Assessing Climate Change Impacts, Sea level Rise and Storm Surge Risk in Port Cities: A Case Study on Copenhagen (Pdf)OECD vurderer konsekvenserne for Storkøbenhavn af klimaforandringerne og sammenligner omkostningerne ved ikke at gøre noget med udgifterne til øget kystbeskyttelse mv. Studiet, som er finansieret af det danske Klima- og Energiministerium.
Ekonomiska verktyg som beslutsstöd i klimatanpassningsarbetet: en metodöversikt (Pdf)Denne rapport præcenterer de almindelige økonomiske beslutningsmodeller cost-benefit analyse (CBA), cost-effect analyse (CEA) og multikritera-analyse(MCA), for at lette beslutingsprocessen, når der skal tages beslutninger om klimatilpasning.
Economic Aspects of Adaptation to Climate Change
Costs, Benefits and Policy Instruments
OECD 2008
Summary kan frit downloades, men hele rapporten koster penge.
Rapporten giver en vurdering af tilpasningsomkostninger og gevinster i klimafølsomme nøglesektorer samt på nationalt og globalt niveau. Rapporten beskæftiger sig også med potentiale og begrænsninger for økonomiske og andre instrumenter til fremme af klimatilpasning (f.eks. forsikring og risikodeling, prissætning og offentlige/private partnerskaber) .
Rapporten påpeger begrænsningerne ved de eksisterende skøn for globale omkostninger for tilpasning og advarer om, at konsensus er for tidligt. Rapporten anbefaler politikinstrumenter til at fremme tilpasning og sikre finansiering, men påpeger, det vil blive en enorm opgave, som først lige er startet
Costs of Inaction on Environmental on Environmental Policy Challenges: Summary Report, OECD 2008
Rapporten beskæftiger sig med de metodemæssige problemstillinger med at opgøre costs of inaction. Rapporten opgør også costs of inaction for fire forskellige områder, herunder klima.
The Economics of Climate Change Impacts and Policy Benefits at City Scale: A Conceptual FrameworkHallegate S.
et al OECD Environment Working Papers, No. 4 OECD 2008
Rapporten undersøger byers risiko fra klimaforandringer og de lokale gevinster ved både klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser. Rapporten påpeger behovet for globale makroøkonomiske fremskrivninger og fremskrivninger for drivhusgasemissioner. Det er nødvendigt at nedskalere disse globale fremskrivninger til byudvikling. Rapporten ser på, hvordan man kan udvikle regionale klimafremskrivninger ud fra de globale fremskrivninger ved hjælp af særlige nedskalerings metoder. Der ses også på estimering af fysiske og økonomiske effekter af klimaforandringer på lokalt niveau. Rapporten beskæftiger sig også med klimatilpasning. Rapporten er del af serien i OECD-projekt om byer og klimaforandringer.
Estimating the Economic Cost of Sea-Level Rise
Masahiro Sugiyama, Robert J. Nicholls and Athanasios Vafeidis
MIT Joint Program on the Science and Policy of Clobal Change, Report No. 156 2008
Rapportens formål er at forbedre estimatet af omkostninger forbundet med fremtidige vandstandsstigninger som følge af de globale klimaforandringer. Rapporten laver en ny generaliseret omkostningsfunktion for vandstandsstigning , som bruges på en ny database for kystsårbarhed, Dynamic Interactive Vulnerability Assessment (DIVA). Der opnås et analytisk udtryk for en generaliseret omkostningsfunktion vedr. vandstandsstigninger, som kan undersøge effekterne af forskellige fordelinger af kapital (materielle værdier som ejensomme, infrastruktur etc.) og behandle ikke-liniære scenarier for vandstandsstigning. DIVA-databasen viser, at kapital normalt er meget koncentreret i klynger langs et lands kystlinie, og at tidligere studier, som antog en mere ensartet fordeling i mangel af bedre, formentlig har overestimeret andelen af et lands kystlinie, som bør beskyttes og dermed overestimeret kystsikringsomkostningerne.
Yderligere kan den nye omkostningsfunktion behandle et scenario for vandstandsstigning, som er ikke-liniær over tid. Da et sådant ikke-liniært scenarium for vandsstandsstigninger medfører flere omkostninger i fremtiden end et tilsvarende liniært scenario, vil brug af den nye funktion også reducere de estimerede skades- og kystsikringsomkostninger, når der diskonteres. Der udføres beregninger med den nye omkostningsfunktion på DIVA databasen og ved hjælp af økonomiske fremskrivninger på EPPA-modellen. Effekten af kapitalkoncentrationen reducerer markant kystsikringsomkostningerne og kapitaltabet sammenlignet med tidligere studier. Tabet af vådområder er dog uændret i forhold til tidligere analyser.
Climate Chance Impacts and Adaptation Strategies in Italy An Economic Assessment
Carlo Carraro and Alessandra Sgobbi
Fondazione Eni Enrico Mattei 2008
Working paper 6 2008
Rapporten analyserer den økonomiske værdi af klimaændringer i forskellige sektorer og regioner i Italien.
Effekterne aggregeres dernæst til et makroøkonomisk estimat for påvirkningen af BNP af klimaændringer i de næste par årtier. Ad hoctilpasningen (den spontane klimatilpasning) pga. ændringer i relative priser, ændringer i naturresssourcer etc. indgår i analysen. Ligeledes indgår effekter på international handel. Rapporten viser, at det aggregerede BNP-tab som følge af klimaændringerne sandsynligvis er beskedent. Dog vil nogle sektorer (turisme) og nogle regioner (alperne) opleve signifikante økonomiske tab.