Ofte stillede spørgsmål

Nej, det kan man ikke. Værktøjet forholder sig alene til samfundsøkonomien i klimatilpasningsprojekter. Det er en lokal politisk beslutning, hvor godt man vil sikre sine borgere, og hvilke værdier man i øvrigt ønsker at beskytte uanset det økonomiske rationale.

Du skal huske at aktivere indhold, når du åbner værktøjet. Gør det, så snart du åbner værktøjet.

Udgangspunktet for arbejdet med modellen er, at der arbejdes med projektområder, som er udpeget som indsatsområder eller risikoområder i kommunens klimatilpasningsplan.

Nej. Omkostningseffektiviteten, som Forsyningssekretariatet anvender som sammenligningsgrundlag, 1) tager ikke højde for skadeomkostninger, 2) er indbygget med en fast diskonteringsrente og 3) udregner nutidsværdien i henhold til projektets levetid. Dette gøres i Forsyningssekretariatets dertil udviklede EEA-beregner. Nogle data fra PLASK vil kunne anvendes i en ansøgning. Men spildevandsselskabet skal under alle omstændigheder foretage en EEA-beregning.

• Viden om skadesomfang i m² eller kr. for forskellige oversvømmelseshændelser i projektområdet, fx fra oversvømmelseskort fra kommune- eller klimatilpasningsplanen.
• Det ønskede sikringsniveau/funktionskrav
• Ideer til 1-3 klimatilpasningstiltag, der kan sikre til den valgte hændelse - opgjort som meter, antal mv. af forskellige tiltag eller opgjort i samlede omkostninger (anlægs-, drift- og vedligehold, reinvesteringer).
• Viden om friluftsliv/rekreation, natur, by- og landskabsrum, CO2-effekt - eksempelvis gennem medarbejdere fra forskellige afdelinger i kommunen. 

Værktøjet er beregnet til at arbejde videre med de data, kommunerne har udarbejdet i forbindelse med klimatilpasningsplanerne. Grundlaget for input er således enten risikokortlægningen eller de oversvømmelseskort, der er udarbejdet for byområderne for 2-, 5-, 10-, 20-, 50- og 100-årshændelser. Værktøjet kan både håndtere nuværende og fremtidige hændelser.

Værktøjet henter det indtastede startår til brug for den samfundsøkonomiske beregning. Det er vigtigt, fordi penge har forskellig værdi alt efter, hvornår de bliver brugt. Derudover realiseres reduktionerne i skader først, efter at tiltaget er implementeret.

Du kan indtaste de samlede omkostninger ved at trække dem ud i GIS fra risikokortlægningen. Alternativt kan du opgøre arealerne af de berørte ejendomme på grundlag af de udarbejdede oversvømmelseskort. Der kan eventuelt tælles ejendomme for hver hændelse og ganges med et typisk areal, for eksempel 140 m².  Arealet ganges med gennemsnitlige forsikringsudbetalinger pr. m² i markedspriser ved oversvømmelse af de forskellige arealer for at få skadesomkostningerne. 

• PLASK kan anvendes til at vurdere den forventede ændring i afledte merværdier på 16 parametre, der indikerer projektets evne til at fremme eksempelvis sundhed, biodiversitet, byliv og CO2-reduktion. 

Nej, huspriser indgår ikke som en merværdi i værktøjet. Huspriser er som en række andre mulige merværdier ikke medtaget, da en kvantificering af disse er behæftet med usikkerheder, varierer fra sted til sted og afhænger af de merværdier, der i forvejen er tilstede inden der klimatilpasses. 

Hoppet i grafen vil være det år, hvor der eventuelt er indtastet en reinvestering.

Det findes i arket Omkostningsfordeling.

Resultatarket viser det samlede resultat af beregningen, vist både i en tabel og i grafer. Alt efter hvor detaljeret man ønsker at kende baggrunden for resultatet, kan man tjekke den information, der står i arkene Detaljerede resultater, skadeomkostninger, Tiltagsomkostninger og Tiltagskatalog m.fl.

PLASK regner med den diskonteringsrente, der er udstukket af Finansministeriet. Den er 4 % i de første 35 år, 3 % for årene mellem år 35 og år 70 og 2 % for årene efter år 70. Diskonteringsrenten blev sidst ændret i 2013.