Børn leger i siluet mod solen

Fremtidens klima


Fremtidens klima bliver varmere og mere ekstremt.

Temperaturen i Danmark er steget med halvanden grad siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %, og vindforhold og vandstande har også ændret sig. Den globale gennemsnitstemperatur er de sidste 100 år steget med ca. 0,74°C.

Hovedparten af denne globale opvarmning skyldes menneskers aktiviteter. Især udslip af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas, men også fældning af skove og udslip af andre drivhusgasser. Hvor meget klimaet vil ændre sig i fremtiden, afhænger af, hvor mange drivhusgasser, vi sender ud i atmosfæren. 

Klimascenarier
FNs klimapanel har opstillet en række scenarier for fremtidens klima. Et scenarium er en beregning af den fremtidige udledning af drivhusgasser udfra en række antagelser om teknologisk udvikling, befolkningsudvikling og økonomi. DMI har kortlagt klimaændringerne i Danmark ud fra FNs scenarier.

Klimapanelet forudser, at den globale middeltemperatur i løbet af 100 år vil stige 1,1 - 2,9 ºC for det laveste scenarie og 2,4 - 6,4 ºC for det højeste.

På siderne herunder kan du

Du kan også undersøge klimaændringerne i dit lokalområde med kortene i boksen til højre. Her kan du se de forventede ændringer i temperatur, nedbør og andre klimaforhold i bestemte perioder og årstider ud fra forskellige klimascenarier.



Senest redigeret: 26-01-2012