Bebygget kyststrækning
Del RSS Print

Havspejlsstigninger skal tænkes ind i planlægningen af kystnære og lavtliggende områder


I den fjerde rapport fra FN’s klimapanel forudses det, at havet i danske farvande gradvist vil stige med mellem 15 og 75 cm imod slutningen af dette århundrede. Og i ekstreme stormflodssituationer forventes en øgning af den maksimale vandstand ved Vestkysten at blive på mellem 45 cm og 1, 05 m.

Når vi bygger, har det som regel en horisont af mindst 50 til 100 år. Der er derfor tale om langsigtede investeringer. Det vil sige, at det vi bygger i dag, vil kunne blive udsat for de mulige konsekvenser af klimaforandringerne, således som de beskrives i dag af klimaforskere.

Det er derfor vigtigt, at vi begynder at gøre os nogle overvejelser om, hvordan vi tilpasser os kommende forhold, både i forhold til eksisterende og fremtidigt byggeri.

Med en samlet kystlinje på ca. 7400 km i Danmark vil en del bebyggelse i nærheden heraf, kunne blive berørt af havspejlsstigningen. Men også bebyggelse i lavere beliggende områder, tæt på åer og andre indre vandløb vil kunne blive berørt, medmindre man sikrer en permanent vandstand ved slusebyggeri. En anden løsning er restaurering af vandløb, f.eks. i form af genslyngning m.v., samt naturgenoprettelse af vandløbsnære vådområder. På denne måde kan der skabes forsinkelse og oversvømmelsesmuligheder ved høje vandstande.

Hen ved 43 % af Danmarks befolkning er bosiddende i den 3 km brede kystnærhedszone. Her er ligeledes en stor del af vores industri og øvrige erhverv placeret, såvel private som offentlige. Langt hovedparten af Danmarks mere end 213.000 sommerhuse og tre fjerdedele af alle campingpladser er ligeledes placeret indenfor kystnærhedszonen.

Kort og Matrikelstyrelsen under Miljøministeriet er i gang med at færdiggøre en ny digital ”Danmarks Højdemodel”. Med højdemodellen vil det blive muligt at hæve havvandstanden visuelt og på den måde få et billede af arealer, som potentielt vil være i en risikozone. Den forventes at blive til gavn for offentlige myndigheder, men også den enkelte borger vil kunne anvende den til at finde højdekoten for udvalgte adresser. Denne service er dog endnu ikke fuldt udviklet (læs mere under eksterne links).

Film

Her kan du se kystdirektoratets film "Vejret vil have sin vilje", som viser hvor alvorlige konsekvenser klimaforandringerne kan have i fremtiden, hvis ikke vi tilpasser samfundet i tide. Filmen er ment som et debatoplæg og filmens skildringer af personer og lokaliteter er fiktive.

Borger

At sikre det eksisterende byggeri og de eksisterende tekniske installationer i forhold til stigning i havniveauet vil i de fleste tilfælde være i form af diger eller anden kystsikring. I Danmark er det den enkelte lodsejer, der har ansvaret for vedligeholdelse af diger og eventuelt byggeri af nye diger. I praksis er det almindeligt, at grundejere har sluttet sig sammen i digelag, som i fællesskab står for digebyggeri og vedligeholdelse.

Staten overvejer at øge den nuværende sokkelhøjde med 0,7 meter for at tage højde for fremtidige vandstandsstigninger (læs mere under eksterne links).

Erhverv

Som bygherrer vil det være formålstjenligt allerede nu at tage et fremtidigt højere havniveau i betragtning, frem for at bygge med henblik på at skulle sikre arealer ved digebyggeri.

Kommuner

Blandt alle 98 kommuner har 76 kommuner kystlinje af varieret længde. Det betyder, at der er mange kommuner med den samme problemstilling, hvilket kan skabe en god basis for erfaringsudveksling.

Den første opgave for kommunerne vil være, at få et overblik over hvilke arealer der ligger i en potentiel risikozone. Det gælder for såvel eksisterende bebyggede arealer, som for arealer udlagt til brug for fremtidige byzoner, sommerhusområder og arealer til ferie og fritid. Denne registrering og vurdering af risikozoner skal ligeledes gennemføres som en del af implementeringen af EU’ oversvømmelsesdirektiv.

En revision af plangrundlaget kan være nødvendig af hensyn til den langsigtede samfundsudvikling.

Hvad kan kommunerne gøre i dag?
I den gældende planlov er der allerede taget højde for, at der skal tages særlige hensyn i kystnærhedszonen.

  • Der kan således kun i ganske særlige tilfælde, bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg, planlægges for anlæg på land, som forudsætter særlig kystbeskyttelse (§ 5 b, stk. 1 pkt 2).
  • Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder bl.a. den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder (§ 11 e, stk. 1 nr. 7). Redegørelsen skal på kortbilag vise eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse (§ 11 e, stk. 2).
  • I forbindelse med lokalplanlægningen kan kommunerne forholde sig til et stigende havniveau ved bl.a. at optage bestemmelser om bebyggelsesplacering på grunde, herunder den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres (§ 15, stk. 2, nr. 6), ligesom de kan optage bestemmelser om friholdelse af områder for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for eksempelvis oversvømmelse (§ 15, stk. 2, nr. 15).

En række kommuner med og uden adgang til kysten har allerede i deres kommuneplanstrategier gjort sig overvejelser over forskellige tiltag i forhold til klimatilpasning (se evt. Plan09).

Eksempelvis arbejder Lolland kommune med en klimatilpasningsplan, der lægger op til differentierede beskyttelsestiltag indenfor tre områder (læs mere under eksterne links)


Senest redigeret: 10-01-2012

Kontakt

Naturstyrelsen
Tværgående planlægning
Tlf. 72 54 30 00

Task Force for Klimatilpasning    Miljøministeriet    Naturstyrelsen    Haraldsgade 53   2100 København Ø   Tlf. 72543000
e-post: klimatilpasning@nst.dk