Temperaturen i Danmark forventes at stige frem mod år 2100 med 3 - 5º C. Sådanne temperaturstigninger vil få indflydelse på mange aspekter af den menneskelige tilværelse. Med hensyn til tilpasning af den fysiske planlægning behøver temperaturstigninger af denne karakter dog ikke at resultere i større ændringer.

Der findes flere scenarier for udviklingen i det danske klima i løbet af de næste 100 år. Danmarks Miljøundersøgelser giver med baggrund i FN’s klimapanel IPCC (International Panel for Climate Change) bud på 2 scenarier for udviklingen i det danske klima. I det første scenarie forventes det, at klimaet vil svare til, hvad vi i dag kender fra det nordlige og centrale Frankrig. Hvis drivhusgasudviklingen derimod fortsætte med samme hastighed som nu, vil klimaet snarere svare til det vejrlig, som vi kender i det centrale og sydlige Frankrig, og fra bjergene i det nordlige Spanien og Italien.

I en dansk sammenhæng kan vi forvente, at klimaet bliver lidt mildere, med mere sol, varmere somre og mildere vintre, men også med mere regn om vinteren og kraftigere og oftere skybrud.

Den forventede temperaturstigning behøver ikke at resultere i de store ændringer i forhold til tilpasning af den fysiske planlægning til de nye klimatiske forhold.

Der kan dog blive behov for flere skyggefulde steder, hvor man kan søge hen på tider af dagen, hvor temperaturen føles for høj. Dette er relevant både i privat-, erhvervs- og bymæssig sammenhæng. Den svalende atriumgård, som den kendes fra den romerske arkitektur, kan tænkes at få en renæssance i en nordisk sammenhæng, i såvel privatboligen som i udformningen af nye erhvervsbygninger. Behovet for skyggefulde pladser og parker i alle typer byer vil sandsynligvis stige.

Der bliver behov for at spare på vand. Med udsigten til varmere og mere tørre somre, bliver der et større vandingsbehov. På den baggrund bliver det relevant at sikre at mest muligt af den forventede øgede mængde regn også ledes til grundvandsbassinerne via nedsivning på forskellig vis, frem for at ledet det direkte ud i havet via kloaksystemerne.

Risikoen for skovbrande kan tænkes at stige i takt med at somrene bliver tørrere. Det vil derfor være formålstjenligt allerede nu, at inddrage afstandskriterier ved byggeri af forskellig slags, for at undgå en eventuel fremtidig uheldig situation, som reelt kunne være undgået, hvis man blot år tidligere havde planlagt anderledes.

Det kan forventes at tilflytningen såvel som jobsøgningen til det nordlige Europa, herunder Danmark, vil skærpes i takt med at klimaforandringerne vil bevirke et væsentlig varmere klima i bl.a. Syd- og Østeuropa. De såkaldte ”klimademografiske bevægelser” kan have indflydelse på den fysiske planlægning på en række områder.

Det forventes ligeledes, at der vil blive væsentlige bedre vilkår for turisme i den nordlige del af Europa. I store dele af Danmark vil der således forventes forhold der for turisterhvervet karakteriseres som meget gode og derfor fordrer en udvikling heraf.

Sådanne perspektiver vil kunne øge presset på kystnære og rekreative områder og vil kunne skabe grundlag for konflikter imellem udnyttelses- og bevaringsinteresser.