholdt forslaget om Pilebroen.

Jakob Post, Bornholms Regions Kommune siger om projektet:

- Vi er nødt til at tænke innovativt, og afkoblinger er uden tvivl den bedste løsning her. Med den valgte model går vi ind og hjælper borgerne over de tekniske vanskeligheder med hvordan faskinen skal etableres, og giver i forbindelse med overdragelsen vejledning om, hvordan borgerne skal passe faskinen, siger Jakob Post.

Positive afledte effekter
Når regnvandet frakobles fra fælleskloakken skal en mindre mængde vand føres til rensningsanlægget i Tejn. Det medfører en energibesparelse og en CO2-reduktion. Udledningen af næringsstoffer til vandløb og havet vil ligeledes mindskes til gavn for miljøet og badegæster. Grundejerne er i denne forbindelse blevet informeret om, at de ikke må benytte algemidler og pesticider, da dette jo fremover urenset vil udledes til grundvandet og siden havet.

Projektet i Pilebroen er udvalgt som eksempel i projektet 19K's idékatalog. 19K er et netop afsluttet projekt mellem forskere, fagfolk, kommuner og forsyningsselskaber, der forsøgte at skabe videndeling og innovation på spildevandsområdet. 19K har bl.a. resulteret i et idékatalog over forskellige projekter, der viser løsninger på kendte problemer i vandforvaltningen.